Dejligt oplivende rumeventyr

jupiterDagens premierefilm Jupiter Ascending, er et forrygende rumeventyr skrevet af Wachowski duoen der har begejstret før. Flere af skuespillerne fra Cloud Atlas er desuden med i forskellige biroller, og det er kun med til at gøre det hele bedre for mig.

Jeg faldt for det hele undtagende den minimalistiske intro, der ikke rigtig bliver brugt og oveni købet må have en voice-over til at forklare hvad der sker. Filmen er en smule ukærlig overfor sin immigrantfamilie, og hovedfokus er slet ikke på karaktererne, men på historien… Og den er faktisk slet ikke så dårlig som visse anmeldelser lader forstå.

Det kan godt være at Wachowski har set lige lovlig meget Game of Thrones, men det basale plot er som taget ud af alle store imperiers royale korridorer. Også du min søn for helt ny mening. Men det er i den raffinerede og mangesidede nutidskritik at filmen virkelig viser sin styrke, det er sjældent godt tænkt og udført. Her stilles spørgsmålet befriende åbent, hvad er den egentlige essens af slaveri? Og er nutidens immigrantarbejdere meget anderledes?

Det er sjældent at der kommer helt nye tilgange til SF og rumfilm, men Jupiter Ascending er en af disse sjældne gange. En klar anbefaling og se den endelig i 3D. OBS læs også anbefaling fra Wired.

DR.DK filmland:

“Men vent lidt … Man kan også vende det hele på hovedet og se ’Jupiter Ascending’ fra en helt anden vinkel, og opfatte filmens sammenfiltrede logik som en klodset sammenbanket drøm i hovedet på en pige, der renser toiletter hos rige mennesker dagen lang.

Drømmer hun måske ikke om at være prinsesse i stramt læderkluns i Det ydre Rum, sammen med en laber varulv, der kan flyve op og ned ad Chicagos højhuse takket være nogen übersyge sneakers? Fantaserer hun ikke om magtgale megabaroner og vanvittige skabninger, der kidnapper hendes familie?

Vil sådan en hæmningsløs toiletrenser-science fiction-fantasi ikke netop drøne derudaf og flik-flakke utålmodigt frem og tilbage mellem fnisende ironi og pompøs rumoperette?”

Terry-Gilliam-in-Jupiter-AscendingTerry Gilliam spiller rollen som kongelig segl-ingravør… Et af mange hint om at det er en film med mange lag, der kan tåle at blive set flere gange. Satiren over det korrupte bureaukratiske helvede er som taget ud af The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy. Der er masser af underlige dyremennesker der ikke altid giver mening, men instruktørerne undskylder sig med de mange gange de så The Wizard of Oz, som børn.

Det er lidt ærgerligt at mange anmeldere tilsyneladende ikke helt kan følge med i historien og lader deres egen forvirring gå ud over filmen.

Reklamer

Om hubertnaur

Særlig interesse i fri og åben adgang til viden
Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s