matematik og databehandling ned i produktionen

– Vitenskapen skal ikke alltid hige etter å utvikle mer generelle og universelle teorier, selv om det ofte er det som oppfattes som det «fineste» vitenskapelige målet. Hvis man ønsker at arbeidet virkelig skal kunne brukes til noe i samfunnet, er det viktig at man også tar utgangspunkt i konkrete, virkelige problemer, sier Joakim Juhl, som er ansatt ved Institut for Planlægning på Aalborg universitet i Danmark.

Videnskabelig tilgang kan finde produktionsforbedringer, altså kort sagt gå ned i selve produktionen og stå sammen med arbejderne og se maskinen i praksis. Det hele kan så samles sammen i en dataanalyse der ikke er teoretisk, men imperisk. Direktion og ejerne er forsvundet som unyttigt og helt frem er kommet viden fra gulvet… Jeg gætter på at der her er tale om ønske tænkning fra min side, man kan selv finde Joakim Juhl’s PhD “Models in action – realising abstractions”. Og eller læse artiklen på videnskab.dk.

http://videnskab.dk/teknologi/ultra-abstrakt-matematik-gor-maskiner-mere-intelligente

Dansk resumé

Modeller i Aktion – realisering af abstraktioner

Denne afhandling handler om matematiske modeller og teknologisk udvikling. Mens matematisk modellering har nået stor udbredelse indenfor videnskabelige praksisser, har modellering også opnået en central position indenfor teknologiudvikling.

Krydsfeltet mellem matematisk modellering og teknologiudvikling er særligt interessant fordi det forbinder videnskabelig viden med problemer i samfundet, og i endnu højere grad fordi den udgør er en relativt lidt studeret praksis. Denne afhandling er baseret på et multi-sited etnografisk studie af et industrielt energieffektivisings projekt og præsenterer en analyse de centrale praksisser der materialiserede repræsentativ fysisk modellering og implementering af operationelle regulerings modeller. Med henblik på at kunne vise hvordan projektets repræsentative modellering og teknologiudvikling koblede fysisk teori og konkrete problemer gennem forskellige materielle mediationer, trækker denne afhandling på begrebet repræsentation som er brugt indenfor videnskabs og teknologi studier for at spore hvordan projektet oversatte mellem de forskellige stadier af re-præsentative mediationer.

De første fire kapitler introducerer studiets formål og dets bredere teoretiske udgangspunkt, den eksisterende litteratur om simulations modeller samt studiets metodologiske og empiriske tilgang. Formålet med afhandlingen er at beskrive de centrale praksisser der udviklede industriel reguleringsteknologi og at analysere hvordan matematisk modellering bidrog hertil. Grundet forskelligheden mellem arbejdet med fysisk teori og arbejdet med fysiske maskiner i operationelle produktioner, er denne afhandlings formål at beskrive hvordan disse forskellige praksisser operarede kobledes ved at følge hvordan de omformede og distribuerede videns artefakter.

Kapitel 5 til 7 udfolder the empiriske studie struktureret som en undersøgelse af to modsatrettede simultane processer; en der ”abstraherede” produktionsmaskineriet til teoretisk fysisk (kapitel 5 og 6), og en der ”konkretiserede” teorier på produktionsmaskineriet (kapitel 7). Matematiske modeller er særligt interessante dette teknologiudviklings set up eftersom de udgjorde en væsentlig andel af både de processer der abstraherede maskiner og de processer der konkretiserede teori og udfyldte en vigtig rolle i koordinationen mellem disse to modsatrettede praksisser. Ved at følge hvert stadie i begge disse modsatrettede processer, søger jeg at strække den eksisterende forståelse af modellers teknologiske og epistemologiske dimension ved at beskrive de forskellige materielle stadier modellerne gennemgik fra maskine til teori og tilbage til maskinen.

Kapitel 8 analyserer og diskuterer de forskellige effekter der blev genereret gennem implementeringen af reguleringsmodellerne i deres tilsigtede miljøer.

Afhandlingen resulterer i en diskussion af hvilke typer af forskydningseffekter disse nye teknologiske løsninger kan forstås at have genereret. Struktureret omkring skæringspunktet mellem vished, handlen og afhængigheder, er afhandlingens resultater i kapitel 9 forlænget til diskussionen af det teoretiske fundament gennem hvilket vi kan tolke reguleringsprojektet og dets anvendelse af modellering. Jeg demonstrerer en ny fortolkningsramme som jeg kalder præskriptiv applikation.

Kapitel 10 opsummerer og konkluderer på studiets erkendelser.

Advertisements

Om hubertnaur

Særlig interesse i fri og åben adgang til viden
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized, Videnskab og metode. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s