Star Wars forbandelsen og håbet

han-solo-return-of-the-jedi_612x380Jeg tilhører generationen der var inde og se Starwars (4) i biografen da den havde premiere i Danmark sent i 1977 sammen med forældre og tanter (jeg var 10 år gammel og husker ikke så mange detaljer så måske var det en forestilling i julen, men det kan også have været i begyndelsen af 1978). Nogle har måske tænkt at det nok var der det gik helt galt med science og fiktion og de vil ikke have uret. Måske gik det allerede galt et par år før med Dark Star af John Carpenter, eller den mystiske russiske Tarkovsky film Solaris. I virkeligheden er de fleste SF-film siden begyndelsen af filmmediet, en blanding af fantasi og overtro og samtidsreflektion, og ganske lidt reel videnskab.

Men selv en film der måske politisk og videnskabeligt er helt ved siden af denne blog, kan have et nedslag der virker positivt og sikkert progressivt. Dengang blev jeg uden tvivl særligt begejstret for den nydelige prinsesse i Starwars og de sympatiske antihelte. Mere end den fjollede kamp mellem “det gode og det onde”.

Alt det religiøse og kong løvehjerte, og ridderne af de runde bord og Robin Hood, tre musketerer, Cowboy og indianere, samuraier osv. er ikke bedre i en fjern galakse. Det er nærmest bare mærkeligt.
Jeg kan sådan set godt forstå den del af fanbasen der har fulgt serien – siden den sluttede som film – i bøger og tegnefilm og tegneserier i årtier, er lidt ærgerlig over at den ny film genstarter tilbage og går til et helt nyt sted, jeg er bare ikke en af dem, og har ingen anelse om de figurer i litteraturen der nu er helt adskilt  fra filmen.
Og jeg kan også godt forstå dem der Ælsker filmmusikken til Star Wars, og de synes ikke rigtig at musikken i den nye film fungerer. Jeg kan bare også virkelig godt lide musikken i den nye film, det skal dog bemærkes at hverken det nye eller gamle er enestående, meget af samme genre af filmmusik blev brugt til westerns osv..

Og for at vende tilbage, så tror jeg det progressive måske kom ind, fordi at skurken var karismatisk – næsten mere maskine end menneske – og der lå et eller andet i det amerikanske cast der gjorde at en kvinde fik lov til at komme frem som helt og kvinde på en gang. Det med den eventyrlige rejse mellem de mange planeter og de avancerede droid’er og særlige mega konstruktioner i rummet og de der maskiner der kunne gå…

Alt det i filmen kom til at fylde meget mere end den politiske kontekst. Det var her at det virkelige eventyr åbnede sig og universet blev opnåeligt. Det kom også i kølvandet på månelandingerne hvor folk havde set det i virkeligheden. (Og selvom rumfærgerne endnu ikke var kommet i luften – første flyvning i 1981 – så var selve rumfærge ideen velbeskrevet).

De store fortællinger genfindes også i de gamle Star Wars, det handler krig og magt, tvivl svigt og forræderi og selvopofrelse, det handler om moderne teknologi kontra mere traditionsbunde kampformer bue og sværd kontra krudt og kugler, det handler om mennesket mod maskinen, tro og videnskab, demokrati og diktatur. Osv.. Det er disse overordnede temaer som gjorde Star Wars forankret. Og også i kærligheds og familie historien bygges der i de gamle Star Wars på de helt store traditioner.

Men hvorfor genstarte den fjollede del som serie nu, hvorfor kaste milliarder efter en gammel historie og genoplive den med nye skuespillere mens man slår nogle af de gamle helte ihjel. Det handler om at Disney ikke selv har en eneste god historie – de lever af at suge andres eventyr til sig og Disneyfrisere dem.

Det er fascismens nye værktøj, det er ondskabens imperium, det er politik og penge før film. Derfor er det et rent tilfælde om der vil komme et progressivt resultat. Men jeg tror det. Helten er en ung kvinde og det nye håb for videnskab og vores planet er at de unge (kvinder og mænd) vil se alt andet end en film, men opdage en drøm.

Og dør Han solo? Måske, det er jo altså bare en film, venner, så tag det roligt og drik et glas gløgg til de salte tårer…

*** Star Wars: The Force Awakens Spoiler alert ***

Blandt de anmeldelser som jeg har set er der ingen der sådan rigtig rammer lige på kornet.

Det skulle da lige være Geeks Guide.

Især de amerikanske har investeret ALT for mange følelser i selve eventyret og er helt oppe og køre, men kan knap huske hvad de har set. Som en der udbrød at det var fantastisk at se de mange nye verdener og han “lost count” af alle de nye planeter… Der er ganske få steder og selvom de er fine er der altså ikke uoverskueligt.

Og så er der de amerikanske anmeldere der hader Starwars filmene 1-2-3 men ELSKER nr. 4 (som altså var den første film i serien).

Jeg kan ikke andet end være uenig, jeg synes at alle film har vær deres udmærkede og fine sider. Og jeg synes at de forskellige aktion scener og hele historien i filmene 1-2-3 var rigtig gode.

“You go to make a movie and all you do is get criticized and people try to make decisions about what you’re going to do before you do it, it’s not much fun, and you can’t experiment … I don’t like that.” Lucas.

Denne nye film er ingen undtagelse selvom der samlet er knap så mange minutter med mindeværdige sekvenser og selvom det er en god aktion er der ikke et af de der brag. (har du set Serenity er flere af de enkelte kampscener mindeværdige for at ende i den fantastisk scene med river mod reavers)

Jeg synes også det næsten er synd den måde de behandler de gamle skuespillere, som slet ikke får den rolle som de burde have. Jeg begriber heller ikke at man har et væbnet oprør, når det på intet tidspunkt etableres hvilket omfang som den nye orden har, og den fremstilles langt mere som naziregimet og meningsløst fjollet fordi der holdes tale for soldater der allerede er hjernevaskede og tilsyneladende taget som fanger som børn og lært op (Since they were born… så det kan også være mere frivilligt) Der er et øjeblik hvor der går en lille smule Roots i den, men det varer så kort så ingen rigtig bemærker det.

Der er tonsvis af den slags der slet ikke giver mening. Og der er ingen nye store rumskibe, det er også mærkeligt. Jeg vil faktisk sige at det ikke kun er symbolsk at helten er skrotsamler på en rumskibskirkegård, serien savner et gedigent fremtidsteknologiske overdrive, det er som om at virkeligheden på Jorden teknologisk på flere punkter overgår filmens univers. Teknologi fra seriens 1-2-3 er fuldstændig fraværende. Og en anmelder nævnte at det virker som om at der heller ikke er sket meget på det sundhedsteknologiske område. Selve startscenen er vi med nogle stormtroppers i deres “bus” og lyset flimre da det bliver tændt på samme måde som lysstofrør, jeg kom i tanke om at jeg havde set netop den idiotiske effekt brugt i flere ældre rumfilm, der er altid nogle tomme metalliske gange på månebaser eller rumskibe med lyslysstofrør der ikke vil tænde??!

Der er næsten ingen af de der helt små detaljer som reder hele scenen, som den fangevogter / dyrepasser der græder over det døde monster i begyndelsen af starwars nr. 6.

Og så er der en mystisk sag med hvordan Han Solo begynder at fragte sjældne dyr, og stadig bliver nødt til at låne penge og kommer i uføre med smågangstere. Det giver ingen mening hvorfor skulle Han Solo dog have den slags beskæftigelse, jeg kan ikke huske at han skulle være gambler eller drukkenbolt eller en der sløser penge væk. Så det må være for at få tiden til at gå eller hvad, (som Han Solo siger “jeg gjorde bare det som jeg var bedst til”) som sagt det giver ingen mening over hovedet. Vi efterlades forbløffede.

Så er der den absurde brug af magt fra den onde side (first order), det giver ingen mening at skyde planeter ned for at få ram på en lille bitte flybase. Den første gang at de bruger deres nye planet ødelægger er der vist ingen god grund overhovedet. Altså der gives tre dårlige begrundelser den ene er at få ram på republikkens flåde af rumfartøjer, den anden er at få ram på de systemer der støtter oprørerne, og den tredje er at vælte republikken så der kan komme orden. Og så er der sidehistorien om hvem der finder frem til Luke først… Men når jeg ikke rigtig kan få det til at rime er det fordi der ikke hos mig etableres en seriøs trussel mod den onde side, så vidt jeg husker er der end ikke et billede fra republikkens senat eller deres flådebase i denne film. (Der er et billede fra en balkon der kunne være ved senatet og nogle skygger af stjerneskibe der flyver ude i kredsløb om planeten)

Altså den ondskab der ikke giver nogen rationel mening er ikke ondskab, men raseri – eller reduceres til en naturkraft. Og det har jo intet at gøre med at fortsætte i Vaders fodspor, han ønskede sig orden og samling på imperiet imod nogle udbrydere, som det viste sig var etableret af den onde side (… Ja det gav heller ikke mening for dem der virkelig vil pindehugge i det). Det er erstattet med kaos og det ses måske også en lille smule i at den vrede unge mand der skal være skurken slet ikke virker farlig og nærmest er lidt syg med hans alt for skøre temperaments udbrud. Shakespeares Hamlet udført med resterne af en maske og debat med sig selv.

Og det næste der sker er at pludselig så står Tusindårsfalken under en presenning lige ved siden af og bliver tilfældigt brugt som flugt fartøj og indenfor få øjeblikke i rummet er de opdaget…

Og der er så mange indvendinger til den indre logik og figurernes motivation og mærkelige udeladelser. F.eks. er der en pilot der er med til at undslippe fangeskab i en af imperiets gamle jagere, men efter en lidt hård landing så forsvinder han fra filmen i en tid og det ville intet have forandret for filmen hvis publikum havde set ham i live og rede sig selv og den misforståelse og mystiske sammentræf der betød han netop kom for sent til at komme med væk fra planeten igen, men til gengæld nå at komme helt hjem og hente en ny Xwing starfighter og flyve tilbage og rede de andre på en helt tredje planet.

En anden anmelder sagde at filmen var morsom, selvom der ikke var så meget der kommer ud af akavede situationer. Det er ikke en morsom film. Men der er enkelte oprigtigt sjove scener som da den mandlige helt springer til undsætning mens den kvindelige helt når at nedkæmpe angriberne før han når frem… Men der er netop nogle af de lidt akavede situationer. Det er måske nærmest ufrivilligt morsomt, som da det viser sig at skurkens navn er Ben…

Jeg er mest af alt ærgerlig over at man præsentere det som en skatte jagt og den forsvundne brik til puslespillet er naturligvis som altid i R2-D2. Robotten der ellers aldrig har svigtet, men som i denne film er gået i dvale og som så ser ud til at starte af sig selv da kampen er længe ovre. Og her er det måske også på sin plads at nævne at den oprindelige C-3PO pludselig ikke længere er nødvendig da den kvindelige hovedperson tilsyneladende forstår alle sprog også R2-D2 og C-3PO er da heller ikke med i filmen. Den nye lille fodbold robot BB-8 er en variation over R2-D2, desværre har den ingen hologram projektor indbygget.

Og så skal det også nævnes at der er et lys-svær der kalder, hvilket også er ny mystik. Det har de vist aldrig gjort før. Og når man rører det er der masser af drømmesyn der giver hints til fortiden og fremtiden. Er det en Total Recall variant?

Og der er et jedi-tempel?

Det giver det hele en klang af at de ikke har en god historie og de har tænkt sig at man bare kan lave aktion og ikke forklare et klap…

Traileren fik ligesom mig til at tro at det var de onde der talte om sig selv som their has been an awakening … det de taler om er at de ved deres egne handlinger og miskalkulationer er kommet til at vække kraften hos den nye kvindelige superhelt. Det er ihvertfald den tolkning jeg har fået af de ondes samtaler. Selvom det står ganske aldeles uklart. Har du lyst til at nørde mere i den del af historien så læs denne fortolkning.

Star Wars: The Force Awakens

Hvad jeg er virkelig er ked af er at skurkene taler med deres overchef i et særligt rum hvor han bliver projekteret i overstørrelse og det virker så “guardians of the galaxy” agtigt så mine tæer krøller sig endnu.

-Star-Wars-The-Force-Awakens-2015-Behind-the-scenes-daisy-ridley-39021927-2400-1600

Instruktøren er selv en stor fan af Star Wars og måtte bide sig i læben for ikke at lade sin begejstring løbe af med optagelserne. (podcast)

Den indre logik betyder meget lidt for filmens kvalitet fordi filmen i sig selv er lokkende med de følelser som den såkaldte jedi-orden prædiker imod. Det er som om at filmens præmis og udførelse er kontra jedi-ordenens livssyn.

Det føles som om der er en lille forskel i klipningen mellem 3d og 2d. Men det kan være en illusion. Jeg tror jeg vil anbefale 3D udgaven.

Og så er det lidt mærkeligt at der skal slås så mange stormtroppers ihjel hvis det oprindeligt er børn der er bortført og hjernevasket. Hvorfor kan de ikke redes.

Det er også underligt at prinsessen i to omgange presser Han Solo til at konfrontere deres søn, det virker som om hun ikke har lært et klap om “kraften” og er blevet blændet eller omtåget af den onde side så hun ikke kan se at det er en fælde. Men det hele handler om øjnene der ser.

CWlChLIUwAAvFmTEn ting er sikkert og det er at hovedspekulationen efter filmen er rettet mod den kvindelige hovedrolle. Det indikeres at hun er blevet efterladt alene (bl.a. i hendes drømmesyn ved lyssværdet og den skibbruds-kalender hun fører). Nu skal hun blot arbejde og vente på at blive hentet igen. Men hun nævner ikke med et ord hvem der har efterladt hende. Og en eller anden “synsk” figur fortæller hende blot at hun ikke behøver at vente mere. De eller den hun venter på kommer ikke.

Det er alt. Og så er det jo også lidt uklart om hun tidligere har modtaget træning i kraften, og så har fortrængt det, om end det indikeres i titlen at kraften vækkes i hende for første gang. Eller sådan opfattede jeg i det mindste sammenhængen.

Spekulationen er i retning af at hendes far er Luke Skywalker (der er en trailer, hvor en stemme der nærmest kun kan tilhøre Luke taler til en der nærmest kun kan være en efterkommer, men den scene er altså slet ikke med i filmen – her vises kun en lille del af klippet og uden fortællerstemme, og det skal siges at efterkommeren jo også kan være en nevø) mens der er intet spor efter en mor. På den anden side er der kun en kvindelige figur blandt de onde og hun bære en maske. Det virker ihvertfald på et flertal som om der er gået familiekrønike i historien. Selve suspens delen fungere altså, i den forstand at den udløser vild spekulation over hvem hun er og hvilken side hun vil ende på. Det er som et krimiplot. Og følger den nye serie traditionen med evighedsforviklinger så vil de lade det stå åbent så folk kan forlyste sig med gætterier i al evighed mens de ganske glemmer at intet er virkeligt.

Fantastisk fan konspirationsvideo der argumenterer for Rey Kenobi:
https://youtu.be/OstlcHLRHg8

Selve tragedien, fader opgøret – der i den nye film tager en variant – er helt klart den stærkeste side af historien, der sammen med de komplicerede relationer mellem hele persongalleriet er det der forbinder den med de gamle film og med verdenslitteraturen.

Blandt de absurd morsomme kritikere kan anbefales Matthew Judge rablende udbrud over de absurde sider af den nye film. Jeg synes ikke det er alt han har ret i, især synes jeg hans dom over den kvindelige hovedrolle er overdreven, men han er morsom:
https://youtu.be/K6wh8V__HOY

Blandt de virkeligt rasende og nærmest religiøse eller i hvert fald følelsesmæssigt engagerede er david losers, der er næsten utålelig i hans kritik, men er virkeligt vidende fan. Der findes bestemt også religiøse ekstremister eller reaktionære typer der utilfredse med filmen fordi man ikke direkte kan bruge den politisk i en eller forestilling om “civilisationernes kamp” de opildner til idag. Tak og lov for at den undgår at falde direkte ned på den eller anden side af en aktuel krig. I det hele taget er der ikke mange ben til den den type af konspiratoriske anmeldere. Jeg er heller ikke enig i at man skal kritisere enkelt dele af det videnskabelige eller realistiske f.eks. vedrørende deres nye planet dræbe planet. Det hele er jo langt ude i det eventyrlige ikke blot enkelte bider:
https://youtu.be/ZPgtvVTmJMg

Hvis man skal runde det af – kan man vel sige at dem der godt kan lide film, langt hen af vejen kan få en rigtig god oplevelse. Dem der helst vil have en god historie vil få knap så god en oplevelse, og dem der vil have videnskab og logik må gå andre steder. Dem der kan lide deres eventyr slutter med “levede lykkeligt til deres dages ende” må græde over denne remake.

Og her til sidst skal ordet måske gives til skuespillere og instruktør og manuskriptforfatter ved pressekonferencen, hvor de deler deres udmærkede argumenter for de valg der er taget:
https://youtu.be/hZT49069aXw

PS:
Sikkerheds video for folk der vil besøge Luke:
https://youtu.be/EuJ8Dw_iNwU

Og nu man er ved det Irske så er der en kobling i folkeeventyret i den fine animationsfilm Song of the Sea

Ekstra link til utilfredse anmeldere:https://youtu.be/FNAy7yCMyBw

PPS: Hvordan nogle film bare har et ekstra lag af dramatisk vejr og klima, som dette med start i en ørken og kamp i et snelandskab  osv fordi det giver publikum et ekstra lag at relaterer til: https://youtu.be/oYWQa0GExt8

God knows how many millions of work hours were lost globally after the first trailer for Rogue One was released

Reklamer

Om hubertnaur

Særlig interesse i fri og åben adgang til viden
Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s