Om videnskabens metoder

bookcover-mindfieldI den før omtalte bog “Svalens graf” kom forfatteren ind på en videnskabelig metode der er brugt især indenfor teoretiske discipliner, men også medicin og samfundsvidenskab og vel er ret udbredt når man tænker nærmere over det.

Det går ud på at man gennem diskussion opstiller hypoteser og skyder dem ned igen, indtil man har en hypotese der ikke umiddelbart lader sig be – eller afkræfte med kendt viden, og derfor går man til eksperimentet, eller rettere diskussionen af opstilling af et eksperiment der kan hente ny viden og afklare den givne hypotese. Således beredt begynder eksperimentet, eller indsamlingen af data, og det følger nøje den metode som man har fundet egnede sig.

Det kan ikke tænkes at man under indsamlingen af data kan finde ud af noget, det kommer først tilsidst  i selve analysen af data… Så kan man konkludere om hypotesen går al støvets vej, eller om den overlever og diskussionen kan fortsætte, nye alternative eksperimenter kan sættes op, nye data kan indsamles måles med bedre instrumenter osv..

Så langt så godt, og nu til spørgsmålet om det er den eneste videnskabelige metode? Nej der er andre, der er det simple uheld der giver en overraskende opdagelse, der er det simple tilfælde der giver en overraskende ny indsigt, der er den systematiske afdækning og opmåling af verden der ikke i sig selv er andet end netop dette, men med tilstrækkelige mængder af data kan det lade sig gøre at finde ud af at Solen er solsystemets centrum og planeternes baner er elliptiske, med tilstrækkelige mængder af data vil der også vise sig viden om vores verden som kan udløse ny indsigt og videnskabelige opdagelser. Det der i første omgang var uhyre vanskelige næsten teoretiske discipliner vil ændre sig sammen med instrumenterne. Hvor man tidligere stod undrende overfor naturens mindste dele, og opstillede hypoteser og eksperimenter er der nu mikroskoper så man kan bare kigge og måle. Hvor det tidligere var statisk og de enkelte reaktionsled måtte gættes er der nu video med 1000 billeder i sekundet eller mere. Der er stadig ting der er så små at det er teoretisk fysik og Cern man skal bruge og instrumenter på størrelse med boligblokke. Og dataanalysen tager 1000 mand flere år.

Dele af biologiske processor idag er således ikke længere hypoteser, men opmåling og registrering fordi instrumenterne er blevet bedre. Og så er der et gråzone-grænse-område hvor der stadig er plads til religiøse forestillinger som livets og bevidsthedens gåder. Det giver sig udslag i Weekend Avisen i denne uge, hvor Lone Frank er klar med en stribe interview med forskere der ikke kan forlige sig med Markrams blue brain milliard ambition om at skabe en computer simulering af en menneskehjerne: “Det er umuligt og slet ikke videnskab, de kigger og ved ikke hvad de måler og har slet ikke opstillet en hypotese. Og skulle det lykkedes hvad skal den simulering så bruges til?” De virker lidt trætte i det alle sammen. Måske var de længe oppe på årets konference i den internationale Neuroinformatics klub

Lone Frank har tidligere skrevet en bog om hjerneforskningen og dens implikationer. Det der er sket siden i udviklingen af instrumenter er dog ganske meget og derfor kan det altså sagtens være en rigtig ide i at bruge en alternativ videnskabelige metode end den teoretiske. Med mere nøjagtige instrumenter er big data og computersimulering en fornuftig og rationel metode.

Juni 2017: Opdatering på Lone Frank. Hun har modtaget en pris for hendes videnskabsjournalistik, og har i den forbindelse også fået kritik for at have videreformidlet Helmuth Nyborgs synspunkter på trods af hans åbenlyse eugeniske tanker. En sag der blev omtalt i Forskeren og straks bragte Hr. Nyborg til at indgive en klage.
http://www.forskeren.dk/kritik-af-publicistpris-skadelig-for-videnskaben/
http://www.forskeren.dk/principielt-hvad-er-faktuelt/

Advertisements

Om hubertnaur

Særlig interesse i fri og åben adgang til viden
Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Uncategorized, Videnskab og metode og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s