Hvad der kan udledes af populærformidling

2001 HalDet slog mig at man kan udlede en del om elitens videnskabelige niveau ved at lytte til populærformidlig af videnskaben. Det er måske ikke nok at se eller lytte til enkeltudsendelser eller enkelt udgivelser, på et enkelt forskningsområde kan der være virkeligt blændene enkeltpersoner der brænder igennem, eller modsat falder igennem. Men, det der er særligt ved dansk formidling i massemedierne er en generel tendens til kun at beskæftige sig med spørgsmål som der kan findes en dansk vinkel på. Det skal være en dansk forsker(inde) der har begået et eller andet før det kommer igennem. Så er det op til tilretteliggerne om der bliver suppleret med ekstra interview af udenlandske forskere. Den danske vinkel på alting giver på den måde et vindue ind. Og nu skal man selvfølgelig passse på med at udlede alt for meget af “vindueskiggeri”, det kan sagtens føre til misforståelser og sige mere om egne fordomme end om de der bor inde i huset.

Men med tilstrækkelige forbehold vil jeg driste mig til at konstatere at det står sløjt til i Danmark, med udgangspunkt i forskning i taleteknologi. Der har i Danmark siden 1990-erne og Lone Dybkær rapporten været en diskurs i retning af at al IT-udvikling skulle foregå i privat regi, og de få forskere der sad med vær deres lille projekt rundt omkring i landet – også i computerens pioner tider i 80erne – var bundet til at lave talegenkendelse i samarbejde med private aktøre, som teleindustrien. Den tilgang betød og betyder at det bliver alt for småt og sporadisk hvad der kommer ud af det, bevillinger er ofte tidsbegrænsede, resultaterne hemmelige eller bliver utidsvarende fordi de er bundet til en bestemt teknologi der er blevet forældet, osv..

ÉEn gang er det lykkedes at lave et gennembrud med Dictus baseret på microsoftteknologi, pga. støtte fra det offentlige, teknologien er privat – men pengene kom bl.a. fra Danmarks Radio. Dictus er foriøvrigt endelig klar med deres 64bit version. Firmaet laver også den bedste oplæsningsstemme der findes på dansk, men der er et stykke vej igen.
Microsoft er på vej med et nyt gennembrud der kan forstå det tale endnu bedre, og enda “forstå det” så godt at det kan oversættes.

I en udsendelse denne weekenden på Radio24syv der undersøger talens gåde sammen med Peter Juel Henrichsen fra det danske forskningscenter i taleteknologi, kommer de ikke rundt om hvordan der forskes, men om hvor svært dansk er for et sprog. Det er ærgerligt det er der allerede er lavet mange udsendelser om gennem mange år. Og man står tilbage med den fornemmelse at man netop har fået et kig ind af vinduet hos nogle  hvor Internet forbindelse er sparet væk. Og dermed den egentlige god grund til at det går langsomt på dette felt i Danmark. Det hele bliver kun mere trist af at der for få dage siden var et helt seminar organiseret af samme Peter Juel, på engelsk, og derfra er der ingen video eller andre optagelser, ihvertfald ikke noget jeg kunne finde.

Talegenkendelse, “sprogforståelse”, talesyntese, oversættelse. Denne type af opgave på et relativt lille marked kan efter min mening kun løses vedhjælp af opensource og offentlige midler. Men hverken oversættere eller de store firmaere har en interesse i at gå ind i den type samarbejde og så er det som at køre med håndbremsen trukket.

Reklamer

Om hubertnaur

Særlig interesse i fri og åben adgang til viden
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s