Fejl går mærkværdigvis altid ud over miljøet eller de fattigste

Er det bare mig eller er der de seneste år en stigende tendens til at man ikke kan stole på de målinger som myndighederne udfører.

Der har været sagerne om luftforurening i byerne, og udledning til vandløb, og masser af eksempler på at forskellige forskere bliver bundet på hænder og fødder når de arbejder for staten og ministerier. Der kræves bestillingsarbejde og rådata låst inde i kælderen.

Og så er der de direkte fejl i måleresultaterne pga. kroniske udbud der resulterer i man skifter leverandører og til slut ikke har styr på hverken det ene eller andet i produktionskæde. Det er mærkeligt nok ofte miljøet det går ud over, der er altså en bios i idiotien der forleder mig til at tro at der nok nærmere er tale om ond vilje i ministerierne, og de seneste rapporter fra rigsrevisionen har da heller ikke direkte beroliget mig.

Læs eksempel med penge til at spare på energien der er gået til svindel https://ing.dk/artikel/professor-rejste-land-rige-rundt-med-bedre-energispare-system-var-at-slaa-dyne-205338

I det seneste eksempel med optælling af flagermus, kan man end ikke kan sige hvem der har arbejdet for statens penge. Fordi man har givet en opgave til en konsulent der har fået et udenlandsk firme til at jagte flagermus og de end ikke vil stille op og fortælle hvem de er og hvad der er gået galt i processen, antageligt fordi de slet ikke eksisterer og konsulenten har spist pengene op på Bahamas sammen med miljøstyrelsens direktør, og blot anført nogle tilfældige tal i et regne ark. Eller hvad??

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/der-er-gaaet-kludder-i-optaellingen-af-flagermus-i-danmark

 

 

Reklamer
Udgivet i Videnskab og metode | Skriv en kommentar

Ønskes: automatisk elektronmikroskop til 3D model af hjernen

For nylig læste jeg en omtale af en artikel af Javier DeFelipe på human brain project. Hans tilgang er at selvom det med udviklingen af teknikker og computerkraft er blevet stadig nemmere at sætte billeder af hjernen taget med elektronmikroskop sammen til en 3D model med en tilstrækkelig god opløsning, så er metoden stadig så tidskrævende at det vil tage årtier og tusindvis af laboratorier blot at lave en 3D model af en enkelt persons hjerne. Og stadig ville man, når det mål var opnået, ikke ane hvad man skulle bruge det til, og da det kun er en enkelt person så er det ganske svært at bruge det til en generel model. Derfor slår Javier DeFelipe til lyd for at problemet med afdækningen af hjernen kun kan løses hvis der er en tværfaglig tilgang, et samarbejde med en kortlægning på mange niveauer, og med forskellige tilgange er nødvendig. En elektronscanning gør det ikke alene.

Altså med den nuværende teknologi er det nok muligt at bygge en komplet 3D model, men i realiteten vil den ikke være særlig anvendelig, og desuden alt for tidskrævende.

Med alle andre typer af teknologi er der dog ikke nogen grund til at lade sig standse, blot fordi det der er tilrådighed idag ser ud til at være kompliceret og arbejdskrævende. På alle dele kan teknologien jo forbedres, og først og fremmest automatiseres. Det der bl.a. er ekstremt tidskrævende er forberedelsen af det materiale der skal scannes. Der gøres i øjeblikket ved en special behandling, og derefter en kompliceret skæremetode så de små stykker væv ikke bliver trykket og kan bevare deres proportioner. Dernæst skal de enkelte billeder sættes sammen til en 3D model, så alt skal være nøjagtigt positioneret og vendt rigtigt og belyst ensartet. Det at skabe en model ud af forskellige nuance af grå masse indebære dog også at de enkelte dele analyseres, for at forstå om der er tale om en blodåre eller en nerve eller en celle af den ene eller anden slags osv..

I alle fase er der altså plads til forbedringer, både i den metode som der bruges til at forberede emnet, den tid til tager at skære emnet i passende små skiver og holde styr på de enkelte små stykker, samt selve elektronmikroskopet teknik for at stille skarpt, og efterbehandling af det hele. En fabrikstilgang med et samlebåndssystem og nogle hundrede elektronmikroskoper kunne jo sætte fut i den indledende fase med indsamle data, og udviklingen af kunstig intelligens burde jo komme til sin ret når det gælder genkendelse af delene i de enkelte billeder, så den tidskrævende og komplicerede proces kan overtages af en computer. En komplet hjerne ville bestå af mange mia. billeder der bliver sat sammen, det enkelte stykke svare i øjeblikket til en skive hår, hvor et hår er omkring 50 μm i diameter og de enkelte skiver er så 10 μm i højden. Så selv hvis hvert enkelt af alle hundrede elektronmikroskoper kunne tage et billede af ca. 100 stykker hvert sekund, så skal man nok regne med at denne tænkte fabrik skal stå og køre i døgndrift et halvt års tid før den var igennem en enkelt hjerne. Og det vil tage mindst lige så lang tid at skabe en ordentlig model ud af de mange data efterfølgende. Desuden kan man forvente at de enkelte stykker også skal analyseres for alle mulige andre ting, som måske kræver en endnu højere opløsning og i hvert fald på dele af undersøgelsen en analyse af sammensætning af molekyler og stoffer.

I det hele taget er den døde hjerne jo kun en egnet som referencemodel, for det egentlige undersøgelsesobjekt er jo den levende hjerne og det kræver levende forsøgspersoner man jo ikke kan skære i små stykker. Der må man i stedet håbe på bedre opløsning af forskellige scannere.

Billeder er lån fra: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3716574/

Udgivet i AI kunstig inteligens, Videnskab og metode | Skriv en kommentar

Dr. Hannibal og den banale ubådsmordgåde

Efter snart 13 døgn er det efterhånden hævet over rimelige tvivl at der er sket et mord i en hjemmebygget ubåd, alt sammen udført af provokunstner og selvlært altmuligmand, smed mm. Hr. Madsen.

Ikke mindst blandt den dødes pårørende og frivillige raketentusiaster og ubådsnørder, familie og støtteforeningen og på ing.dk har man våndet sig ved udsigten til at overnørden også kunne være patologisk løgner og kvindemorder. Det er stort set den laveste livsform der tænkes kan.

Og sagen er da også kun blevet mere syrealistisk efterhånden som det bemærkelsesværdige hændelsesforløb bliver optrevlet. Som det ser ud nu er der vel knap et “værst tænkeligt” scenario der kan rummes indenfor fantasiens grænser. Men antageligt er det hele bare banalt og knap så mystifistisk som al den iscenesatte dramatik rundt om udåden.

Således sat i en passende uhyggelig stemning er der jo kun at minde om at det vil blive en kedelig film på et tidspunkt, Dr. Hannibal og hr. King vil være behørigt imponeret.

Og husk at det er ok at sige fra når dygtige folk bliver sindssyge, eller opfører sig psykotisk eller slet og ret forvandler sig til psykopater. Det er ikke dig der er noget galt med, det er ikke dig der ikke er god nok, lad ikke vandvidet være den målestok som ingeniører skal måles efter, lad lyset og videnskaben skinne og løft den fakkel så højt at skyggerne jages bort.

Og stop for himlens skyld med at holde hånden over den gale ledelsestype! Hele denne sag bør betyde at man mander sig op til lang og grundig eftertanke. På samme måde som FCK fodboldbøllerne bør mane til eftertanke i fankulturen istedetfor at pive over to kampen uden tilskuere, eller skydegale nazibøller, uden sammenligning i øvrigt, bør betyde lukkede døre. Så er Madsen-sagen er en god anledning til at tænke hele ledelseskulturen igennem – grundigt – og ikke bare følge de næste der råber og skriger.

Læs også kommentar fra 2014.

Udgivet i personer | Skriv en kommentar

Dorte Toft: GoogleGate – reaktionen i beskidt kamp om køn og politisk korrekthed

Læs Dorte Tofts grundige og velskrevne analyse af reaktionens mærkværdige forhold til videnskaben, sandheden og virkeligheden i almindelighed, samt hysteriske postulater om at blive forfulgt.

https://www.computerworld.dk/art/240836/dorte-toft-googlegate-beskidt-kamp-om-koen-og-politisk-korrekthed

Klippet fra teksten:

28-årige James Damore blev fyret af Google med begrundelsen, at han skadede arbejdsmiljøet med sine kønsstereotyper. Fyringen fulgte efter han havde udgivet en 10 siders lang tekst med kritik af Googles diversitetsprogram. Men han mener selv, at begrundelsen bare er ”PR”. Spin. Google har bare givet efter for et eksternt pres af hensyn til sit image.
Manden hyldes i højreorienterede kredse inklusive deres medier som en helt – som manden, der vover at fortælle sandheden om kvinder, og hvorfor øget diversitet er et blindspor. Han er en helt, der satte sandheden så højt, at det kostede ham en fyring. Alt-right bevægelsen har tilmed bebudet en demonstration mod Google.

Herhjemme møder han og hans synspunkter stor opbakning i de medierne, der har kigget nærmere på sagen, og overskrifter taler et sigende sprog.

I Berlingske lyder den således: ”Danske forskere bakker fyret ansat op.”
Googles kønssyn bygger på ideologisk forskning”.

Samme holdning går igen i manchetten (under-overskriften), i indledningen og i de første interviews, der er med idrætshistorikeren, professor Hans Bonde samt Henrik Høgh-Olesen, der er professor i evolutionær psykologi.

Begge fremhæver biologiens betydning og antyder at kønsforskere, der siger noget andet, bare ikke kan håndtere bundetheden af biologi.

De vil se mennesket som helt ”fri”.

Informations artikel bærer overskriften: ”Kvinders biologi passer dårligt til jobbet som softwareingeniør. Eller hvad?”.

Manchet og det indledende interview gik i retning af, at kvinders biologi er et problem i relation til it-udvikling, mens Mads Nielsen, leder af Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, drager fakta frem, der sætter spørgsmålstegn ved biologi som hovedforklaring.

I Weekendavisen lyder overskrift på artiklen om fyringen ”Vi binder os på mund og ånd”, sandsynligvis inspireret af P.H.s revyvise fra 1940 ”Man binder os på mund og hånd”, hvor budskabet mellem linjerne gælder tyskernes undertrykkelse af danskerne.

Artiklen er skrevet af videnskabsjournalisten, ph.d. i neurobiologi, Lone Frank, og hun blåstempler Damores brug af videnskab. Ifølge Lone Frank skyldes kritik af hans skrift bare ”en simpel, men udbredt ideologisk bias”.

Der synes altså i danske medier, som i dansk højrefløjspolitik, at være en stor accept af biologi som forklaringsmodel.

citat slut


Nu faldt jeg selv ind i deadline her til aften og hørte Lone Frank, og hun var om muligt endnu mere skinger og mærkværdig end hun plejer. Det er blevet påpeget af flere at hun har en tendens mod Helmuth Nyborg segmentet, og tilsyneladende har mistet jordforbindelsen og er blevet tilhænger af Trumps neokonservative videnskabsstandard.

Udgivet i Videnskab og metode, Videnskabsformidling | Tagget , | Skriv en kommentar

An Open Letter to the United Nations Convention on Certain Conventional Weapons

I et Åbent brev til FN advarer en international stribe erhvervsfolk og AI specialister omkring udviklingen inden for automatiserede våben.

Blandt underskriverne er

• Elon Musk, founder of Tesla, SpaceX and OpenAI (USA)
• Mustafa Suleyman, founder and Head of Applied AI at Google’s DeepMind (UK)
• Esben Østergaard, founder & CTO of Universal Robotics (Denmark)
• Jerome Monceaux, founder of Aldebaran Robotics, makers of Nao and Pepper robots (France)
• Jürgen Schmidhuber, leading deep learning expert and founder of Nnaisense (Switzerland)
• Yoshua Bengio, leading deep learning expert and founder of Element AI (Canada)

Læs hele pressemeddelelsen her

As companies building the technologies in Artificial Intelligence and Robotics that may be repurposed to develop autonomous weapons, we feel especially responsible in raising this alarm.

We warmly welcome the decision of the UN’s Conference of the Convention on Certain Conventional Weapons (CCW) to establish a Group of Governmental Experts (GGE) on Lethal Autonomous Weapon Systems. Many of our researchers and engineers are eager to offer technical advice to your deliberations.

We commend the appointment of Ambassador Amandeep Singh Gill of India as chair of the GGE.

We entreat the High Contracting Parties participating in the GGE to work hard at finding means to prevent an arms race in these weapons, to protect civilians from their misuse, and to avoid the destabilizing effects of these technologies.

We regret that the GGE’s first meeting, which was due to start today, has been cancelled due to a small number of states failing to pay their financial contributions to the UN. We urge the High Contracting Parties therefore to double their efforts at the first meeting of the GGE now planned for November.

Lethal autonomous weapons threaten to become the third revolution in warfare. Once developed, they will permit armed conflict to be fought at a scale greater than ever, and at timescales faster than humans can comprehend. These can be weapons of terror, weapons that despots and terrorists use against innocent populations, and weapons hacked to behave in undesirable ways.

We do not have long to act. Once this Pandora’s box is opened, it will be hard to close.

We therefore implore the High Contracting Parties to find a way to protect us all from these dangers.


apropos:

En ret tankevækkende artikel omkring AI i hackerværktøjskassen og hvorfor der er så mange der (som mig) der ikke begriber den store bekymring der omgiver den teknologiske udvikling. http://gizmodo.com/hackers-have-already-started-to-weaponize-artificial-in-1797688425

Udgivet i AI kunstig inteligens | Skriv en kommentar

#QuantumBreathing og tanker i Virtual Reality

Kunstneren Libby Heaney under udviklingen af forestillingen

Hvis man gerne vil se moderne kunst på et lille galleri i Århus, skal man helst kende nogen i inderkredsen, eller i det mindste være meget tålmodig. Der er nemlig sjældent nogen til at agere vært og ofte er der en bunke bekendte til arrangøren, der har været frivillige til et eller andet praktisk, der sidder og hænger i et hjørne uden at tage notits af eventuelle gæster.

Fra i dag og en uge frem er der en mulighed for at opleve en såkalt “QVR experience”, eller nærmere et Virtual Reality kunstværk af den britiske kunstner Libby Heaney, på non—space. Og den oplevelse ville jeg ikke snyde mig selv for. Det er kun en af gangen der kan se forestillingen så man skal tegne sig på venteliste og så skal man stå i kø, fordi tiden skrider lidt og man kan ikke forvente at blive råbt op.

Jeg var nu ganske underholdt af det hele, og i ventetiden var der billig papvin og papkrus og nogle absurde små hjemmelavede computerspil der havde en eller anden relation til fysikundervisning.

Selve forestillingen udspringer af noget kunstneren kalder “Kvantetænkning” eller Quantum Breathing, og undersøger grænserne mellem virkeligheden og teknologiens mulighed for at skabe et rent fantasiunivers vi kan gå ind i.

Læs om projektet her:
Entangled: Art, Science and Quantum Computing (Part 1)
Entangled: Art, Science and Quantum Computing (Part 2)

Det var min første VR oplevelse, og det var på alle måder imponerende. Meget realistisk først, fordi det rum som man står i mere eller mindre nøjagtigt bliver gengivet i VR oplevelsen og dernæst blev det mere og mere udsyret. Jeg forstår nu bedre al den virak om VR, jeg tænker at til undervisningsbrug giver den teknologien jo nærmest ubegrænsede muligheder. Men også til den lidt udsyrede interaktive videokunst er mulighederne endeløse. Jeg kan se hvordan Facebook med næste generation datacentre kan forestille sig et VR samfund, The Matrix is happening.

Ikke alle er dog imponerede over tempoet i udviklingen, det er især den kommercielle del indenfor spil der ikke rigtig har fundet balancen mellem pris og indhold og kvalitet og tilgængelighed. Men spil er jo gerne nogle år om at komme videre, f.eks. er det snart 20 år gamle Counter Strike stadig populært.

note:
https://en.wikipedia.org/wiki/Hard-Boiled_Wonderland_and_the_End_of_the_World

Udgivet i personer, Videnskabsformidling | Tagget , | Skriv en kommentar

Stort tillykke med #Valerian and the City of a Thousand Planets

Valerian er en super god film! Og en fantastisk science fiction!

Vi er inviteret med Luc Besson ud i rummet et par hundrede år ude i fremtiden, hvor de to agenter Linda og Valentin er på en mission for at stjæle et særligt dyr tilbage til “federationen” en samlet regering for en gruppe planeter. Det lille dyr kan replikere det den spiser, altså f.eks. spiser den en perle kan den producere en bunke perler. Det sted hvor agenterne skal finde dyret er i en anden dimension hos en kradsbørstig kæmpe, og… så er vi igang med et forrygende rumeventyr der har det hele.

Hele projektet er lykkedes – fra de fantastiske kulisser til de politiske intriger og deres mange ofre, til de underfundige og fantasifulde skabninger. Dialogen og skuespillet og kemien sidder også lige i skabet.

Og Rutger Hauer toner frem i en lille birolle. Og lidt ligesom med Brion James i Det femte element, giver filmen på denne måde en tribut til en af de store skuespillere indenfor genren. Og der er Bowies Major Tom og masser af andre små henvisninger og referencer.

Der er også masser af pop og en skør turist guide og monstre og meget mere. Det hele er filmet og skruet sammen som flere historier i én hvor det hele bindes smukt sammen til sidst. Og vær scene får tid og lov til at folde sig ud.

Jeg var lidt bange for at instruktøren Luc Besson havde mistet evnen til at lave gode spektakulære film, fordi for mig var Lucy både som film og historie en sørgelig omgang. Som jeg opfatter det har han stået for fem gode film: 1997 Det femte element, 1994 Leon, 1990 Nikita, 1988 The Big Blue, 1985 Subway. Men med denne film er han tilbage i sit rette Element.

Læs også om tegneserierne.

Nogle anmeldelser:

Geeks Guide
The Guardian

Spoilers:

Læs resten

Udgivet i Film | Tagget , , | 1 kommentar