Det er med slet skjult begejstring jeg læste et indlæg på wired om sammbrudet for de seneste års søgen efter mørk stof. http://www.wired.com/wiredscience/2013/07/dark-matter-hunt-zeroing-in/
Den samlede logiske tanke række begyndte tilsyneladende med observationen af rødforskydning og konklussionen om at rødforskydning betød hastighed og hastighed betød afstand. Udvidelsen af forestillingen om det krumme rum til at rummet kan strækkes i det uendelige, men begyndte som en knappenål: forestillingen om big bang.
Det er også grundideen hos projekt Sloan Digital Sky Survey der har tegnet et kort over dele af universet baseret på optagelse af rødforskydning af mange tusinde galakser og deres resultater bekræfter tesen om at der mangler synligt stof til at få galakser til at hænge sammen.
Men der er altså den fejl at der ikke er nogle resultater der kan bakke teorierne op, og det fornuftige er så at rykke til start og kigge på om observationerne af rødforskydning i virkeligheden bør lede ned af den tanke række eller der måske skal tages alvorlige forbehold, og efter min mening afstand.
Min skepsis basere sig på den mærkværdighed der har sneget sig ind i teorien om rødforskydning. Lys som værende tilsyneladende uafhænigt af rummets udvidelse mens det bevæger sig gennem det, for først til slut ved detektoren at kunne aflæses som en værdi på den relative hastighed mellem afsender objekt og modtager over et tidsspand på miliarder af år. I følge teorien om lysets hastighed bevæger det sig med en konstant i det tomme rum, mens det ikke er muligt at bruge den viden til at begribe jordens egen hastighed til forhold til denne konstant, fordi rummet selv strækker sig og som konstant betraktet er det meget vanskelige arbejdsbetingelser som forskerne har opfundet, fordi den defakto ikke kan måles. Det der er brug for er en redefinering af begrebet rum, så det ikke er en matematisk abstrakt for en udvidet tyngdekraft feltteori. Der skal mere virkelighed og substands og praksis i beskrivelsen af universet.
Lysets hastighed 