Erobring af galaksen

Da jeg skrev om hvilken hastighed et rumfartøj skulle opnå for at komme funktionsdygtigt til et andet solsystem, der kom jeg også ganske kort ind på at der skulle beregnes tid på at bremse ned og finde et sted at lande samt beregnes en tid til at etablere en base.

Hvad denne base skal bruges til er naturligvis det spørgsmål som er det virkeligt interessante. Lad mig først huske at jeg glemte at nævne at der jo ikke nødvendigvis er tale om et autonomt rumfartøj, selvom det er underforstået, fordi som det ser ud lige er det den eneste teknologi der er til rådighed – næsten. Altså at mennesker kan rejse til andre solsystemer virker nogle årtier eller måske mange årtier ude i fremtiden. Mens et autonomt rumfartøj virker realistisk indenfor de kommende måske kun 20 år:

Computerkraften udvikles stadig eksponentielt og det forventes at supercomputere vil blive reduceret i størrelse og energiforbrug fra ejendomskompleks til køleskab.

Dertil kan man se at alle de ubemandede missioner i solsystemet allerede har raffineret teknikken med at lande automatisk på andre planeter. Og sidst men ikke mindst teknologiens udvikling indenfor ”3D printning” eller avanceret fleksibel robotteknologi i det hele taget vil gøre at selv til komplicerede reparationer kan udføres af maskinen selv. Det springende punkt er selvfølgelig at et autonomt styresystem bliver svært at udvikle.

Det er naturligvis blot et kvalificeret gæt uden megen konkret fakta…

En base skal dybest set kunne konstruere et fuldstændig nyt rumfartøj og en raket til at sende det mod næste stjerne. Basen skal altså være et produktions sted, et industriområde, en opbygningen af alle de nødvendige maskiner der kan stå for alt fra indsamling af råstoffer til raffinaderi og berigelse af radioaktivt materiale. Og i sidste ende affyringsrampe.

Det kan naturligvis tage flere årtier at nå dertil selv uden uheld og med alle råstoffer nemt tilgængelige. Antageligt skal der bruges det meste af et århundrede.

Men jeg antager at det kan lade sig gøre og på et eller andet tidspunkt vil den nye base kunne sende et eller flere rumfartøjer af sted, og cyklus kan starte forfra. Basen vil i samme periode også kunne sende data tilbage hvorfra den kom, ligesom den også kan modtage data med ny viden. I løbet af de første ca. 4000 år ville projektet have nået 20 generationer af rumfartøjer, og deres antal ville være over en million!

Skitse over Mælkevejen som bygger på observation og ekstrapolation. Den orange streg øverst viser Orion-spiralarmen, hvor solen ligger.

Det er den simple opskrift på at erobre galaksen. Til sidst vil alle stjerner* i galaksen have fået besøg af et autonomt rumfartøj der langsomt, men sikkert er blevet bedre og bedre, (altså bortset fra det vil tage over en mio. år – 1.250. 000 år – hvis man ikke kan finde ud af at flyve hurtigere end 8 procent af lysets hastighed)** og hvis der et sted skulle blive fundet liv, fungere en sådan base  som første kontakt.

Bemærk at selvom det ville tage 20 mio år ville det stadig være relativt kort tid set i forhold til livet udvikling på Jorden.

Et nyt spørgsmål er om man så ville springe over at konstruere det næste fartøj på den planet og i det hele taget lande indtil man havde fundet ud af at kommunikere. Men kommunikation ville i hvert fald blive forsøgt.

Det bringer en sidste lille nagende tanke på banen: hvis dette scenario med at springe fra solsystem til solsystem, og for hver gang fordoble antal rumfartøjer, er blot tilnærmelsesvist realistisk, hvad jeg tror det er, så vil en hver anden intelligent livsform et eller andet sted derude jo også have regnet den ud på et eller andet tidspunkt… Så hvor er de? En uddød galakse med kun jorden som levested? Eller som første levested – nogen skal jo være de første – det vil man finde ud af før eller siden. læs også: http://www.newscientist.com/article/mg22329821.000-just-how-rare-is-intelligent-life-in-the-universe.html
http://www.newscientist.com/article/dn26856-ancient-planets-are-almost-as-old-as-the-universe.html
http://www.newscientist.com/article/dn26979-contacting-aliens–war-of-the-worlds-or-war-over-cash.html
https://ing.dk/artikel/12-mulige-aarsager-at-vi-ikke-har-fundet-rumvaesener-200389

* Galaksen antages at rumme mindst 200 milliarder stjerner og muligvis helt op til 400 milliarder, det nøjagtige tal afhænger af antallet af stjerner med meget lav masse, hvilket er meget usikkert. wiki

** Her skal det bemærkes at en mio år højst kan blive et estimat. Jorden er gunstigt placeret som udgangspunkt for en sådan opgave og derfor kan det gå hurtigere, men da det lagt fra er alle stjerne systemer der er nemme at ramme kan det også give forsinkelser. Sidst men ikke mindst tyder nyelige studier på at der findes en tynd sky af stjerner der er udenpå galaksen og regnes de med kan det blive meget forsinket da afstandene mellem de enkelte stjerne derude er meget støre end inde i de enkelte bånd. Uanset er det også god ræson i at arbejde sig igennem de nemme arme først og så gå til de vanskeligere dele af galaksen da det må antages at videnskaben og menneskets tekniske kunne vil udbygges ligesom erfaringerne fra disse første udflugter vil gøre det nemmere at nå de vanskelige. Sammenlignet med vores tidsalder Kænozoikum, indtil nu har varet 65 mio år er det ikke så slemt.

Læs mere i temaet: Hvordan vi erobre Galaksen.

PS:

Citat fra Mirage Men
“Dokumentet kunne sagtens være ægte og det var det perfekte redskab til perceptionsstyring.
Dokumentet dækker måske ikke over sandheden om flyvende tallerkener.
Det er måske snarere, fordi man indsamler oplysninger om hvordan offentligheden reagerer på manipulation.
Jeg betragter ufoer som massebedrageri-våben.
Efterretningstjenesternes og militærets udbredelse af ufo-myten – svarer til det, evolutionsbiologer kalder “afbrudt ækvilibrium”.
(Punctuated equilibrium).
Ufo-myten videreudvikles helt af sig selv.
Illusionisterne bag den kan bare afsløre nye informationer – eller flere forfalskede dokumenter på de helt rigtige tidspunkter.
Men den fortsatte vildledelses-kampagne er unødvendig.
Myten er nemlig ovenud i stand til at holde liv i sig selv.”

Advertisements

Om hubertnaur

Særlig interesse i fri og åben adgang til viden
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s