Big bang komplikationen

sæbebobler billede fra wikip

Danner stof i universet uendelige megastrukturer der ligner sæbebobler?

Big Bang er jo åbenlyst den mest religiøse teori der har fået lov til at dominere fortolkningen af bestemte observationer af nattehimlen.  Religiøs fordi teorien mere eller mindre åbent sætter guds finger ind som initiator af hele universet.

Her er nogle tvivlsspørgsmål til teorien: At man forestiller sig at man kan bestemme de fjerneste objekter ved at estimere lysstyrker af ens fænomener i forhold til hinanden er jo for så vidt fornuftigt, men hvis man ikke tager disse objekters hastighed med i betragtning som havende nogen indflydelse på lysstyrken så stiller sagen sig vel mere åben. Hastigheden på fjerne objekter måles relativt og kun i en dimension ved hjælp af dobler effekten, men fordi man kun kan måle i en dimension er det jo ikke grundlag for at konkludere at objekterne kun kan bevæge sig i en retning.

Det er en slags selvopfyldende teoretiske kortslutningen at opstille Big Bang som udvikling af hele universet fra et nulpunkt, og forestille sig en udviklingsproces som galakser skal gennemløbe og prøver at sammenholde observationer af isotopsammensætningen af de objekter man mener er fjernest og konkludere af bestemte sammensætninger betyder en bestemt alder. Det ved man jo dybest set ikke ret meget om.

SPoW_April21_03-1024x640

Det morsomme er at hvis man tager Big Bang religionen på ordet med hensyn til de fjerne objekter og går med på at lyset har været undervejs i 14 mia. år plus det løse, som et estimat af afstanden, så kan det jo kun være sket hvis det objekt der udsender lyset, var på den afstand på det tidspunkt… men hvordan skulle det være kommet det hvis det var lige efter Big Bang, hvor hele universet jo ifølge samme historie var samlet og ikke mia. af lysår fra hinanden. Alternativt skulle alle fjerne observationer være samlet et sted nemlig ved centrum for eksplosionen og vores galakse skulle suse afsted med næsten lystes hastighed så det først har indhentet os efter 13-14 mia. år, men de fjerne observationer er spredt ud over det hele. Det andet er at nopgle fjerne observationer jo så burde være streger som antydning af at vi i det mindste for nogle vinkler væk fra os burde kunne se bevægelsen og dermed mange års lys på en gang på samme måde som langsomme eksponeringer viser stjerne som streger.

Og det slemmeste er så at hastigheden på lyset jo så åbenbart ifølge Big Bang ikke er en konstant, og dermed stryger hele grundlaget for at måle noget som helst.

En spændene britisk astronom foreslog for år tilbage, at man i stedet for at lede efter sort stof i universet fordi nogle observationer ikke holdt stik med computermodeller, så skulle nøje beregne hastigheder og størrelse og placering på objekter igen, men denne gang tage Einstein teorier i brug så alle lysets afbøjninger kom med, og dermed altså forsøge at kompensere for vores endimensionelle udkigspost og prøve at finde tingenes rigtige placering. Måske er der slet ikke brug for sort stof eller mystisk energi. Måske kan et rigtigt billede af tingenes placering og bevægelse i universet også vise at der slet ikke er brug for Big Bang til at forklare observationerne. Måske viser nogle af de fjerne objekter sig at være spejlinger. Måske er de hurtige objekter slet ikke de fjerneste osv.. Uanset er religiøse fantasier det der er mindst brug for i videnskaben.

At kigge ud gennem universet er kort sagt at se gennem en struktur der minder mere om uendeligt sæbeskum – som hvis du puster med et sugerør i opvaskebaljen – end en frostklar natte himmel. Og i forståelsen universet er der ofte den overfortolkning at temperaturen er ens, og stabil. Det er nok mere sådan at temperaturen er lokal, og der kan opstå lokale flux

Uden at det jeg tidligere har skrevet er ugyldigt, er jeg blevet gjort opmærksom på at der findes diverse varianter over Big Bang teorien. Tilsyneladende går den oprindelige teori ud på at selve rummet udvider sig og alt stoffet følger bare med væk fra samme punkt – uden at opdage det selv. Lyset i det således ifølge teorien ekspanderende univers opdager heller ikke udvidelsen, men har blot sin egen konstante hastighed. Det er så vidt jeg forstår en udvidelse af teorien om det krumme rum omkring tyngdefelter, hvis et rum kan krumme kan det så også “eksplodere” sådan rent imaginært.

Ud over de nævnte paradokser er der så den tilføjelse at hvis de enkelte objekter ikke selv ved med hvilken fart de bevæger sig, hvor i forløbet opstår så dubler informationen? Altså hvordan nu hvis man ønsker sig en ilustration for lysets vej. Og er det ikke underligt bagvendt at det netop i Big Bang teorierne er rummet der trækker afsted med objekterne, når det i det kendte univers er objekterne der trækker rundt med rummet?

Opdatering med morsomt spørgsmål : http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/bliver-jeg-storre-i-takt-med-universet-udvider-sig

Advertisements

Om hubertnaur

Særlig interesse i fri og åben adgang til viden
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til Big bang komplikationen

  1. Pingback: Himmelråbende vås | Lysets hastighed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s