Hvordan man programmerer en autonom egenskab

Masser af automatiske processor, altså maskiner, er programmeret efter den gamle model, det vil sige programmering blot er en nøje kopi af en relæstation.
Det betyder en simpel grundstruktur hvor det meste bliver fastlagt i planlægnings fasen før der er skrevet en eneste linje.

Det man skal kunne for at lave autonome systemer er i stedet tålmodighed. Man skal så at sige sætte sig i maskinens sted, tage et skridt af gange med en model og med maskinens udsyn; altså kun med adgang til det input som maskinen har skal programmøren udføre opgaven manuelt, og derefter programmerer den problemløsning. Således skal alt gås igennem masser af gange og i forskellige miljøer, detaljen er afgørende, og skridt for skridt bliver maskinen bedre. Og så kan det også afgøres om maskinen rent faktisk kan løse de ønskede opgaver, eller om den skal modificeres eller have ekstra målegrej.

Det første er naturligvis at en maskine, før den med sit begrænsede udsyn kan udføre en opgave, må være sikker på at alle systemer virker, så test og reference kalibrering af målegrej er afgørende for at opgaver kan udføres. Og der skal kunne kompenseres for mindre defekter, så hvis den primære løsning ikke er mulig skal en alternativ metode kunne vælges.

Lego mindstorms konkurrencerne der var populære for nogle år siden er et af de eksempler på at en tilsyneladende god ide, der faktisk peger børn og unge til en gammel form for tænkning. En kombination af tre uforenelige størrelser, nemlig legos begrænsninger, reglerne på opgaveløsning der bl.a. betød at man måtte starte forfra og skifte værktøj efter vær opgave og pege maskinen i den rigtige retning til den næste, og til sidst at det hele i øvrigt skulle udføres på tid. I sidste ende var det bliver børnenes håndtering af deres hjemmebyggede og hjemmeprogrammerede ”lego-robot” i ”pit” der blev afgørende.

Reklamer

Om hubertnaur

Særlig interesse i fri og åben adgang til viden
Dette indlæg blev udgivet i Videnskab og metode og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s