Bekymrede videnskabsfolk vil have menneskeheden på p-pillen

Nedenstående er sakset fra bekymrede videnskabsfolk. Det er oplagt at der er en god sag. Men der er også en uvidenskabelig tilgang til løsningen. Videnskaben anlagt på samfundet vil vise at der knap er basis for at reformere sig ud af problemer ved at appellerer til politikere og meningsdannere. Først når magthaverne bliver angste for deres befolkninger begynder der at ske noget.
Advarslen er også en smule tendentiøs da den især handler om overbefolkning, og der er mindre omkring at jordens rigdom i høj udstrækning formøbles og går til spilde.

Men læs selv:

World Scientists’ Warning to Humanity: A Second Notice

William J. Ripple, Christopher Wolf, Thomas M. Newsome, Mauro Galetti, Mohammed Alamgir, Eileen Crist, Mahmoud I. Mahmoud, William F. Laurance, and 15,364 scientist signatories from 184 countries

Twenty-five years ago, the Union of Concerned Scientists and more than 1700 independent scientists, including the majority of living Nobel laureates in the sciences, penned the 1992 “World Scientists’ Warning to Humanity” (see supplemental file S1).

These concerned professionals called on humankind to curtail environmental destruction and cautioned that “a great change in our stewardship of the Earth and the life on it is required, if vast human misery is to be avoided.” In their manifesto, they showed that humans were on a collision course with the natural world. They expressed concern about current, impending, or potential damage on planet Earth involving ozone depletion, freshwater availability, marine life depletion, ocean dead zones, forest loss, biodiversity destruction, climate change, and continued human population growth. They proclaimed that fundamental changes were urgently needed to avoid the consequences our present course would bring.

The authors of the 1992 declaration feared that humanity was pushing Earth’s ecosystems beyond their capacities to support the web of life. They described how we are fast approaching many of the limits of what the biosphere can tolerate without substantial and irreversible harm. The scientists pleaded that we stabilize the human population, describing how our large numbers—swelled by another 2 billion people since 1992, a 35 percent increase—exert stresses on Earth that can overwhelm other efforts to realize a sustainable future (Crist et al. 2017). They implored that we cut greenhouse gas (GHG) emissions and phase out fossil fuels, reduce deforestation, and reverse the trend of collapsing biodiversity.

On the twenty-fifth anniversary of their call, we look back at their warning and evaluate the human response by exploring available time-series data. Since 1992, with the exception of stabilizing the stratospheric ozone layer, humanity has failed to make sufficient progress in generally solving these foreseen environmental challenges, and alarmingly, most of them are getting far worse (figure 1, file S1). Especially troubling is the current trajectory of potentially catastrophic climate change due to rising GHGs from burning fossil fuels (Hansen et al. 2013), deforestation (Keenan et al. 2015), and agricultural production — particularly from farming ruminants for meat consumption (Ripple et al. 2014). Moreover, we have unleashed a mass extinction event, the sixth in roughly 540 million years, wherein many current life forms could be annihilated or at least committed to extinction by the end of this century.

Humanity is now being given a second notice, as illustrated by these alarming trends (figure 1). We are jeopardizing our future by not reining in our intense but geographically and demographically uneven material consumption and by not perceiving continued rapid population growth as a primary driver behind many ecological and even societal threats (Crist et al. 2017). By failing to adequately limit population growth, reassess the role of an economy rooted in growth, reduce greenhouse gases, incentivize renewable energy, protect habitat, restore ecosystems, curb pollution, halt defaunation, and constrain invasive alien species, humanity is not taking the urgent steps needed to safeguard our imperiled biosphere.

As most political leaders respond to pressure, scientists, media influencers, and lay citizens must insist that their governments take immediate action as a moral imperative to current and future generations of human and other life. With a groundswell of organized grassroots efforts, dogged opposition can be overcome, and political leaders compelled to do the right thing. It is also time to re-examine and change our individual behaviors, including limiting our own reproduction (ideally to replacement level at most) and drastically diminishing our per capita consumption of fossil fuels, meat, and other resources.

The rapid global decline in ozone- depleting substances shows that we can make positive change when we act decisively.

We have also made advancements in reducing extreme poverty and hunger (www.worldbank.org). Other notable progress (which does not yet show up in the global data sets in figure 1) include the rapid decline in fertility rates in many regions attributable to investments in girls’ and women’s education (www.un.org/esa/population), the promising decline in the rate of deforestation in some regions, and the rapid growth in the renewable-energy sector. We have learned much since 1992, but the advancement of urgently needed changes in environmental policy, human behavior, and global inequities is still far from sufficient.

Sustainability transitions come about in diverse ways, and all require civil-society pressure and evidence based advocacy, political leadership, and a solid understanding of policy instruments, markets, and other drivers. Examples of diverse and effective steps humanity can take to transition to sustainability include the following (not in order of importance or urgency): (a) prioritizing the enactment of connected well-funded and well-managed reserves for a significant proportion of the world’s terrestrial, marine, freshwater, and aerial habitats; (b) maintaining nature’s ecosystem services by halting the conversion of forests, grasslands, and other native habitats; (c) restoring native plant communities at large scales, particularly forest landscapes; (d) rewilding regions with native species, especially apex predators, to restore ecological processes and dynamics; (e) developing and adopting adequate policy instruments to remedy defaunation, the poaching crisis, and the exploitation and trade of threatened species; (f)reducing food waste through education and better infrastructure; (g) promoting dietary shifts towards mostly plant-based foods; (h) further reducing fertility rates by ensuring that women and men have access to education and voluntary family-planning services, especially where such resources are still lacking; (i) increasing outdoor nature education for children, as well as the overall engagement of society in the appreciation of nature; (j) divesting of monetary investments and purchases to encourage positive environmental change; (k) devising and promoting new green technologies and massively adopting renewable energy sources while phasing out subsidies to energy production through fossil fuels; (l) revising our economy to reduce wealth inequality and ensure that prices, taxation, and incentive systems take into account the real costs which consumption patterns impose on our environment; and (m) estimating a scientifically defensible, sustainable human population size for the long term while rallying nations and leaders to support that vital goal.

To prevent widespread misery and catastrophic biodiversity loss, humanity must practice a more environmentally sustainable alternative to business as usual. This prescription was well articulated by the world’s leading scientists 25 years ago, but in most respects, we have not heeded their warning. Soon it will be too late to shift course away from our failing trajectory, and time is running out. We must recognize, in our day- to-day lives and in our governing institutions, that Earth with all its life is our only home.

Epilogue

We have been overwhelmed with the support for our article and thank the more than 15,000 signatories from all ends of the Earth (see supplemental file S2 for list of signatories). As far as we know, this is the most scientists to ever co-sign and formally support a published journal article. In this paper, we have captured the environmental trends over the last 25 years, showed realistic concern, and suggested a few examples of possible remedies. Now, as an Alliance of World Scientists (scientists.forestry.oregonstate.edu) and with the public at large, it is important to continue this work to document challenges, as well as improved situations, and to develop clear, trackable, and practical solutions while communicating trends and needs to world leaders. Working together while respecting the diversity of people and opinions and the need for social justice around the world, we can make great progress for the sake of humanity and the planet on which we depend.

Spanish, Portuguese, and French versions of this article can be found in file S1.

Acknowledgments

Peter Frumhoff and Doug Boucher of the Union of Concerned Scientists, as well as the following individuals, provided thoughtful discussions, comments, or data for this paper: Stuart Pimm, David Johns, David Pengelley, Guillaume Chapron, Steve Montzka, Robert Diaz, Drik Zeller, Gary Gibson, Leslie Green, Nick Houtman, Peter Stoel, Karen Josephson, Robin Comforto, Terralyn Vandetta, Luke Painter, Rodolfo Dirzo, Guy Peer, Peter Haswell, and Robert Johnson.

Supplemental material

Supplementary data are available at BIOSCI online including supplemental file 1 and supplemental file 2 (full list of all 15,364 signatories)

http://scientistswarning.forestry.oregonstate.edu/

Reklamer
Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Så er dagen endelig kommet til #QEDA første danske Science Fiction i mands minde

I denne uge åbner QEDA, en film der har været lang tid i postproduktion og virker en smule som julekalender. Uanset glæder jeg mig til at se hvad de har fundet på.

Og nu da jeg har set den så er jeg en blanding af forundret over valg af vinkel og plot og mystificeret over slutningen og trods alt lettet over at nogle dele af filmen lykkedes nogenlunde, godt var især dele af skuespillet og enkelte scener fra et oversvømmet København og lydkulissen. Filmen er på alle måder svært tilgængelig, en tidsloop film der stort set intet viser eller forklarer om sit ret mærkværdige fundament, det overlades til fantasien at forestille sig hvordan en person bliver delt i to.

Så for at starte med historien, så er det helt igennem mærkværdigt at de har tænkt at om 70-80 år så er videnskaben og teknologien ikke kommet et hak længere end i dag. Bortset fra tidsrejser er alt som taget ud af nutiden. Der er end ikke et fantasifuldt skydevåben, det er altså ikke særligt opfindsomt. Prøv bare at tænke et tilsvarende antal år tilbage til 1940erne…

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/anmelder-roser-fremtidsfilm-om-katastrofe-koebenhavn-det-er-en-genial-ide

Hele præmissen er at ørkendannelse og oversvømmelser med saltvand vil ødelægge alt livet. Selvom det er godt lavet så fremstår det som en så fortegnet udgave af fremtiden at den for mig kommer til at mangle troværdighed, selv hvis klimaforandringer bliver endnu mere ødelæggende end forudsagt, så vil der antageligt ske noget helt andet end at livet uddør. Og havene vil ikke blive mere salte, men mindre.

Dernæst er der vinklen med en fortæller der starter filmen med en voice-over der rent faktisk fortæller at han fejlede fuldstændigt… Ja-men tak for det, så er der jo bare at tage med på rejsen ned i afgrunden. Vi når dog aldrig frem til den nutid fortælleren fortæller fra, men efterlades på en måde strandet i fortiden. Altså filmen slutter før sin egen slutning.

Det er dog også ganske sært i det hele taget at have en hovedperson der er blevet delt i to, og efter en kort tid hvor man må gå ud fra at det er den ene del der er fortælleren så skifter det umærkeligt til den anden del-person og det er altså umuligt at forstå hvem der så egentlig var fortælleren i begyndelsen og i slutningen. Det kan også være mig der misforstår det hele og ikke helt har fanget de finere nuancer.

Så videre til slutningen der bygger op til at de skal rejse hjem inden at historien ændre sig, og det virker så pludselig som om at den tidsrejsende dobbeltperson slet ingen træning har fået i at tænke rationelt og logisk. En besked skal sendes over tiderne i en lommebog til en kone der måske slet ikke findes mere hvis han ved et uheld skaber en lille forskydning i begivenhederne. Man burde anbefale en god lang uddannelse til tidsrejsende.

Så kort sagt alt andet end historien og fremtidsvisionen og tidsrejse halløjet fungerede rigtig fint. Udmærket film og knap så interessant SF. Godnat og sov godt.

 

Udgivet i Film | Tagget | Skriv en kommentar

Katastrofefilmen Geostorm lever op til ringe forventninger

Geostorm er en helt igennem fjollet katastrofefilm. Skåret efter samme skabelon som tonsvis af amerikanske katastrofefilm.

Helten er den lidt alternative antihelt Gerard Butler der spiller nøjagtig samme rolle som i ”Olympus has fallen” (Der er faktisk en del SF- teknik i den konspirations film).

I Geostorm handler det om kontrol med vejfænomener i en verden der valgte at fikse klimaproblemet uden af rode med CO2 udslip. Der optræder desuden vejrfænomener der har enkelte ligheder med Kevin Costner filmen ”the Day After Tomorrow”.

Men altså tænk en verden der har et bjerg af satellitter i kredsløb, der er så moderne at de kan styrer hele Jordens klima… Og konstruktioner så store at det må have taget det meste af et århundrede at få på plads, og en kæmpe udledning af CO2 i raketbrændstof. Men alt andet på Jorden ligner til forveksling mere eller mindre vores nutid.

Det er altså ikke i tidsrammen man skal fokusere alt for meget, så bliver man som mig aldeles forvirret.

Der er nogle positive elementer i filmen. Der tages f.eks. fat i virkelige ideer fra gale videnskabsfolk og våbenprogrammer. Det med satellitter der også kan rode med klimaet er set i andre film f.eks. James Bond. Men det er her taget til sin yderste konsekvens, og det er lidt sjovt med de ganske mange rumkonstruktioner og en hel fabrik i rummet.

Det er dog slet ikke nok til at jeg rigtig vil anbefale denne film, det er til TV søndags regnvejr med tømmermænd. I biografen suger den bare energien ud af dig med sin larm.

Udgivet i Film | Skriv en kommentar

#BladeRunner2049 Drømmer de stadig

Harrison Ford

Det blev endelig tid til Blade Runner 30 år efter. Og hmmm….. Det er meget fint skuespil og fine kulisser og stor elektrisk lyd og egentlig ok historie. Lidt thriller/krimi og nogenlunde samme temaer som i nr. 1. God jagt efter sandheden og man havde lyst til at følgen historien til enden. En tilfredsstillende slutning var der også. Gode aktionelementer og super fin animation. Og en god billedkomposition.

Den første Blade Runner film fra 1982 var et enestående tidstypisk værk, og det ramte sin generation fuldstændigt perfekt. Det var melankolsk og dystopisk på en lidt aparte og kaotisk næste morsom måde, og stadig med et glimt af romantik og menneskelighed. Og det var med denne film at man ikke kun frygtede eller havde medlidenhed med vor tids Dr. Frankensteins monstre: androiderne. Det var her androiderne vandt en generations respekt.

Så jeg havde glædet mig til et gensyn.

Den nye Blade Runner film, har måske nok nogle pointer der rammer nutiden. Men skal jeg være helt ærlig så tror jeg ikke den fanger tidsånden. Der er slet ikke brug for en ny dystopi, der er brug for meget mere power to the people agtig ramasjang.  Og jeg tror også den måske er lidt svær at forstå, hvis man ikke har set den første (antageligt gerne alle variationerne). En lille mini prolog forfilm er der også kommet ud, men den er ikke nødvendig at se for at forstå handlingen.

Det romantiske forhold i den nye film er sat op som en variant over “Her”. Men en hologram kæreste der bor i en computer bliver aldrig i nærheden af at være et realistisk forhold, der var stemmen alene faktisk bedre. Der er måske også lidt for meget eksplicit nøgenhed i filmen, det giver ikke alle steder filmens historie noget at der er topløse unge kvinder.

MEN det virkeligt uheldige er, at selvom alle de store ting er på plads, så er der stort set ingen af de små ting der sidder i skabet. Nærmest ingen af bifigurerne for lov til at have et eller andet særligt. Undtagen den gamle inspektør med papirfigurerne der besøges på et plejehjem og har en minioptræden. I den første film havde alle en særlig ting der gjorde dem relater bare, den underlige dukkemager og den skakspillene direktør og alle havde særlige udtryk og karaktertræk.

Hvorfor skal den nye kvindelige inspektør være så relativt begrænset og fordrukken??? Og hvorfor skal hunden? Og hvad handler hele den mærkelige børnehjemsscene om. Og hvorfor er den nye direktør en sadistisk kvindemorder. Og hvor kom Frank Sinatra fra? Og hele den store angst for at blive fanget af direktøren og dissekeret virker teknologisk ulogisk, det ville man jo i virkeligheden ikke have behov for og det ville være videnskabeligt kontraproduktivt. Og bistader i ørkenen… Det er især alle de små bitte ting der gør dette til en film der er mere mærkelig end godt er. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide mærkelige surrealistiske film som f.eks. “De fortabte børns by”, men her er det bare slet ikke med til at gøre filmen vedkommende.

Så en endelig dom er at filmen i sin egen ret er seværdig, og Harrison Ford gør det rigtig godt. Men som Sci-Fi er det en film der rammer forbi vores tid, og kun sporadisk giver et smil på læben, og redes på målstregen af en raffineret slutning der giver ny mening til det oprindelige bogforlæg fra Philip K. Dick og låner med rund hånd fra alle mulige f.eks. Inception.

Men husk jeg brød mig heller ikke meget om Arrival, så hvis tåge i alle farver lige er det du ønsker dig. Så god fornøjelse.

Læs også disse anmeldelser:
Information.
Geeks Guide.

Spoilers…. Læs resten

Udgivet i Film | Tagget , , , | Skriv en kommentar

#BFR Spacex nye plan for at få mennesker til Mars er 2024


I slutningen af september 2017 præsenterede Elon Musk den nye og slankere plan for at nå Mars. Den plan der blev fremlagt sidste år var der ikke penge til at udvikle. Tiden har man brugt på at opfinde et økonomisk koncept der måske kan tiltrække flere investorer. I år havde han klogelige valgt ikke at give plads til spørgsmål, da publikum sidste år var meget lidt interesserede i Mars projektet og spurgte om alt muligt fjollet fra giftermål til promovering af egne skøre ideer.

Del et i den nye plan er at stoppe udviklingen af falcon 9 og falcon Heavy i løbet af en kort årrække, og simpelthen satse alle fremtidige ressourcer på at bygge en ny standard et trins raket og et standard rumfartøj der kan tage alle typer af opgaver fra satellit opsendelse til bemandede missioner til andre planeter, fordi den er 100 procent genbrugelig som et fly. Den er tilgengæld også lidt mindre end sidste års tegninger så den kan bygges på den eksisterende fabrik.

Næste skridt er at udvikle udflugter til månen, hvor standard rumfartøjet kan genopfyldes med brændstof i kredsløb, og flyve op og lande på månen og flyve hjem igen og lande på Jorden.

Tredje fase er at udvikle hurtig ruter der kan konkurrerer med flytrafikken, man skal kunne bruge samme raket og rumfartøj til at rejse til den anden side af Jorden på under en time, plus transport til rumhavnen. Der er en altid voksende forretning med persontransport og hvis prisen er billig nok er der ingen grænser for hvordan denne transportform kan udvikle sig.

Sidste fase er opbygningen af en base på Mars der kan starte produktion af livsnødvendige brændstoffer og vand og ilt. Og lykkedes det, så vil næste rejse tage passagerer med.

Tidsplaner fra SpaceX skal ikke tages alt for bogstaveligt. Men faktisk er det ganske ofte lykkedes for dem at nå deres mål, blot en anelse forsinket. Så når de siger 2024 så vil det sige at det er realistisk at det sker, måske inden 2027. Der er optimale afstande til Mars ca. hvert andet år.

Læs mere her : https://spaceflightnow.com/2017/09/29/elon-musk-revises-mars-plan-hopes-for-boots-on-ground-in-2024/

Om selve spørgsmålet om at bruge så mange ressourcer på at flyve væk, i stedet for at udvikle teknologi der kunne afprøves i ørkenområder på Jorden, det er der tilsyneladende også andre der tænker i Dubai. Det hele virker ganske irationelt på mig. Men set ud fra et rumudforsknings perspektiv vil det være fint med faste baser på Månes og Mars det kan også give plads til store antennesystemer og teleskoper der i samarbejde men rumteleskoper og observatorier på Jorden kan give meget bedre dækning af himmelrummet og meget større opløsning ved at kombinere og synkronisere observationer. Og vigtigt ved at opbygge en base er udvikling af selvforsyning til det punkt hvor man på Mars kan bygge alt hvad man kan på Jorden. Og det er nemmere end at fange asteroider.

Update: Elon Musk holdt en AMA konference på reddit om projektet den 14. oktober.

Se Elon Musk foredrag om BFR:

Udgivet i Uncategorized | Tagget , | Skriv en kommentar

Fejl går mærkværdigvis altid ud over miljøet eller de fattigste

Er det bare mig eller er der de seneste år en stigende tendens til at man ikke kan stole på de målinger som myndighederne udfører.

Der har været sagerne om luftforurening i byerne, og udledning til vandløb, og masser af eksempler på at forskellige forskere bliver bundet på hænder og fødder når de arbejder for staten og ministerier. Der kræves bestillingsarbejde og rådata låst inde i kælderen.

Og så er der de direkte fejl i måleresultaterne pga. kroniske udbud der resulterer i man skifter leverandører og til slut ikke har styr på hverken det ene eller andet i produktionskæde. Det er mærkeligt nok ofte miljøet det går ud over, der er altså en bios i idiotien der forleder mig til at tro at der nok nærmere er tale om ond vilje i ministerierne, og de seneste rapporter fra rigsrevisionen har da heller ikke direkte beroliget mig.

Læs eksempel med penge til at spare på energien der er gået til svindel https://ing.dk/artikel/professor-rejste-land-rige-rundt-med-bedre-energispare-system-var-at-slaa-dyne-205338

I det seneste eksempel med optælling af flagermus, kan man end ikke kan sige hvem der har arbejdet for statens penge. Fordi man har givet en opgave til en konsulent der har fået et udenlandsk firme til at jagte flagermus og de end ikke vil stille op og fortælle hvem de er og hvad der er gået galt i processen, antageligt fordi de slet ikke eksisterer og konsulenten har spist pengene op på Bahamas sammen med miljøstyrelsens direktør, og blot anført nogle tilfældige tal i et regne ark. Eller hvad??

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/der-er-gaaet-kludder-i-optaellingen-af-flagermus-i-danmark

Opdatering: I en sag hvor et universitet klokkeklart har overtrådt lovgivningen og optrådt som en privat konsulentvirksomhed, så udtaler de: ”Universitetet har fuld lovlig ret til at indgå en konsulentaftale på markedsvilkår”, herunder at skrive under på fuld loyalitet overfor den eksterne, betalende part.

Det er her at fejl fejes ind under gulvtæppet af dem der er sat til at varetage samfundets tarv.

http://www.forskeren.dk/afsloering-ku-leder-indgik-loyalitets-kontrakt-med-lobby/

 

Udgivet i Videnskab og metode | Skriv en kommentar

Ønskes: automatisk elektronmikroskop til 3D model af hjernen

For nylig læste jeg en omtale af en artikel af Javier DeFelipe på human brain project. Hans tilgang er at selvom det med udviklingen af teknikker og computerkraft er blevet stadig nemmere at sætte billeder af hjernen taget med elektronmikroskop sammen til en 3D model med en tilstrækkelig god opløsning, så er metoden stadig så tidskrævende at det vil tage årtier og tusindvis af laboratorier blot at lave en 3D model af en enkelt persons hjerne. Og stadig ville man, når det mål var opnået, ikke ane hvad man skulle bruge det til, og da det kun er en enkelt person så er det ganske svært at bruge det til en generel model. Derfor slår Javier DeFelipe til lyd for at problemet med afdækningen af hjernen kun kan løses hvis der er en tværfaglig tilgang, et samarbejde med en kortlægning på mange niveauer, og med forskellige tilgange er nødvendig. En elektronscanning gør det ikke alene.

Altså med den nuværende teknologi er det nok muligt at bygge en komplet 3D model, men i realiteten vil den ikke være særlig anvendelig, og desuden alt for tidskrævende.

Med alle andre typer af teknologi er der dog ikke nogen grund til at lade sig standse, blot fordi det der er tilrådighed idag ser ud til at være kompliceret og arbejdskrævende. På alle dele kan teknologien jo forbedres, og først og fremmest automatiseres. Det der bl.a. er ekstremt tidskrævende er forberedelsen af det materiale der skal scannes. Der gøres i øjeblikket ved en special behandling, og derefter en kompliceret skæremetode så de små stykker væv ikke bliver trykket og kan bevare deres proportioner. Dernæst skal de enkelte billeder sættes sammen til en 3D model, så alt skal være nøjagtigt positioneret og vendt rigtigt og belyst ensartet. Det at skabe en model ud af forskellige nuance af grå masse indebære dog også at de enkelte dele analyseres, for at forstå om der er tale om en blodåre eller en nerve eller en celle af den ene eller anden slags osv..

I alle fase er der altså plads til forbedringer, både i den metode som der bruges til at forberede emnet, den tid til tager at skære emnet i passende små skiver og holde styr på de enkelte små stykker, samt selve elektronmikroskopet teknik for at stille skarpt, og efterbehandling af det hele. En fabrikstilgang med et samlebåndssystem og nogle hundrede elektronmikroskoper kunne jo sætte fut i den indledende fase med indsamle data, og udviklingen af kunstig intelligens burde jo komme til sin ret når det gælder genkendelse af delene i de enkelte billeder, så den tidskrævende og komplicerede proces kan overtages af en computer. En komplet hjerne ville bestå af mange mia. billeder der bliver sat sammen, det enkelte stykke svare i øjeblikket til en skive hår, hvor et hår er omkring 50 μm i diameter og de enkelte skiver er så 10 μm i højden. Så selv hvis hvert enkelt af alle hundrede elektronmikroskoper kunne tage et billede af ca. 100 stykker hvert sekund, så skal man nok regne med at denne tænkte fabrik skal stå og køre i døgndrift et halvt års tid før den var igennem en enkelt hjerne. Og det vil tage mindst lige så lang tid at skabe en ordentlig model ud af de mange data efterfølgende. Desuden kan man forvente at de enkelte stykker også skal analyseres for alle mulige andre ting, som måske kræver en endnu højere opløsning og i hvert fald på dele af undersøgelsen en analyse af sammensætning af molekyler og stoffer.

I det hele taget er den døde hjerne jo kun en egnet som referencemodel, for det egentlige undersøgelsesobjekt er jo den levende hjerne og det kræver levende forsøgspersoner man jo ikke kan skære i små stykker. Der må man i stedet håbe på bedre opløsning af forskellige scannere.

Billeder er lån fra: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3716574/

Mere om udviklingen af elektronmikroskopi: https://ing.dk/artikel/aarhus-professor-forudser-flere-nobelpriser-baseret-paa-elektronmikroskopi-206437

Udgivet i AI kunstig inteligens, Videnskab og metode | Skriv en kommentar