Katastrofefilmen Geostorm lever op til ringe forventninger

Geostorm er en helt igennem fjollet katastrofefilm. Skåret efter samme skabelon som tonsvis af amerikanske katastrofefilm.

Helten er den lidt alternative antihelt Gerard Butler der spiller nøjagtig samme rolle som i ”Olympus has fallen” (Der er faktisk en del SF- teknik i den konspirations film).

I Geostorm handler det om kontrol med vejfænomener i en verden der valgte at fikse klimaproblemet uden af rode med CO2 udslip. Der optræder desuden vejrfænomener der har enkelte ligheder med Kevin Costner filmen ”the Day After Tomorrow”.

Men altså tænk en verden der har et bjerg af satellitter i kredsløb, der er så moderne at de kan styrer hele Jordens klima… Og konstruktioner så store at det må have taget det meste af et århundrede at få på plads, og en kæmpe udledning af CO2 i raketbrændstof. Men alt andet på Jorden ligner til forveksling mere eller mindre vores nutid.

Det er altså ikke i tidsrammen man skal fokusere alt for meget, så bliver man som mig aldeles forvirret.

Der er nogle positive elementer i filmen. Der tages f.eks. fat i virkelige ideer fra gale videnskabsfolk og våbenprogrammer. Det med satellitter der også kan rode med klimaet er set i andre film f.eks. James Bond. Men det er her taget til sin yderste konsekvens, og det er lidt sjovt med de ganske mange rumkonstruktioner og en hel fabrik i rummet.

Det er dog slet ikke nok til at jeg rigtig vil anbefale denne film, det er til TV søndags regnvejr med tømmermænd. I biografen suger den bare energien ud af dig med sin larm.

Reklamer
Udgivet i Film | Skriv en kommentar

#BladeRunner2049 Drømmer de stadig

Harrison Ford

Det blev endelig tid til Blade Runner 30 år efter. Og hmmm….. Det er meget fint skuespil og fine kulisser og stor elektrisk lyd og egentlig ok historie. Lidt thriller/krimi og nogenlunde samme temaer som i nr. 1. God jagt efter sandheden og man havde lyst til at følgen historien til enden. En tilfredsstillende slutning var der også. Gode aktionelementer og super fin animation. Og en god billedkomposition.

Den første Blade Runner film fra 1982 var et enestående tidstypisk værk, og det ramte sin generation fuldstændigt perfekt. Det var melankolsk og dystopisk på en lidt aparte og kaotisk næste morsom måde, og stadig med et glimt af romantik og menneskelighed. Og det var med denne film at man ikke kun frygtede eller havde medlidenhed med vor tids Dr. Frankensteins monstre: androiderne. Det var her androiderne vandt en generations respekt.

Så jeg havde glædet mig til et gensyn.

Den nye Blade Runner film, har måske nok nogle pointer der rammer nutiden. Men skal jeg være helt ærlig så tror jeg ikke den fanger tidsånden. Der er slet ikke brug for en ny dystopi, der er brug for meget mere power to the people agtig ramasjang.  Og jeg tror også den måske er lidt svær at forstå, hvis man ikke har set den første (antageligt gerne alle variationerne). En lille mini prolog forfilm er der også kommet ud, men den er ikke nødvendig at se for at forstå handlingen.

Det romantiske forhold i den nye film er sat op som en variant over “Her”. Men en hologram kæreste der bor i en computer bliver aldrig i nærheden af at være et realistisk forhold, der var stemmen alene faktisk bedre. Der er måske også lidt for meget eksplicit nøgenhed i filmen, det giver ikke alle steder filmens historie noget at der er topløse unge kvinder.

MEN det virkeligt uheldige er, at selvom alle de store ting er på plads, så er der stort set ingen af de små ting der sidder i skabet. Nærmest ingen af bifigurerne for lov til at have et eller andet særligt. Undtagen den gamle inspektør med papirfigurerne der besøges på et plejehjem og har en minioptræden. I den første film havde alle en særlig ting der gjorde dem relater bare, den underlige dukkemager og den skakspillene direktør og alle havde særlige udtryk og karaktertræk.

Hvorfor skal den nye kvindelige inspektør være så relativt begrænset og fordrukken??? Og hvorfor skal hunden? Og hvad handler hele den mærkelige børnehjemsscene om. Og hvorfor er den nye direktør en sadistisk kvindemorder. Og hvor kom Frank Sinatra fra? Og hele den store angst for at blive fanget af direktøren og dissekeret virker teknologisk ulogisk, det ville man jo i virkeligheden ikke have behov for og det ville være videnskabeligt kontraproduktivt. Og bistader i ørkenen… Det er især alle de små bitte ting der gør dette til en film der er mere mærkelig end godt er. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide mærkelige surrealistiske film som f.eks. “De fortabte børns by”, men her er det bare slet ikke med til at gøre filmen vedkommende.

Så en endelig dom er at filmen i sin egen ret er seværdig, og Harrison Ford gør det rigtig godt. Men som Sci-Fi er det en film der rammer forbi vores tid, og kun sporadisk giver et smil på læben, og redes på målstregen af en raffineret slutning der giver ny mening til det oprindelige bogforlæg fra Philip K. Dick og låner med rund hånd fra alle mulige f.eks. Inception.

Men husk jeg brød mig heller ikke meget om Arrival, så hvis tåge i alle farver lige er det du ønsker dig. Så god fornøjelse.

Læs også disse anmeldelser:
Information.
Geeks Guide.

Spoilers…. Læs resten

Udgivet i Film | Tagget , , , | Skriv en kommentar

#BFR Spacex nye plan for at få mennesker til Mars er 2024


I slutningen af september 2017 præsenterede Elon Musk den nye og slankere plan for at nå Mars. Den plan der blev fremlagt sidste år var der ikke penge til at udvikle. Tiden har man brugt på at opfinde et økonomisk koncept der måske kan tiltrække flere investorer. I år havde han klogelige valgt ikke at give plads til spørgsmål, da publikum sidste år var meget lidt interesserede i Mars projektet og spurgte om alt muligt fjollet fra giftermål til promovering af egne skøre ideer.

Del et i den nye plan er at stoppe udviklingen af falcon 9 og falcon Heavy i løbet af en kort årrække, og simpelthen satse alle fremtidige ressourcer på at bygge en ny standard et trins raket og et standard rumfartøj der kan tage alle typer af opgaver fra satellit opsendelse til bemandede missioner til andre planeter, fordi den er 100 procent genbrugelig som et fly. Den er tilgengæld også lidt mindre end sidste års tegninger så den kan bygges på den eksisterende fabrik.

Næste skridt er at udvikle udflugter til månen, hvor standard rumfartøjet kan genopfyldes med brændstof i kredsløb, og flyve op og lande på månen og flyve hjem igen og lande på Jorden.

Tredje fase er at udvikle hurtig ruter der kan konkurrerer med flytrafikken, man skal kunne bruge samme raket og rumfartøj til at rejse til den anden side af Jorden på under en time, plus transport til rumhavnen. Der er en altid voksende forretning med persontransport og hvis prisen er billig nok er der ingen grænser for hvordan denne transportform kan udvikle sig.

Sidste fase er opbygningen af en base på Mars der kan starte produktion af livsnødvendige brændstoffer og vand og ilt. Og lykkedes det, så vil næste rejse tage passagerer med.

Tidsplaner fra SpaceX skal ikke tages alt for bogstaveligt. Men faktisk er det ganske ofte lykkedes for dem at nå deres mål, blot en anelse forsinket. Så når de siger 2024 så vil det sige at det er realistisk at det sker, måske inden 2027. Der er optimale afstande til Mars ca. hvert andet år.

Læs mere her : https://spaceflightnow.com/2017/09/29/elon-musk-revises-mars-plan-hopes-for-boots-on-ground-in-2024/

Om selve spørgsmålet om at bruge så mange ressourcer på at flyve væk, i stedet for at udvikle teknologi der kunne afprøves i ørkenområder på Jorden, det er der tilsyneladende også andre der tænker i Dubai. Det hele virker ganske irationelt på mig. Men set ud fra et rumudforsknings perspektiv vil det være fint med faste baser på Månes og Mars det kan også give plads til store antennesystemer og teleskoper der i samarbejde men rumteleskoper og observatorier på Jorden kan give meget bedre dækning af himmelrummet og meget større opløsning ved at kombinere og synkronisere observationer. Og vigtigt ved at opbygge en base er udvikling af selvforsyning til det punkt hvor man på Mars kan bygge alt hvad man kan på Jorden. Og det er nemmere end at fange asteroider.

Update: Elon Musk holdt en AMA konference på reddit om projektet den 14. oktober.

Se Elon Musk foredrag om BFR:

Udgivet i Uncategorized | Tagget , | Skriv en kommentar

Fejl går mærkværdigvis altid ud over miljøet eller de fattigste

Er det bare mig eller er der de seneste år en stigende tendens til at man ikke kan stole på de målinger som myndighederne udfører.

Der har været sagerne om luftforurening i byerne, og udledning til vandløb, og masser af eksempler på at forskellige forskere bliver bundet på hænder og fødder når de arbejder for staten og ministerier. Der kræves bestillingsarbejde og rådata låst inde i kælderen.

Og så er der de direkte fejl i måleresultaterne pga. kroniske udbud der resulterer i man skifter leverandører og til slut ikke har styr på hverken det ene eller andet i produktionskæde. Det er mærkeligt nok ofte miljøet det går ud over, der er altså en bios i idiotien der forleder mig til at tro at der nok nærmere er tale om ond vilje i ministerierne, og de seneste rapporter fra rigsrevisionen har da heller ikke direkte beroliget mig.

Læs eksempel med penge til at spare på energien der er gået til svindel https://ing.dk/artikel/professor-rejste-land-rige-rundt-med-bedre-energispare-system-var-at-slaa-dyne-205338

I det seneste eksempel med optælling af flagermus, kan man end ikke kan sige hvem der har arbejdet for statens penge. Fordi man har givet en opgave til en konsulent der har fået et udenlandsk firme til at jagte flagermus og de end ikke vil stille op og fortælle hvem de er og hvad der er gået galt i processen, antageligt fordi de slet ikke eksisterer og konsulenten har spist pengene op på Bahamas sammen med miljøstyrelsens direktør, og blot anført nogle tilfældige tal i et regne ark. Eller hvad??

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/der-er-gaaet-kludder-i-optaellingen-af-flagermus-i-danmark

Opdatering: I en sag hvor et universitet klokkeklart har overtrådt lovgivningen og optrådt som en privat konsulentvirksomhed, så udtaler de: ”Universitetet har fuld lovlig ret til at indgå en konsulentaftale på markedsvilkår”, herunder at skrive under på fuld loyalitet overfor den eksterne, betalende part.

Det er her at fejl fejes ind under gulvtæppet af dem der er sat til at varetage samfundets tarv.

http://www.forskeren.dk/afsloering-ku-leder-indgik-loyalitets-kontrakt-med-lobby/

 

Udgivet i Videnskab og metode | Skriv en kommentar

Ønskes: automatisk elektronmikroskop til 3D model af hjernen

For nylig læste jeg en omtale af en artikel af Javier DeFelipe på human brain project. Hans tilgang er at selvom det med udviklingen af teknikker og computerkraft er blevet stadig nemmere at sætte billeder af hjernen taget med elektronmikroskop sammen til en 3D model med en tilstrækkelig god opløsning, så er metoden stadig så tidskrævende at det vil tage årtier og tusindvis af laboratorier blot at lave en 3D model af en enkelt persons hjerne. Og stadig ville man, når det mål var opnået, ikke ane hvad man skulle bruge det til, og da det kun er en enkelt person så er det ganske svært at bruge det til en generel model. Derfor slår Javier DeFelipe til lyd for at problemet med afdækningen af hjernen kun kan løses hvis der er en tværfaglig tilgang, et samarbejde med en kortlægning på mange niveauer, og med forskellige tilgange er nødvendig. En elektronscanning gør det ikke alene.

Altså med den nuværende teknologi er det nok muligt at bygge en komplet 3D model, men i realiteten vil den ikke være særlig anvendelig, og desuden alt for tidskrævende.

Med alle andre typer af teknologi er der dog ikke nogen grund til at lade sig standse, blot fordi det der er tilrådighed idag ser ud til at være kompliceret og arbejdskrævende. På alle dele kan teknologien jo forbedres, og først og fremmest automatiseres. Det der bl.a. er ekstremt tidskrævende er forberedelsen af det materiale der skal scannes. Der gøres i øjeblikket ved en special behandling, og derefter en kompliceret skæremetode så de små stykker væv ikke bliver trykket og kan bevare deres proportioner. Dernæst skal de enkelte billeder sættes sammen til en 3D model, så alt skal være nøjagtigt positioneret og vendt rigtigt og belyst ensartet. Det at skabe en model ud af forskellige nuance af grå masse indebære dog også at de enkelte dele analyseres, for at forstå om der er tale om en blodåre eller en nerve eller en celle af den ene eller anden slags osv..

I alle fase er der altså plads til forbedringer, både i den metode som der bruges til at forberede emnet, den tid til tager at skære emnet i passende små skiver og holde styr på de enkelte små stykker, samt selve elektronmikroskopet teknik for at stille skarpt, og efterbehandling af det hele. En fabrikstilgang med et samlebåndssystem og nogle hundrede elektronmikroskoper kunne jo sætte fut i den indledende fase med indsamle data, og udviklingen af kunstig intelligens burde jo komme til sin ret når det gælder genkendelse af delene i de enkelte billeder, så den tidskrævende og komplicerede proces kan overtages af en computer. En komplet hjerne ville bestå af mange mia. billeder der bliver sat sammen, det enkelte stykke svare i øjeblikket til en skive hår, hvor et hår er omkring 50 μm i diameter og de enkelte skiver er så 10 μm i højden. Så selv hvis hvert enkelt af alle hundrede elektronmikroskoper kunne tage et billede af ca. 100 stykker hvert sekund, så skal man nok regne med at denne tænkte fabrik skal stå og køre i døgndrift et halvt års tid før den var igennem en enkelt hjerne. Og det vil tage mindst lige så lang tid at skabe en ordentlig model ud af de mange data efterfølgende. Desuden kan man forvente at de enkelte stykker også skal analyseres for alle mulige andre ting, som måske kræver en endnu højere opløsning og i hvert fald på dele af undersøgelsen en analyse af sammensætning af molekyler og stoffer.

I det hele taget er den døde hjerne jo kun en egnet som referencemodel, for det egentlige undersøgelsesobjekt er jo den levende hjerne og det kræver levende forsøgspersoner man jo ikke kan skære i små stykker. Der må man i stedet håbe på bedre opløsning af forskellige scannere.

Billeder er lån fra: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3716574/

Mere om udviklingen af elektronmikroskopi: https://ing.dk/artikel/aarhus-professor-forudser-flere-nobelpriser-baseret-paa-elektronmikroskopi-206437

Udgivet i AI kunstig inteligens, Videnskab og metode | Skriv en kommentar

Dr. Hannibal og den banale ubådsmordgåde

Efter snart 13 døgn er det efterhånden hævet over rimelige tvivl at der er sket et mord i en hjemmebygget ubåd, alt sammen udført af provokunstner og selvlært altmuligmand, smed mm. Hr. Madsen.

Ikke mindst blandt den dødes pårørende og frivillige raketentusiaster og ubådsnørder, familie og støtteforeningen og på ing.dk har man våndet sig ved udsigten til at overnørden også kunne være patologisk løgner og kvindemorder. Det er stort set den laveste livsform der tænkes kan.

Og sagen er da også kun blevet mere syrealistisk efterhånden som det bemærkelsesværdige hændelsesforløb bliver optrevlet. Som det ser ud nu er der vel knap et “værst tænkeligt” scenario der kan rummes indenfor fantasiens grænser. Men antageligt er det hele bare banalt og knap så mystifistisk som al den iscenesatte dramatik rundt om udåden.

Således sat i en passende uhyggelig stemning er der jo kun at minde om at det vil blive en kedelig film på et tidspunkt, Dr. Hannibal og hr. King vil være behørigt imponeret.

Og husk at det er ok at sige fra når dygtige folk bliver sindssyge, eller opfører sig psykotisk eller slet og ret forvandler sig til psykopater. Det er ikke dig der er noget galt med, det er ikke dig der ikke er god nok, lad ikke vandvidet være den målestok som ingeniører skal måles efter, lad lyset og videnskaben skinne og løft den fakkel så højt at skyggerne jages bort.

Og stop for himlens skyld med at holde hånden over den gale ledelsestype! Hele denne sag bør betyde at man mander sig op til lang og grundig eftertanke. På samme måde som FCK fodboldbøllerne bør mane til eftertanke i fankulturen istedetfor at pive over to kampen uden tilskuere, eller skydegale nazibøller, uden sammenligning i øvrigt, bør betyde lukkede døre. Så er Madsen-sagen er en god anledning til at tænke hele ledelseskulturen igennem – grundigt – og ikke bare følge de næste der råber og skriger.

Læs også kommentar fra 2014.

Udgivet i personer | Skriv en kommentar

Dorte Toft: GoogleGate – reaktionen i beskidt kamp om køn og politisk korrekthed

Læs Dorte Tofts grundige og velskrevne analyse af reaktionens mærkværdige forhold til videnskaben, sandheden og virkeligheden i almindelighed, samt hysteriske postulater om at blive forfulgt.

https://www.computerworld.dk/art/240836/dorte-toft-googlegate-beskidt-kamp-om-koen-og-politisk-korrekthed

Klippet fra teksten:

28-årige James Damore blev fyret af Google med begrundelsen, at han skadede arbejdsmiljøet med sine kønsstereotyper. Fyringen fulgte efter han havde udgivet en 10 siders lang tekst med kritik af Googles diversitetsprogram. Men han mener selv, at begrundelsen bare er ”PR”. Spin. Google har bare givet efter for et eksternt pres af hensyn til sit image.
Manden hyldes i højreorienterede kredse inklusive deres medier som en helt – som manden, der vover at fortælle sandheden om kvinder, og hvorfor øget diversitet er et blindspor. Han er en helt, der satte sandheden så højt, at det kostede ham en fyring. Alt-right bevægelsen har tilmed bebudet en demonstration mod Google.

Herhjemme møder han og hans synspunkter stor opbakning i de medierne, der har kigget nærmere på sagen, og overskrifter taler et sigende sprog.

I Berlingske lyder den således: ”Danske forskere bakker fyret ansat op.”
Googles kønssyn bygger på ideologisk forskning”.

Samme holdning går igen i manchetten (under-overskriften), i indledningen og i de første interviews, der er med idrætshistorikeren, professor Hans Bonde samt Henrik Høgh-Olesen, der er professor i evolutionær psykologi.

Begge fremhæver biologiens betydning og antyder at kønsforskere, der siger noget andet, bare ikke kan håndtere bundetheden af biologi.

De vil se mennesket som helt ”fri”.

Informations artikel bærer overskriften: ”Kvinders biologi passer dårligt til jobbet som softwareingeniør. Eller hvad?”.

Manchet og det indledende interview gik i retning af, at kvinders biologi er et problem i relation til it-udvikling, mens Mads Nielsen, leder af Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, drager fakta frem, der sætter spørgsmålstegn ved biologi som hovedforklaring.

I Weekendavisen lyder overskrift på artiklen om fyringen ”Vi binder os på mund og ånd”, sandsynligvis inspireret af P.H.s revyvise fra 1940 ”Man binder os på mund og hånd”, hvor budskabet mellem linjerne gælder tyskernes undertrykkelse af danskerne.

Artiklen er skrevet af videnskabsjournalisten, ph.d. i neurobiologi, Lone Frank, og hun blåstempler Damores brug af videnskab. Ifølge Lone Frank skyldes kritik af hans skrift bare ”en simpel, men udbredt ideologisk bias”.

Der synes altså i danske medier, som i dansk højrefløjspolitik, at være en stor accept af biologi som forklaringsmodel.

citat slut


Nu faldt jeg selv ind i deadline her til aften og hørte Lone Frank, og hun var om muligt endnu mere skinger og mærkværdig end hun plejer. Det er blevet påpeget af flere at hun har en tendens mod Helmuth Nyborg segmentet, og tilsyneladende har mistet jordforbindelsen og er blevet tilhænger af Trumps neokonservative videnskabsstandard.

Udgivet i Videnskab og metode, Videnskabsformidling | Tagget , | Skriv en kommentar