SF Film 2018

Som vanlig omtale jeg et par af de Science fiction film der kommer i danske biografer, selvom det i år ligner mere eventyr… Og det er ikke en komplet liste, f.eks. er superhelte og abernes planet udeladt, det samme er jurassic og agentfilm.

Der er et par lovende film i sf-genren at glæde sig til i 2018, i hvert fald er 3 af de store instruktører kommet på banen, så om ikke andet vil det se super godt ud. Særligt glæder jeg mig til Mortal Engines, der ligner noget taget ud af Mad Max og kombineret med Howl’s Moving Castle og et pift Alastair Reynolds (Jeg ved godt at bøgerne er skrevet af Philip Reeve). Stadig venter jeg på den type Science fiction film der tegner en lys og venlig fremtid, men jeg opdaterer hvis den viser sig.

Downsizing
The Shape of Water (imdb)
Pacific Rim 2
Ready Player One (imdb)
Solo: A Star Wars Story
Alita: Battle Angel (imdb)
Mortal Engines (imdb)

Andre film at se frem til
Alpha – Historien om menneskets første venskab med ulve
Isle of Dogs – Wes Anderson
Tomb Raider – Vikander er sej
De Utrolige 2 – Annimationsfilm
First Man – Film om Neil Armstrong

Måske også
Maze Runner 3: The Death Cure
Iron Sky: The Coming Race
Cloverfield
Annihilation

Film der ser væmmelige ud
A Wrinkle in Time

Udenfor biografen og hjemme i stuen kan man måske lytte til podcast og se tvserier
Geek’s Guide
Westworld
Philip K. Dick’s Electric Dreams (10 af hans noveller genindspillet som en antologi)
Black Mirror

I år har også ing.dk fundet plads til at omtale film og serier.

Reklamer
Udgivet i Film | Tagget , , , | Skriv en kommentar

I 2018 starter Parker Solar Probe sin historiske rejse mod Solen

NASAs Parker Solar Probe mission er planlagt til opsendelse i sommeren 2018 og vil derefter bruge syv år på gradvist at komme tættere og tættere på Solen, og til sidst nå en bane i yderkanten af Solens atmosfære. Lykkedes det kan det bringe helt ny viden til forståelse af Solen.
Rumfartøjet vil flyve gennem Solens atmosfære med kun 6,2 millioner km til Solens overflade, den nuværende rekordholder er Helios 2 rumfartøj, der kom inden for 43,5 mio. km. i 1976.
Det er betydeligt tættere på Solen end Merkurs bane og mere end syv gange tættere end noget rumfartøj er kommet før. Rumfartøjet vil opnå hastigheder på op mod 700.000 km i timen, hvilket vil gøre det til det hurtigste rumfartøj nogensinde.

At det overhovedet kan lade sig gøre skyldes en nyudviklet varmeskærm der kan modstå temperaturer på op til 1.377 grader C. Rumfartøjets nyttelast vil være nær stuetemperatur.
Varmeskærmen består af et 11,43 cm tykt kulstof-komposit materiale.

Missionens primære formål er at spore, hvordan energi og varme bevæger sig gennem solkoronaen og for at undersøge, hvad der fremskynder solvinden såvel som solenergiske partikler. Forskere har søgt disse svar i mere end 60 år, men undersøgelsen kræver, at der sendes en sonde lige gennem koronaen. Parker Solar Probe vil bære instrumenter designet til at studere magnetiske felter, plasma og energirige partikler, og billeder af soludbrud og solvind.

Jeg håber virkelig det lykkedes, fordi det kan give afgørende ny viden og kan inspirerer til at bygge et rumfartøj der kan rejse til andre solsystemer.

Hvorfor studerer Solen og solvinden?
Parker Solar Probe er en del af NASAs Living With a Star-program der undersøger aspekter af sol-jordsystemet, der direkte påvirker liv og samfund. De skriver bl.a.:

  • Solen er den eneste stjerne vi kan studere tæt på. Ved at studere denne stjerne lærer vi mere om stjerner i hele universet.
  • Solen er en kilde til lys og varme for livet på Jorden. Jo mere vi ved om det, desto mere kan vi forstå, hvordan livet på Jorden udviklede sig.
  • Solen påvirker også jorden på mindre velkendte måder. Det er kilden til solvinden; en strøm af ioniserede gasser fra solen, der strømmer forbi jorden ved hastigheder på mere end 500 km pr. sekund.
  • Forstyrrelser i solvinden ryster Jordens magnetfelt og pumper energi i strålingsbælterne, en del af et sæt ændringer i det nærliggende Jordrum, kendt som rumvejr.
  • Rumvejret kan ændre omdrejninger af satellitter, forkorte deres levetider eller forstyrre indbygget elektronik. Jo mere vi lærer om, hvad der forårsager rumvejr – og hvordan man kan forudsige det – jo mere kan vi beskytte de satellitter, vi er afhængige af.
  • Solvinden fylder også meget af solsystemet, der dominerer rummiljøet langt forbi Jorden. Når vi sender rumfartøjer og astronauter længere og længere hjemmefra, må vi forstå dette rummiljø, lige som tidlige søfarende havde brug for, for at forstå havet.

Læs mere om rumfart i 2018 hos ing.dk og hos videnskab.dk

Udgivet i Uncategorized | Tagget | Skriv en kommentar

SpaceX tilbage på Space Launch Complex 40

SpaceX er blevet færdig med renovering af SLC-40 i Florida, efter rumhavnen sprang i luften sidste år, og kunne i december opsende den første raket fra platformen i 15 mdr.. Firmaet har nu samtidig færdiggjort platform 39A til deres Falcon Heavy test i januar 2018.

Siden jeg sidst skrev om SpaceX i juli har de opsendt adskillige satellitter:

CRS-12 Launch 14. august
Formosat-5 24. august
Orbital Test Vehicle 5 7. sept.
Iridium-3 9. Oktober
Echostar 105 / SES-11 11. oktober
Koreasat-5A 30. oktober
CRS-13 15. december

Senest med genbrug af både første trin af raket og dragon rumskibet der bruges til at forsyne Den internationale rumstation.

Der er planlagt endnu en opsendelse i 2017 og så kommer de op på 18 opsendelser i 2017 og SpaceX vil derfor næsten nå en af årets målsætninger der var på 20 opsendelser. Af de 18 er de 15 sket med landinger af første trin! Og med de begyndende genbrug må selv de mest skeptiske indrømme at det er fremtiden for rumfart. SpaceX forventes at kunne sluge hele verdensmarkedet for mellemklasse satellitter indtil resten af industrien indhenter genbrugsteknologien.

Det der ikke er lykkedes for SpaceX er test af deres nye dragon rumfartøj til bemandede flyvninger Og de når da slet ikke deres annoncerede udflugt til Mars i foråret 2018. Det hænger bl.a. sammen med at de ikke blev klar med Falcon Heavy. Lykkedes de første testflyvninger med den i januar, så er vejen banet for udviklingen af bemandet rumfart og deres annoncerede bemandede flyvning rundt om Månen.

Hvad vi heller ikke har hørt så meget om er SpaceX eget forsøg med kommunikations- og Internetsatellitter. De havde annonceret de var klar til en første test i slutningen af 2017, og derefter ville gennemføre flere test i 2018 og være klar til egentlig produktion 2019 og global dækning i 2014. (The Verge)

Det er altså ikke fordi at de ikke leverer på deres ideer, men de når det aldrig til de deadlines de selv annoncerer. Opmærksomhed på SpaceX løfter om hurtige fremskridt er efterhånden så fortærskede at de har mistet deres begejstringsevne og det har en tendens til at skygge for de reelt hurtige kæmpeskridt de har taget på andre områder og det er lidt synd.

Sidste tur i december lykkedes super fint, og gav samtidig en masse spekulation fordi raket blev sendt op så den nåede at ramme sollyset ved kanten af rummet. Det gav fantastiske billeder og en masse UFO alarmer 🙂

 

Udgivet i Uncategorized | Tagget | Skriv en kommentar

Ing.dk syns at mene at selvkørende biler er langt ude i fremtiden

I hvad de selv beskriver som en grundig analyse, som bl.a. består i en test af et par biler, så slår ing.dk fast at man godt kan bevæbne sig med tålmodighed.

https://ing.dk/artikel/drommer-du-selvkorende-biler-ma-du-styre-dig-lidt-endnu-209317

Bl.a. slår de om sig med forskellige tal der gav mig lyst til at se nærmere på deres analyse. De skriver f.eks. at der er solgt 250.000 biler i år….

Husk samtidig på, at der alene i år er solgt cirka 250.000 biler i Danmark, som har en gennemsnitlig levetid på 17 år. Så selv hvis udviklingen virkelig er nået til rent selvkørende biler i 2021, vil der i rigtig mange år fremover være både almindelige biler med chauffører af kød og blod, gående, cyklister, hunde og andre uforudsigelige hændelser i en skønsom blanding på vejene. ing.dk

Men naturligvis er det ikke sådan man bør regne og det er heller ikke helt nøjagtigt. Antal solgte personbiler i Danmark slår i disse år rekord, i 2016 blev der solgt 222.924 stk. I år kommer dette tal måske op på 225.000, det vil vise sig.
Samlet mængde biler i Danmark var ved årsskiftet januar 2017 kommet op på 2.466.000 stk.
Fortsætter nykøb fra nu af med at vokse i samme takt som stigningen i det samlede antal af biler vil det kun tage 11 år at forny bilparken… Og det tal er mindst lige så sandsynligt som 17 år. Da der faktisk er en faldende tendens i tilvæksten af bilparken, og 2016 / 2017 er foreløbige rekord år for antal nye biler.

Og de mange mindre og billige biler der er solgt, har ikke samme levetid før de bliver kasseret, og derfor er middellevetiden også for nedadgående og er ikke længere 17 år..

En lurende økonomisk krise, forsikringspriser, delebiler, leasing modeller (eller lignende finansieringsformer), katastrofal og dyr offentlig transport, og pris og størrelser på biler osv.. og tusind andre faktorer skal sikkert også tages med i betragtning, før man kan komme med nogen sikker prognose.

Jeg tænker det kan gå sådan at der kommer et gennembrud for selvkørende biler om få år i 2021, og efter 2025 vil alle nye biler uanset fabrikat og type have det indbygget. Størrelsen på bilparken vil ikke stige nævneværdigt, om end væksten heller ikke stagnere helt set over en ti års periode. Men pga. driftøkonomi, forsikrings rabatter og finansieringsordninger vil mange ønske at skifte, og pga. fremkomsten af forskellige ejerformer, vil middellevetiden for biler med ældre teknologi derfor fortsætte med at falde. Altså en af de faktorer der gør en forskel på levetiden af en bil er hvor mange km den har kørt, og hvis man antager at delebiler eller tilsvarende vil køre flere km vil de derfor have kortere levetid. Dog må det antages at både overgang til el og overgang til fuld autonomi kan mindre slid. En anden faktor er hvilken garanti der er fra fabrikanten og hvordan serviceordninger er skruet sammen. Som sagt en kompleks beregning med mange ubekendte.
En af de ubekendte der ikke handler om teknik og forbrugeranalyser er den politiske. Fordi en total autonomi, vil være et samfundsgode der meget hurtigt vil kunne betale sig hjem i besparelser på trafikrelaterede udgifter. Og samtidig vil kunne frigive arbejdskraft.
Derfor gætter jeg på at over halvdelen af bilparken være udskiftet til biler med selvkørende teknologi i 2030. Og på det tidspunkt vil alle nye biler uanset fabrikant og størrelse også være elektriske. Og det samme vil alle nye busser, varevogne, lastbiler og knallerter, traktorer og markredskaber og Motorcykler. Derfor senest omkring 2037, kun 20 år ude i fremtiden vil stort set al vejbasseret transport være selvkørende og elektrisk, tilbage er de køretøjer der hører hjemme på cykelstierne. Og på alle andre former for transport vil det gå samme vej, tog, færger, fly , mm..

For to år siden havde jeg samme holdning som ing.dk, altså der er så mange ubekendte at det er svært at se hvornår det lykkes – i dag mener jeg ikke længere der er grund til at slå koldt vand i blodet eller vente og se om det overhovedet bliver til noget.

I stedet kan man godt gå i gang med at udvikle skilte og vejstriber og parkeringsanlæg mm. til den fremtid der under alle omstændigheder er på vej lige rundt om hjørnet.

http://bilmagasinet.dk/nyheder/bilsalget-i-2016-slog-alle-rekorder-her-er-de-mest-populaere-modeller
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/priser-og-forbrug/biler
Til forsvar for ing.dk er der også nogle internationale forskere der mener at der kan gå 50 år før den autonome bil lander på gaden.
http://science.sciencemag.org/content/358/6369/1370.full

Også i Aarian Marshall i Wired er skuffet over et eller andet, selvom de eksempler han har fundet frem vel næppe kan siges at være udtryk for industrien gennerelt:
https://www.wired.com/story/self-driving-cars-challenges/

Og så skal det også nævnes at So ein ding Nytårs special talte med trafikstyrelsens mand der mener det samme som ing.. Og Sonne der anførte at det kan komme ganske hurtigt.

https://www.dr.dk/tv/se/so-ein-ding/so-ein-ding-tv/so-ein-ding-award-2017-den-gyldne-ding-og-arets-gakkelaks

Og Wired omfavner nu også Uber, det er jo en trist skæbne for et eller udmærket magasin. Men de kom en lille sjov pointe fra en passager i en selvkørende bil, nemlig at bilen ikke endnu kan se bump eller huller i vejene og derfor ikke kører uden om, men giver en rystetur.

Opdatering 12. januar 2018: Her kun en måned senere har GM udgivet et omfattende materiale der forklarer at deres første føreløse forsøg, med biler helt uden rat, starter på et tidspunkt i 2019! I første omgang som et taxiforsøg.

 

 

Udgivet i AI kunstig inteligens | Skriv en kommentar

Star Wars The Last Jedi er en udmærket film

Star Wars serien er kommet til nr. 8 – The Last Jedi, og det er en på mange måder udmærket film.

Hvad den savner i overordnet logik, kompenseres til fulde i en stribe fine små sidehistorier. Der er også enkelte direkte morsomme øjeblikke. Der er endda et par gode biroller, det hjælper med at etablerer en form for troværdighed der kan skabe en relation med universet.

Og filmen fungere, der er ikke taget nogen genveje og der er stort set intet at komme efter når det kommer til huller i handlingen. Til gengæld er det en meget lang film.

Det store problem er stadig at det onde hverken har et troværdigt mål eller blot et gennemskueligt motiv. Og der er defakto ingen “superskurk” og de der er opfører sig som taget ud af Mel Brooks.

Og stadig er der intet rigtigt svar på oprindelsen af Ray eller Snoke eller noget andet, så vent i spænding til næste episode kommer i maj 2019.

Og lad det være en kvindelig instruktør der tager den sidste dans med dette mega værk, så kan vi måske slippe for tendens til tåre, det er en stereotyp de gerne måtte bringe ind i kvindekampen.

(En lille bid information, det hvide i billedet er ikke sne, men salt.)

Anmeldelser:
Troldspejlet
Motherboard

Læs resten

Udgivet i Film | Tagget | Skriv en kommentar

MIT står bag nyt studie der forudser lang vej mod AI

Projektet AI-index mener det har fundet en metode til at belyse udviklingen af kunstig inteligens. META data naturligvis. Resultatet er udgivet i en ret omfattende rapport ai-index-report-2017

AI-indekset beskriver sig selv som et åbent, nonprofit-projekt der samler aktivitet og fremskridt i AI. Med det formål at sikre en informeret offentlighed om status på AI, baseret på data.

Projektet samler data, der findes frit på nettet, bidrager med originale data og udtræk nye målinger fra kombinationer af dataserier. Alle de data, der bruges til at generere denne rapport, vil være åbent tilgængelige på AI-indekswebstedet på aiindex.org.

Jeg er ikke stor fan af Meta studier, og jeg synes ikke det er svært at overskue hvorlangt fremme kunstig inteligens er, eller at forstå at der vil ske en springvis udvikling når både maskiner og software udvikles og dygtige mennekser og resourcer kommer op på tilstrækkeligt højt niveau. Derfor kan man ikke basserede diskussionen på det vi vidste igår eller de kurver vi kan tegne. Det må bassere sig på den viden vi har om tilsvarende springvise udviklingstendenser. Når et vist punkt blev nået i Internettets udvikling kom det fra en sløv start til en verdensomspændene bevægelse. Mobiltelefonen, smarttelefonen osv. osv.

Heldigvis kommer forskerne også ind på en række af de mere komplicerede problemstillinger med at overlade beslutninger til computersystemer der bygger på statistikker og derfor uvilkårligt viderefører samfundets rascistiske – og andre reaktionærer tendenser og fordomme. (Læs også Dorte ToftLæs også Dorte Toft)

Læs mere her: https://www.theverge.com/2017/12/1/16723238/ai-artificial-intelligence-progress-index

En af de ting der bremser udbredelsen af AI til nye områder er det stadig er et specialist felt og kun ganske få virksomheder og personer kan bruge den nye komplekse teknologi. Så før AI systemer er blevet nemmere tilgængelige og et stort antal personer er blevet undervist så er der en flaskehals i udviklingen. https://www.wired.com/story/google-amazon-find-not-everyone-is-ready-for-ai/

På en anden planet ankommer denne jul en første udgave af en hjemmerobot der ikke er en støvsuger. Og ben til gående robot der ligner noget fra Star Wars.

Udgivet i AI kunstig inteligens | Skriv en kommentar

Faglig voldgiftsret underkendte Københavns Universitet

En syrealistisk sag fik sin afslutning da en faglig voldgiftsret underkendte Københavns Universitets afskedigelse af geolog Hans Thybo.

Fyringen var i strid med overenskomsten. Parterne i sagen har indgået et forlig, hvor Hans Thybo får en godtgørelse svarende til seks måneders løn. Det er den maksimale godtgørelse i denne slags sager.

”Det korte af det lange er, at KU blev totalt underkendt. De måtte lægge sig fladt ned, og det var en befrielse,” siger Hans Thybo til Magisterbladet.

http://www.magisterbladet.dk/news/2017/november/hansthybofaargenoprejsning

Hvad der dog er endnu mere underligt er at Københavns Universitet stadig nægter at forholde sig hvad der er er den egentlig baggrund for hele sagen, alt fejes ind under gulvtæppet. Hans Thybo arbejder nu i den mindst ligeså syrealistiske diktaturstat Tyrkiet hvor han hævder at forskningsfriheden trodsalt er bedre end i København..

Læs min omtale af sagen fra sidste år.

Omtale af afgørelsen i Universitetsavisen

Omtale af sagen i Forskeren

Udgivet i personer | Tagget | Skriv en kommentar