Dan Brown bevæger sig ind i sf universet


Den seneste bog fra Dan Brown “Oprindelse” blander en hæsblæsende tur rundt i den spanske arkitektur, kultur, religion og historie sig med science fiction.

Det er på alle måde en MEGET bedre bog end den foregående, og det betyder mindre at der er små bitte ting der skure i ørerne.

Dog må det nævnes at forestillingen om at computerprogrammering er et enmandsjob er en fejl. Det kræver et hold at programmerer moderne simulationer.

Og den anden anke er at man ikke på nogen måde præsenterer videnskab før den er verificeret, det er altså rækkefølgen at man først præsenterer sine resultater for videnskaben til beskuelse, og dernæst for offentligheden.

På den anden side er den måde som tingene bliver præsenteret på i romanen passende med opdagelsen, der egentlig mere er i retning af et produkt fra en IT gigant.

Ellers er bogen en fin opsamling på flere diskussioner i nutiden, både i Spanien og resten af verden.

Reklamer
Udgivet i personer, Bøger | Tagget | Skriv en kommentar

SpaceX er klar med næste kapitel i rumfartshistorien

En ret simpel ide om at udvikle et helt nyt genbrugelig raketkoncept er den 6. februar 2018 kommet i mål.
Eller stort set i mål, da de to raketter på siden landende igen, mens det centrale opgraderede første trin ikke overlevede da den ramte droneskibet. Og selvom det er et tab, vil det sikkert kun være mindre justeringer fra at lykkedes næst gang.
Den første betalte opsendelse bliver antageligt en bunke militært isenkram, hvis raketten bliver certificeret, der står også tre kommercielle opsendelser i kø, samt en annonceret bunke test af spacex bemandede rumfartøj. Men om de når at blive klar i år vides endnu ikke.

SpaceX driver nu i retning af at kunne udkonkurrer alle andre rumfarts virksomheder, og de fleste nationer. Fordi de nu kan gøre det både billigere og hurtigere end stort set alle andre. De mangler blot at opgraderer kapaciteten hvilket godt kan være nogle år under vejs.

En anden vinkel på penge i rumfart: https://politiken.dk/viden/Tech/art6336345/Milliard%C3%A6rers-guldjagt-i-rummet-kan-forandre-jordens-%C3%B8konomi

Opdatering: Ing.dk har en udmærket lille gennemgang af de raketplaner der ligger fra forskellige nationer https://ing.dk/artikel/nyt-rumkaplob-kraever-gigantiske-raketter-de-pa-vej-210612

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Den moderne europæiske videnskabs begyndelse

Leonardo da Pisa (Fibonacci) (1175 – 1250)Selvom det stadig står uklart hvornår ingeniørkunst, matematik og mange andre af menneskehedens kundskaber først blev udviklet. Så står det helt klart at europæerne i en lang periode havde glemt det meste og måtte starte forfra af flere omgange.

Tilbagefaldene skyldes ikke en ting, men var kombinationen af misvækst, og hårde vintre og sygdomme og krige og naturkatastrofer. Til sidst lykkedes det Italien og siden resten af Europa at overkomme middelalderen, og perioden der kaldes renæssancen blev indledt og blev afsluttet med oplysningstiden. Markeret bl.a. med grundlæggelsen af Royal Society i 1660 (Storbritanniens videnskabsakademi) og Académie des sciences i 1666 (Frankrigs videnskabsakademi). Institutioner som den franske forfatter Jules Verne senere lavede sjov med fordi de degenerere.

Nedenfor er er et lille udvalg af europæiske videnskabsfolk – med link til wikipedia – som det er vær at huske tilbage på. Der er naturligvis mange mange flere – ikke mindst indenfor de seneste 200 år som jeg slet ikke vil komme ind på. Til gengæld er der medtaget opfindere og enkelte opdagelses rejsende. Formålet med denne fremstilling er egentlig blot at illustrerer at alle står på skuldrene af de foregående. Således også vore dages opfindere og videnskabsfolk. Og dengang som i dag er pionererne meget bredtfavnende.

Jeg vil hævde at det er ikke helt ved siden af at føre vestens moderne matematik og videnskab tilbage til 1202 hvor det indisk-arabiske talsystem, eller titalssystemet som vi kender idag, blev importeret. Det der af moderne historikere kaldes den videnskabelige revolution dateres dog som regel kun tilbage til 1543 hvor Nicolaus Kopernikus udgav sine teser om det heliocentriske solsystem.

Leonardo da Pisa (Fibonacci) (1175 – 1250) Italiensk matematiker der skrev bog om titalssystemet.

Marco Polo (1254 – 1324) Italiensk handels- og opdagelsesrejsende og eventyrforfatter.

Pierre d’Ailly (1350 – 1420) Fransk astronom mm.. Udarbejdede et verdenskort med søvej til Indien, dog uden at kende til Amerika.

Johann Gutenberg (ca. 1400 – 1468) Tysk opfinder mm. Genopfandt bogtrykkerkunsten i den vestlige verden.

Christoffer Columbus (1451 – 1506) Italiensk opdagelsesrejsende. Ledte en opdagelsesekspedition mod vest over Atlanterhavet mod Indien og fandt i stedet søvejen til Amerika.

Leonardo da Vinci (1452 – 1519) Italiensk opfinder, kunstner og videnskabsmand med meget mere.

Nicolaus Kopernikus (1473 – 1543) (videnskab.dk) Polsk astronom. Genopdagede det heliocentriske verdenssystem, hvor Solen er centrum i stedet for Jorden.

Andreas Vesalius (1514 – 1564) Belgisk læge, forfatter til en bogen De humani corporis fabrica (Om opbygningen af den menneskelige krop).

Tycho Brahe (1546 – 1601) Dansk astronom og opfinder. Grundlæggeren af den moderne astronomi.

Simon Stevin (1548 – 1620) Hollandsk opfinder og matematiker og videnskabsmand. Genintroducerede bl.a. decimalregning i vesten.

Francis Bacon (1561 – 1626) Engelsk filosof. Genintroducere erfaringsfilosofien, empirisme som videnskabelig metode.

Thomas Fincke (1561 – 1656) Dansk professor, læge og matematiker. Skrev værket Geometriæ rotundi libri 14, der bl.a. er omtalt for beskrive begrebet tangens i Europa til brug for datidens landmålere. (trigonometriske funktioner)

Galileo Galilei (1564 – 1642) Italiensk filosof, fysiker og astronom. Kom en periode i unåde i kirken for sin teori om det heliocentriske verdenssystem.

Johannes Kepler (1571 – 1630) Tysk matematiker og astronom. Opdagede hvordan planeterne bevægelse kan beskrives matematisk på baggrund af Tycho Brahes nøjagtige observationer.

Nicolaus Cabeus (1586 – 1650) Italiensk opfinder og matematiker. En af de første der har beskrevet egenskaber ved elektricitet.

Pierre de Fermat (1607 – 1665) Fransk matematiker, der bl.a. er kendt for matematiske beskrivelse af optik.

John Wallis (1616 – 1703) Engelsk matematiker der bl.a. er kendt for at indføre et symbol for uendelighed og meget mere.

Blaise Pascal (1623 – 1662) Fransk matematiker, opfinder og videnskabsmand. Bl.a. kendt for beskrivelse af tryk.

Robert Boyle (1626 – 1691) Irsk-engelsk videnskabsmand. Boyle udviklede kemien til en selvstændig videnskab, og fremmede eksperimentet som et afgørende og helt central tilføjelse til observationer og empiri i videnskabens metoder.

Anton van Leeuwenhoek (1632 – 1723) Hollandsk opfinder og videnskabsmand. Kendt for sit enestående bidrag til udvikling af mikroskopet, mikrobiologien og opdagelsen af omfanget af liv i en dråbe søvand var som et helt land.

Robert Hooke (1635 – 1703) Engelsk matematiker og videnskabsmand, byplanlægger, kurator af eksperimenter ved the Royal Society.

Isaac Newton (1643 – 1727) Engelsk matematiker, fysiker og astronom, bl.a. kendt for at formulerede loven om tyngdekraft. Med sin værk Naturfilosofiens matematiske principper blev han en af de mest indflydelsesrige personlighed i perioden.

Ole Rømer (1644 – 1710) Dansk astronom, der opdagede lysets hastighed. 🙂

Gottfried Wilhelm (von) Leibniz (1646 – 1716) Tysk matematiker og opfinder mm. der genintroducerede det Binære talsystem i vesten. Bidrog også til udviklingen af logik.

Edmond Halley (1656 – 1742) Engelsk videnskabsmand og opfinder, bl.a. kendt for at beregne banen på Halleys komet, et stort fremskridt i forståelsen af Solsystemet.

Jonathan Swift (1667 – 1745) Engelsk forfatter, i denne sammenhæng medtaget for beskrivelsen af den svævende ø Laputa i Gullivers rejser.

John Harrison (1693 – 1776) Engelsk urmager der opfandt et nøjagtigt marine kronometer, og dermed gjorde det muligt at kende længdegraden, og dermed tegne nøjagtige kort og sikre at skibe ikke kom ud af kurs.

Daniel Bernoulli (1700 – 1782) Schweizer matematiker og videnskabsmand, opdagede sammenhænge mellem lufthastighed og tryk.

Carl von Linné (1707 – 1778) Svensk botaniker som lagde grunden til den moderne arts navngivning, og den første arts systematisering.

James Hutton (1726 – 1797) Skotsk geolog, hans beskrivelse af hvordan jordens overflade og bjergarter var dannet over tid, etablerede geologi som en videnskab.

James Watt (1736 – 1819) Skotsk opfinder, er kendt som opfinderen af den moderne dampmaskine i 1781 (en klar forbedring af Thomas Newcomen 1712 dampmaskine) og dermed var vejen banet for den industrielle revolution.

Luigi Galvani (1737 – 1798) Italiensk læge og fysiker, som fastslog eksistensen af bioelektriske kræfter i levende væv.

Joseph-Michel Montgolfier (1740 – 1810) Fransk papirfabrikant, sammen med sin bror opfinder af den første varmluftballon. Første testtur med mennesker skete i 1783 efter tilladelse fra kongen.

Antoine Lavoisier (1743 – 1794) Fransk videnskabsmand, kendt opdagelsen af flere grundstoffer og for sit bidrag til at indføre metersystemet.

Alessandro Volta (1745 – 1827) Italiensk fysiker, som er kendt for at have udviklet det første elektriske batteri. En tidlig forløber for vores dages batterier.

Alexander von Humboldt (1769 – 1859) Tysk naturvidenskabsmand og opdagelsesrejsende, var med til at grundlægge biogeografien og geofysikken.

André-Marie Ampère (1775 – 1836) Fransk opfinder, fysiker og matematiker. Var med til at grundlægge videnskaben om elektromagnetisme, på basis af Østeds opdagelse.

Hans Christian Ørsted (1777 – 1851) Dansk videnskabsmand der tilskrives opdagelsen af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme.

Carl Friedrich Gauss (1777 – 1855) Tysk matematiker, astronom og opfinder. Anbefaling: Læs den udmærkede roman Opmålingen af verden.

Michael Faraday (1791 – 1867) Engelsk videnskabsmand og opfinder, udviklede bl.a. den første elektriske generator og den første elektrisk motor.

Charles Darwin (1809 – 1882) Engelsk videnskabsmand op opdagelsesrejsende bl.a. kendt for sit bidrag til evolutionsteorien, i bogen Arternes oprindelse.

Ada Lovelace (1815 – 1852) Engelsk matematiker, og anerkendes som den første der indså mulighederne ved en computer – ca. 1842 – på baggrund af Charles Babbage forslag om muligheden for at bygge en programmerbar analysemaskine.

Florence Nightingale (1820 – 1910) Engelsk statistiker og sygeplejer, anses for at være grundlæggeren af den moderne videnskabelige tilgang til sygeplejen. Ved hjælp indsamling af data påviste hun hvilken pleje der gav bedst chancer for at komme sig hurtigt.

James Clerk Maxwell (1831 – 1879) Skotsk videnskabsmand og matematiker der bl.a. kendes for at være den der formulerede teorien om elektromagnetisk stråling. Hans opdagelser blev begyndelsen til den moderne fysiks æra.

Som man kan gætte fik kvinder ikke lov at få en uddannelse og træde offentligt frem før langt op i 1700tallet, selvom det ved flere lejligheder er dokumenteret at kvinder aktivt medvirkede til at udvikle videnskaberne f.eks. astronomien, allerede ganske tidligt i historien nogenlunde samtids med de første kendte mænd. (Det er en kamp der endnu står).

Udgivet i personer, Videnskab og metode, Videnskabsformidling | Tagget | Skriv en kommentar

Electron rocket klarede sin første mission

Electron er en flere-trins raket (med et valgfrit tredje trin), der er udviklet af den amerikansk/New Zealandske virksomhed Rocket Lab, med det formål at fokusere på kommercielle mikrosatellitter (CubeSats). Rocket Lab har udviklet raketmotoren Rutherford, der er den første med elektrisk turbopumpe. Den 21. januar 2018 lykkedes det for første gang at sende flere CubeSats i kredsløb fra deres hjemmebyggede rumhavn i New Zealand. Det er godt nyt fra et land på størrelse med Danmark, og nogenlunde samme afstand til ækvator. En inspiration til opsendelser fra dansk grund 🙂

Stadig vil det dog koste op mod en halv mio kr. at sende en cubesat med størrelse 10x10x10 cm (U1) afsted.

Læs mere om cubesat: https://en.wikipedia.org/wiki/CubeSat

Udgivet i Uncategorized | Tagget , | Skriv en kommentar

2018 er udnævnt til ’Videnskabens År’ i DR

Jeg kunne ikke lade være med at trække en grimasse og udstøde et fnys og en høj hånlig latter, da jeg hørte at Danmarks Radio har valgt at udnævne 2018 til ’Videnskabens År’ i DR.

Det betyder ganske simpelt at man viser en bunke sikkert udmærkede udenlandske dokumentarer, og sender erhvervslivs indslag – for ikke at sige slet skjult reklame for diverse danske højteknologiske våbenfabrikanter og kommercielle Universiteter. Jeg har i hvert fald endnu ikke set at der skulle være tale om mere sendetid til seriøs nyhedsdækning eller ny selvstændige produktion. Og da slet ikke noget der kan måle sig med det man havde før man slagtede videnskabsredaktionen og sende de sørgelige rester af sendetiden til Aalborg.

Et eksempel var to udsendelser sendt mandag den 8. og 15. januar 2018. (Supersapiens), En østrigsk produceret videnskabsdokumentar fra foråret 2017. Det er dog naturligvis ikke andet end en populær fremstilling af nogle filosofiske spørgsmål der knytter sig til en lille del af forskningen i kunstig intelligens.
Det er set før, og jeg syns det er stadig mere meningsløst at diskuterer. Der er i sig selv ingen filosofiske problemer med en computer, uanset om programmeringen endelig skulle blive så udviklet at den rent faktisk kan oversætte menneskelig tale, og det bliver reelt muligt at interagere med andet end tastaturet. Der er kun den problemstilling at mennesker har det med at tillægge alt muligt de ikke forstår intelligens og følelser og guddommelige kræfter.
Hvad jeg godt kunne tænke med dokumentarer om er hvordan man udvikler de instrumenter der gør forskere i stand til at forstå hjernen lidt bedre.

https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/dr-klar-med-plan-dansk-kvalitetsindhold-i-en-ny-tid

https://centralbibliotek.dk/nyheder/skal-du-v%C3%A6re-med-til-viden-skabe-et-nyt-tema-i-2018

https://www.dr.dk/presse/dr-ansaetter-viden-og-tech-korrespondent

https://www.dr.dk/nyheder/viden

I en helt anden boldgade er det er interessant at jord er blevet undersøgt på samme måde som tarmbakterier.

Den virkelige videnskab går forbi Danmarks næse fordi man ikke vil financierer de ubehagelige videnskabelige undersøgelser, og i stedet overlader det til industrien at stå for medicin og fødevare mm..

Udgivet i Videnskabsformidling | Skriv en kommentar

SF Film 2018

Som vanlig omtale jeg et par af de Science fiction film der kommer i danske biografer, selvom det i år ligner mere eventyr… Og det er ikke en komplet liste, f.eks. er superhelte og abernes planet udeladt, det samme er jurassic og agentfilm.

Der er et par lovende film i sf-genren at glæde sig til i 2018, i hvert fald er 3 af de store instruktører kommet på banen, så om ikke andet vil det se super godt ud. Særligt glæder jeg mig til Mortal Engines, der ligner noget taget ud af Mad Max og kombineret med Howl’s Moving Castle og et pift Alastair Reynolds (Jeg ved godt at bøgerne er skrevet af Philip Reeve). Stadig venter jeg på den type Science fiction film der tegner en lys og venlig fremtid, men jeg opdaterer hvis den viser sig.

Downsizing
The Shape of Water (imdb)
Pacific Rim 2
Ready Player One (imdb)
Solo: A Star Wars Story
Alita: Battle Angel (imdb)
Mortal Engines (imdb)

Andre film at se frem til
Alpha – Historien om menneskets første venskab med ulve
Isle of Dogs – Wes Anderson
Tomb Raider – Vikander er sej
De Utrolige 2 – Annimationsfilm
First Man – Film om Neil Armstrong

Måske også
Maze Runner 3: The Death Cure
Iron Sky: The Coming Race
Cloverfield
Annihilation
I Think We’re Alone Now
Mary Shelley, om forfatterinden bag Frankenstein. Uvist om den dukker op i Danske biograffer… (imdb)

maryshelley

Film der ser væmmelige ud
A Wrinkle in Time

Udenfor biografen og hjemme i stuen kan man måske lytte til podcast og se tvserier
Geek’s Guide
Westworld
Altered Carbon
Philip K. Dick’s Electric Dreams (10 af hans noveller genindspillet som en antologi)
Black Mirror

I år har også ing.dk fundet plads til at omtale film og serier.

Black Panther superheltefilmen er faktisk nogenlunde. Jeg bryder mig ikke om det “ædle vilde” og påklistrede royale udtryk som man giver hele filmen, og der er alt for mange dumme slagsmål. Men den overordnede historie er interessant nok.

Udgivet i Film | Tagget , , , | Skriv en kommentar

I 2018 starter Parker Solar Probe sin historiske rejse mod Solen

NASAs Parker Solar Probe mission er planlagt til opsendelse i sommeren 2018 og vil derefter bruge syv år på gradvist at komme tættere og tættere på Solen, og til sidst nå en bane i yderkanten af Solens atmosfære. Lykkedes det kan det bringe helt ny viden til forståelse af Solen.
Rumfartøjet vil flyve gennem Solens atmosfære med kun 6,2 millioner km til Solens overflade, den nuværende rekordholder er Helios 2 rumfartøj, der kom inden for 43,5 mio. km. i 1976.
Det er betydeligt tættere på Solen end Merkurs bane og mere end syv gange tættere end noget rumfartøj er kommet før. Rumfartøjet vil opnå hastigheder på op mod 700.000 km i timen, hvilket vil gøre det til det hurtigste rumfartøj nogensinde.

At det overhovedet kan lade sig gøre skyldes en nyudviklet varmeskærm der kan modstå temperaturer på op til 1.377 grader C. Rumfartøjets nyttelast vil være nær stuetemperatur.
Varmeskærmen består af et 11,43 cm tykt kulstof-komposit materiale.

Missionens primære formål er at spore, hvordan energi og varme bevæger sig gennem solkoronaen og for at undersøge, hvad der fremskynder solvinden såvel som solenergiske partikler. Forskere har søgt disse svar i mere end 60 år, men undersøgelsen kræver, at der sendes en sonde lige gennem koronaen. Parker Solar Probe vil bære instrumenter designet til at studere magnetiske felter, plasma og energirige partikler, og billeder af soludbrud og solvind.

Jeg håber virkelig det lykkedes, fordi det kan give afgørende ny viden og kan inspirerer til at bygge et rumfartøj der kan rejse til andre solsystemer.

Hvorfor studerer Solen og solvinden?
Parker Solar Probe er en del af NASAs Living With a Star-program der undersøger aspekter af sol-jordsystemet, der direkte påvirker liv og samfund. De skriver bl.a.:

  • Solen er den eneste stjerne vi kan studere tæt på. Ved at studere denne stjerne lærer vi mere om stjerner i hele universet.
  • Solen er en kilde til lys og varme for livet på Jorden. Jo mere vi ved om det, desto mere kan vi forstå, hvordan livet på Jorden udviklede sig.
  • Solen påvirker også jorden på mindre velkendte måder. Det er kilden til solvinden; en strøm af ioniserede gasser fra solen, der strømmer forbi jorden ved hastigheder på mere end 500 km pr. sekund.
  • Forstyrrelser i solvinden ryster Jordens magnetfelt og pumper energi i strålingsbælterne, en del af et sæt ændringer i det nærliggende Jordrum, kendt som rumvejr.
  • Rumvejret kan ændre omdrejninger af satellitter, forkorte deres levetider eller forstyrre indbygget elektronik. Jo mere vi lærer om, hvad der forårsager rumvejr – og hvordan man kan forudsige det – jo mere kan vi beskytte de satellitter, vi er afhængige af.
  • Solvinden fylder også meget af solsystemet, der dominerer rummiljøet langt forbi Jorden. Når vi sender rumfartøjer og astronauter længere og længere hjemmefra, må vi forstå dette rummiljø, lige som tidlige søfarende havde brug for, for at forstå havet.

Læs mere om rumfart i 2018 hos ing.dk og hos videnskab.dk

Udgivet i Uncategorized | Tagget | Skriv en kommentar