Dystopisk konspiratorisk science fiction roman falder til jorden

VolcanoIslandPeter Høeg har bedrevet en krimi thriller med videnskabelige referencer, og den foregår i fremtiden… Altså ikke sådan rigtig, men dog et par år.

Så jeg har frivilligt indladt mig på at læse ”Effekten af Susan” og det jo er helt anderledes end Dan Brown og Sissel-Jo Gazan, det er meget dansk på den lidt hyggelige halvt bøvede måde, læsere af Rune T. Kidde eller Claus Deleuran vil vide at det ikke nødvendigvis skal tages negativt, det er gentagelsen og genfortællingen der er den store tradition, og det skal læseren ikke være ked af som sådan.

Hvad jeg savner i dette værk er dog en selvironisk distance der kendes fra tidligere værker og andre mestre. Men som læser bliver man måske lidt ærgerligt hvis man netop har læst “Horn” af den amerikanske forfatter Joe Hill, og læst “Mænd der hader Kvinder” osv..

Kort fortalt: Det familiedrama der fylder op på de fleste siderne er skabe fyldt til randen med skeletter. Og hvad er det med denne politistatsmentalitet der driver alle forfattere af krimier til vold som eneste sikre middel til at skaffe oplysninger. Og superhelte til at foretage sig ting så de må lide af moralske tømmermænd?? Jeg er ikke særlig glad for bogen.

Jeg kommer til at tænke at det ville glæde mig at dele rigtige oplevelser med Peter Høeg og set hvad han kunne få ud af virkelige mennesker. For en god stemning er svær at beskrive hvis man ikke har været der. Eller i det mindste ønsket at være der. Eller i det mindste anerkendt det som fuldgyldigt at den gode stemning rent faktisk er tilstede et eller andet sted, som et objektivt fænomen.

Når det kommer til det videnskabelige som er undskyldningen for at omtale den på denne blog, så er sagen at det mere er en slags samtids dystopi end en rigtig SF, og de onde alvidende er ikke i nærheden af den selværklærede gud i Dommedag Nu (Apocalypse Now). Og konspirationer om paradisøer for eliten er jo virkelighed allerede nu, han kunne være taget til Monarco eller Dubai. Tanken om menneskenes overlevelse ved hjælp af særlige skibe eller øer eller rumskibe eller huler under jorden er gentaget i det uendelige, bedst husker jeg scenen fra ”Hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og at elske bomben”.

Dette med ragnarok kommer jo tilbage i kunsten fra tid til anden og vi er vel forhåbentlig i slutningen af bølgen med 2012 og Noah og masser af ramasjang udsprunget fra den religiøse urfortælling om dommes dag.

Man må give Peter Høeg at han holder læseren fast, og bogen virker også tro mod forfatterskabet med en samfundskritisk indgang. Men jeg er faktisk i tvivl om hvad det var han havde på hjertet og gerne ville fortælle, hvor nødvendigheden er.

Opdatering: Jeg kom også til at tænke på at grunden til at jeg ikke begriber den grundliggende pointe med denne type historier er at jeg personligt ville blive glad hvis de rige og dygtige rejste deres vej og aldrig kom tilbage. Jeg ville hjælpe Noah og alle dyrefablerne med deres ark og gladeligt blive tilbage på kajen og vinke. De rige og deres rigdomme ville ikke blive savnet, så giv dem deres ø eller bedre deres rumskib blot de lover ikke at komme og plage for mere.  Hey jeg er enda villig til at smide et farvelparty oven i. For hvad er det egentlig denne type historier siger som ikke man har kunnet læse i Anders And og Co. Er det ikke blot en fortsættelse med frygt og kontrol og et  tankesæt der skal opretholde status q?

Reklamer

Om hubertnaur

Særlig interesse i fri og åben adgang til viden
Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Uncategorized og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s