Mens jeg venter på tid

Jeg har endnu tilgode at komme i biograffen og se Interstellar, de tre timer er simpelthen ikke på skemaet før engang sidst i næste uge, så her er i stedet mit indtryk af filmen som den er genfortalt af Holger Beck til radio 24 syv.

Det er en tidsrejse historie, og det trækker lidt ned. Ormehuller og fremmede væsner der forsøger at hjælpe er set i den udmærkede film Contact – mens det mere er i litteraturen at man har læst om at sende beskeder tilbage i tid og rum (f.eks. Alastair Reynolds) – mens det mystiske væsen mellem dimensionerne er med i en ret underholdene bog af Iain M. Banks.

Rammen er dystopisk og ikke tynget af realisme. Udviklingen af rumfart er langt mere kedelig end filmen. Der er ingen der ved deres fulde fem vil sende mennesker afsted. Eller som i tegnefilmen Titan sende et ark afsted. Og skulle jorden gå i stykker som følge af en eller anden ukendt begivenhed er der ingen grund til at flytte særlig langt fordi menneskeheden vil udvikle maskiner der kan bygge en ny jord af stumper som der bare roder rundt lidt længere ude i solsystemet.

Beherskelsen af rejser til andre galakser vil være en ting for gennerationer laaangt ude i fremtiden, mens beherskelsen af Solsystemet og det nærmeste område i Mælkevejen antageligt vil komme hurtigere, og ikke af skræk men af lyst.

Vedr. musikken: Der findes to film jeg kommer til at tænke på hvor det gav mening at bruge harmonika eller orgel: i De fortabte børns by, og Brødrene løvehjerte.

Mens når det kommer til kor og visuelle effekter er det Ghost in the Shell

Det er ganske langt fra sammen fornøjelse at lytte og se Interstellar, men det er jo bare min mening. Med Batman viste instruktøren Norlan at han er betaget af lov og orden til en grænse hvor der ikke længere reflekteres over at samfundets forbrydere er et produkt af samfundssystemet, og at definationen af forbrydelser ganske ofte er i hænderne på de rige og magtfulde, hvis uangribelige moral er lige så uangribelig som deres ret til magt og velstand på andres bekostning. Derfor er jeg uimponeret over instruktøren grænsene til det paranoide, så jeg vil tage det forbehold overfor ham at han er agent for et eller andet politisk budskab der er mere religiøst og reaktionært end han vil indrømme.

Iriterende ved batman var også den “uhyggelige” stemme som batman brugte når han fik masken på. Det var totalt fjollet det bør overlades til Darth Vader og så har Norlan til denne film fundet Texas skuespilleren Matthew McConaughey der for iøvrigt også var med i Contact og kan lave en mærkelig stemme hele tiden. Godt der er undertekster. Og så er den gode Batman tjener også med – men nu som videnskabsmand, ligesom i Interception. Det er mærkeligt hvad Michael Caine ser i Norlan. Men det er altid et plus for en film at han er med In The Court Of The Crimson King.

Jeg fik vist ikke sagt det: jeg glæder mig til at få tid til biffen.

PS: en ret morsom kommentar i debat sporet på denne anmeldelse. At der så absolut ikke bør gives neoconservative ret til at ødelægge andre steder det er rigeligt at de er her. http://www.theguardian.com/film/2014/nov/09/interstellar-review-sci-fi-spectacle-delivers

Four stars- really mark? Sure there’s spectacle but I can look up in the sky for that. The dialogue is appalling. The politics is the same old American, Christian, neo-con – lets screw the environment and bugger off. There’s not enough stars in the galaxy to give the utter tosh more than one!

Reklamer

Om hubertnaur

Særlig interesse i fri og åben adgang til viden
Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s