Foredragsmareton i Jerusalem – hvad gør os til mennesker

Jeg bryder mig ikke meget om Israels politik, eller landets internationale rolle i videnskab i almindelighed. De bruger ikke deres evner fornuftigt, de bygger mure hvor der burde bygges broer, og altid står der et eller andet militaristisk projekt bag ved, eller et olieselskab. Og deres religiøse vås og snak om Guds udvalgte folk som rent faktisk også er zionismens politiske ideologi, og til dels hele statsmagtens fundament, ville verden være bedre tjent med uden.

Men når alt det er sagt, så vil jeg ikke snyde mig selv for at lytte til Henry Markram, selvom han nu bosiddende i Israel. Markram er medstifter af Frontiers Media, en videnskabsformidling der er åben og transparent, og digital. Og som ikke kun deler videnskabelige resultater, men giver fri adgang til datasæt på en standardiseret måde, så det er nemmere at tilgå for AI computersystemer.

Men det er ikke det han er kendt for, det er nærmere hans arbejde med af skabe en digital simulering af den menneskelige hjerne i Human Brain Projekt HBP. Det er et tema jeg har nævnt et par gange, og Henry Markram’s tilgang er at det er umuligt – for nuværende – at lave en fuldstændig scanning af en hjerne i den nødvendige opløsning og fra de data lave en fungerende digitalisere den, simpelthen fordi at computerkraften til at gøre dette er 100 år ude i fremtiden. I stedet må man bruge traditionelle videnskabelige metoder, hvor man forsøger at udbygge mængden af data, og samtidig arbejde med en model, som man tester og justere mod virkeligheden og derfra kan hente nye data osv.. Fordi han antager at man kan nøjes med mindre for at forstå helheden.

Se alle foredrag fra WMUH konferencen her:

 

Reklamer
Udgivet i Videnskabsformidling | Skriv en kommentar

De ansatte – Ny dansk SF af Olga Ravn

Digteren Olga Ravn har begået en lille science-fiction roman, og det handler naturligvis og kunstig intelligens og rumrejser og mødet med noget der kan være aliens. Bogen er bygget op som en stribe vidneudsagn og det giver en masse plads til læserens egen fantasi.
Den handler om besætningen på rumskib, der består af en blandet samling mennesker og robotter. Da skibet får en række genstande ombord fra en planet, begynder besætningen at se sig selv i et nyt lys, og enhver må spørge sig selv om arbejdsgangen kan fortsætte som før. Uden man kender de nøjagtige omstændigheder oprulles begivenhederne så gennem er række små uddrag af referater fra “arbejdsplads interviews”.

Det nye er altså ikke historien, men den måde den er fortalt på. Jeg kan lige se den som dansklærernes nye ynglingsbog. Hvad jeg bl.a. godt kan lide ved den er at der gives plads til alle, også i bunden af hierarkiet.

http://www.gyldendal.dk/forfattere/olga-ravn

Udgivet i Bøger | Skriv en kommentar

Ny bog om den bibliometriske forskningsindikator

At forskning måles og vejes er en ting, men når der indføres en ufattelig dum incitamentsordning som målemetode så er resultatet frit slag for svindlere.

Derfor er det heller ikke en overraskelse at antal artikler som målemetode ikke giver positive resultater, som regeringen ellers hårnakket har påstået. I stedet er der kommet relativt flere videnskabelige artikler på det laveste niveau.

Man kan købe den nye undersøgelse her:

http://www.universitypress.dk/shop/en-fremmed-kommer-3675p.html

Udgivet i Bøger, Videnskab og metode | Skriv en kommentar

Tesla er oppe på 7000 biler om ugen

Efter en lang og kompliceret øvelse er Tesla nu for alvor i gang med deres jagt på verdensherredømme. Det er en gigantisk bedrift for det elektrisk bilfirma, fordi deres biler er meget langt foran konkurrenterne. Der endnu efter 6 år med model S, ikke er kommet op med noget der kan konkurrerer.

Jeg håber at alle andre visioner om selvkørende biler nu også for alvor begynder at realiserer sig i de kommende måneder og år. Det er den morgenvækning som verden har brug for, når 10.000 vis af arbejdere står med håret i postkassen fordi robotterne trænger ind over alt..

Udgivet i Uncategorized | Tagget | Skriv en kommentar

Nyt medieforlig risikere at føre til lukning af ing.dk

ing.dk skriver i at det ligger i medieforhandlingerne at niche medier ikke længere skal have støtte.

“I regeringens udspil er der lagt op til, at man ikke længere kan gives støtte til nichemedier. I den kategori falder vi, der formidler viden om teknologi, teknologiens konsekvenser og påvirkning på samfundet til alle, der vil læse med. Til sammenligning anses medier, der har politik som fokus tilsyneladende ikke som nicher, ligesom medier, der kun henvender sig til en smal betalingsvillig elite også vil kunne beholde den støtte, som regeringen ellers gerne vil sikre går til medier af almen interesse for danskerne.”

https://ing.dk/artikel/leder-regeringen-skulle-hellere-styrke-end-staekke-teknologiens-medier-213134

Ing.dk er også et fristed for bloggere, f.eks. Aviaja Lyberth Hauptmann der her reklamere for Polarfronten – et blad jeg ikke anede eksisterede – der i deres seneste nr. kommer rundt om Grønlands forskning.

https://ing.dk/blog/spaendende-temanummer-groenlandsk-groenlandsforskning-polarfronten-213137

 

Udgivet i Videnskabsformidling | Tagget | Skriv en kommentar

Cebit 2018 har offentliggjort en bunke udmærkede foredrag om teknologi, AI og robotudviklingen

Den årlig CEBIT Messe i Hannover er gradvist blevet til en IT event der som de amerikanske forbilleder både indeholder udstillinger og foredrag. Og reklame for virksomheder og deres nyeste dimser og produkter.

Den fremmeste robotteknologi (der ligner et eller andet rummonster fra Alien) blev fremvist af Bonston Dynamics. De hævder at være klar med en platform (SpotMini) til salg indenfor et halvt års tid. Og i løbet af 2019 være klar til at begynde at producere 1000 enheder om året.

Jaron Lanier om The Dark side of teknology

Udgivet i personer, Videnskabsformidling | Tagget | Skriv en kommentar

Hvordan fondsmidler til forskning stjæler de frie forskningsmidler

De mange penge til forskning fra fondsmidler, eller private virksomheder, eller EU programmer, er dels ekstremt tidskrævende at søge, og de financierer som regel kun en del af de reelle omkostninger, eller kommer med en klausul om medfinansiering.

Konsekvensen er at eksterne økonomiske midler også kommer til at bestemme hvad de frie midler bruges til. Det er vigtigt med videnskab, men skal der arbejdes ud fra en stribe økonomiske motiver, så vil de indsnævre det felt der kan forskes i, f.eks. er der ikke så mange penge i forskning i fremtiden, eller i at forebygge sundhedsrelaterede problemer, som der er i at sælge medicin. Der er heller ikke så mange penge i at udvikle ting der holder for evigt, eller i oprydning af forurening eller rent vand. De store penge ligger i at opretholde status quo, billige bygge materialer, eller plantebeskyttelsesmidler (gift) eller fossil energi, osv. osv..

Danmarks Universiteter beskriver er allerede delvist forvandlet til en erhvervsparker, med massiv offentlig støtte til privat forskning.

Læs mere her: Ti store fonde har bevilget 11,8 ud af i alt 15 milliarder kroner til igangværende forskningsprojekter på Københavns Universitet.
https://uniavisen.dk/fondspenge-binder-kus-frie-forskningsmidler/

Her er listet de ti største eksterne bevillinger i 2017:
https://uniavisen.dk/her-er-kus-stoerste-velgoerere/

Niels Borh institut skal spare 5. mio. fordi bevillinger sluger budgettet:
https://uniavisen.dk/niels-bohr-institutets-succes-koster-fyringer/

Bevillinger belønner de kedelige ansøgninger
http://sciencereport.dk/samfund/willerslev-bevillinger-beloenner-fantasiloes-forskning/

Ny undersøgelse viser, at mange forskere i høj grad også efterspørger mindre og mellemstore bevillinger.
https://dea.nu/nyheder-blogs/nyheder/ideelle-forskningsbevilling

Udgivet i Videnskab og metode | Skriv en kommentar