SF Film 2016

QEDA (Fang Rung)

QEDA (Fang Rung), dansk SF film i København i en fremtid hvor klimakatastrofen og kinesisk oversvømmer byen

2015 blev en milepæl indenfor denne smalle filmgenre. Biograferne er stort set holdt op med at vise smalle science fiktion, og den eneste kæde hvor man kunne købe et bredt udvalg af DVD film er gået konkurs. Supermarkeder og andre butikskæder er stort set holdt op med at forhandle film. Og man kan knap bebrejde det, for publikum er også forsvundet. Dog samtidig med at priserne på nye DVD’er var helt ude i hampen.

Til gengæld er onlinetjenester som netflix blevet totalt dominerende, og har også opslugt Wachowski. Men det er langt fra alle film man kan se online, og der er stadig en streng monopolisering af distributionskanalerne, så flere udenlandske film aldrig eller meget sent bliver tilgængelige i danske net-butikker som laserdisken.dk

Hvilke SF film man skal se frem til i 2016 – altså film der når til danske biografer? Umiddelbart bliver 2016 et ganske lille bitte svagt år i biffen.

Men helt nyt er Fang Rung, en dansk SF klima katastrofe film. Studiet har dog ikke rigtigt givet filmen en trailer eller en officiel premieredag og har glemt at fortælle at den har skiftet navn til QEDA…. Så alt i alt ikke gode tegn for 2016. (Jeg ser at den nu er sat til august 2017 og måske hedder “Man divided”)

Man kan jo også håbe på Star Trek (se omtale her), The 5th Wave (se omtale under Bras!), eller Independence Day 2 (se omtale her), men direkte nytænkende vil nok være at sætte forventninger for højt. Der kommer en stribe film udsprunget af superheltetegneserie universer, som jeg springer over. Ligesom TV-serier.

Og så kommer der antageligvis en ny bunke Star Wars film.

Der kommer også første del af afslutningen af ungdoms ”trilogien” The Divergent: Allegiant. Men jeg tror det er noget hø.
Jeg har nu set den på DVD – jeg opdagede at Bilka, af alle steder, har opretholdt deres lille hjørne med film –  og jeg tog fejl, det er rent faktisk en ret god lille film og den tager igen serien og historien et helt nyt sted. Og endnu kan man ikke regne ud hvor den ender. Det er fyldt med nyt gear og skøre indfald og ikke ret meget giver mening i virkelighed.

Andre film:

The Space Between Us – Drengen fra Mars. (ikke at forveksle med den hollandske kortfilmen af samme navn fra 2015, der handler om mødet mellem en havmand og en forsker i fremtiden).

Passengers, lyder ok, som en del af en scene lånt fra Use of Weapons af Iain M. Banks, det er sjovt nok anden gang jeg ligger mærke til brudstykker der kunne være fra denne bog dukker op i nyere film, jeg tænker på ”knivmisilet” i Guardians. Jeg gætter på at Passengers kommer til december. Læs omtale her.

Arrival, læs omtale her. Alien rumskib lander og forsøger at kommunikere. Filmen er basseret på novellen “Story of Your Life” og som titlen indikere handler om evne til at forstå sin egen historie komplet før den har udspillet sig… Hmm gode anmeldelser og den bliver sammenlignet med Contact. Og mens jeg glæder mig er jeg også nervøs for de religiøse undertoner i skæbnehistorier og tidsforvrængninger. (Den moderne sprogforskning tog blandt andet sit udspring i ideen om at søge det oprindelige sprog, altså underforstået ursproget før historien om Babelstårnet… Og dertil er knyttet masser af forestillinger om en skrift og tale og symboler osv. med magiske egenskaber.)

10 Cloverfield Lane, er en af den slags film hvor en alien invasion er der et eller andet sted udenfor, men det er slet det filmen handler om, det meste foregår inde i et hjemmelavet beskyttelsesrum.

The Lobster, der vel egentlig falder udenfor kategori, men på den anden side er super relevant.Altså det er ikke en SF – film i nogen normal forstand, men er satire hvor enlige jages.

Rupture med Noomi Rapace, og The Circle, med Emma Watson, ser spændene ud, men det vides ikke om de kommer til Danmark.

ISRA 88, lyder original, men antageligt ikke i dansk distribution.

Trumbo, om imperiets kamp mod den indre fjende.

Snowden, og Deepwater Horizon (omtale) nu også som film. Snowden er nu kommet på DVD og det virker som en ret troværdig film, der igen er med til at give hele overvågningshistorien omtale. Nogle nye afsløringer og modige medier der kan løfte historierne og holde dem fast… Ja det savnes mere end nogensinde. Captain Fantastic skal også nævnes, en af 2016 bedste film, det er enestående skuespil og rørende og indsigtsfuld beskrivelse af vores tid set fra en familie der ligeså godt kunne være faldet ned fra en fremmed planet.

For the Love of Spock, dokumentar om karakteren og skuespilleren.

Spectral, lyder mere som en Gostbuster variant.

Inferno, Dan Brown. Jeg brød mig ikke om bogen. (Filmen er lidt bedre end bogen, og så er der fine turistbilleder).

Hardcore Henry, et “first person shooter spil” som film med rigtige mennesker. Det er så pinligt for menneskeheden at den slags overhovedet findes. Tænk dog på de kommende generationer der vil blive grint ud af galaksen.

Hail, Caesar imdb
Midnight Special
imdb Denne film kom faktisk til Cinemateket i København og fik god omtale.
Story of Your Life
imdb
Terminus
imdb
Synchronicity
imdb
Robo-Dog
DXM
Equals
imdb
The Man Who Knew Infinity
omtale på ing.dk
creative control
imdb
Black Road
imdb

Og så ikke mindst Alice Through the Looking Glass der jo er basseret på Lewis Carroll’s fortsættelse til Alice in Wonderland. Bogen om Alice i Spejlverdenen er bl.a. omtalt som en indføring i abstrakt matematik. Selve filmen er en fortsættelse af den første film af Tim Burton som desværre er blevet erstattet af James Bobin en af gode grunde ukendt, Tim Burton er dog krediteret som producer. Jeg synes der er gode ting i filmen, altså en anbefaling, men slet ikke samme fokus på det finurlige forlæg i bogen. Hvilket også betyder at sproglige ting omkring tid fylder meget og de matematiske paradokser er fravalgt.

Suicide Squad er faktisk en rigtig sjov film! Den er så tilstrækkeligt langt væk fra alle andre tegneseriehelte at det kun lige antydes at de findes et sted. Men faktisk kunne det ligeså fint være en af de der film hvor udsyrede aliens angiber og nogle slår sig sammen for at komme Jorden til undsætning. Og den har mange gode og ret morsomme scener og lever næsten op til trailerne. Efter min mening er der slet ingen grund til al den dårlige omtale den har fået.
Mens Superman filmen “Dawn of Justice” fra samme studio er ret tumpet, og knap fortjener omtale, slet ikke på denne blog, men en ting skal jeg lige nævne: Monstret som  Lex Luthor på en eller anden måde får liv i, i det kryptonianske rumskib. Det er jo tyvstjålet fra Nausicaä – fra vindenes dal!? Det er mere eller mindre nøjagtig det samme, med samme kræfter og udseende. Jeg kan ikke anbefale filmen uanset fordi den er baseret på tegneserie superhelte hæfter, er alt for indforstået og med alt for store spring i handlingen og det hele er dybest set meget fjollet.

Årets animationsfilm:
Anomalisa, nyindspildning af The BFG (af Roald Dahl), Den Lille Prins (Godt tegnet og nogenlunde film der bare ikke helt rammer mig – den er lidt for sarkastisk til at være en børnefilm, heldigt er det dog at filmen ikke er en religiøs fortolkning), og Kubo and the Two Strings (dette er en rigtig fin stopmotion animationsfilm, der bare også er rigtig sørgelig hele vejen igennem, så mærkeligt den er sat op som børnefilm i DK). Måske Phantom Boy. Desværre må man nøjes med at fejre Hayao Miyazaki (født 5. january, 1941), der kommer sikkert ikke flere film fra hans hånd. I stedet kan man se Udyret og hans lærling, det er en fin ungdomsfilm. A Monster Calls, der kun er delvis animation, er tragedie uden noget er sparet. Og ud over det triste er filmen lidt et psykologi-projekt og mærkeligt nok ikke sat i nutiden, tiden er skruet tilbage i de tidlige 90ere. Men filmen har fint skuespil og et rigtig fint monster – og dens bogforlæg er også udkommet på dansk og det er tilgengæld en rigtig fin ungdomsbog hvor voksne også kan være med.

2017 ser allerede lidt bedre ud, man har lov at håbe, om ikke andet er der Ghost in the Shell (omtale). Og så er det spændende projekt på banen med Luc Besson der er med i filmatiseringen af en historien fra Linda og Valentin, Valérian and the City of a Thousand Planets.
Og dog, nu er trailerne til de to film ankommet og det er lidt svært at bevare optimismen.

I det hele taget bliver 2016 måske mere et år til studier, samt bøger, musik og teater.

Bras!

Deadpool er er plat tegneseriehelt sat i Marvel X-men serien. Filmen er lavet så tæt på tegneserie universet både i historie, fortællestil og i filmteknik at den ligeså godt kunne have været tegnet. Det er kort sagt en super typisk historie, ultra voldeligt og plat fortæller univers. Og som alt i superhelte film og tegneserier der konstant genoplives og genstartes er der ingen logik. Denne film går dog en yderligere længde fordi den fra starten som tegneserie er lavet som en parodi på genren og det går i gennem filmen som den “morsomme” side.

Den seneste installation af Avangers – eller rettere Captain America Civil War – er bare endnu en trist omgang. Og apropos på “drama”siden minder det mere og mere om X-Men, på superkræfter er det en anden baggrunds historie mens der er tydelige overlap i nogle af karaktererne. Den nyeste X-Men apocalypse minder dog igen mere om blanding af Highlander og smølferne. Der er dog flere morsomme og fantastiske scener med en super hurtig dreng – alene disse er sådan set undskyldning nok til en tur i biffen selv om resten at filmen var absurd og inkonsistent med de foregående film – og ordene “We’re making a better world. All of them, better worlds.” lyder bedre hos superskurken i Serenity.

Det påstås ofte at serier er den nye form for mere seriøs underholdning fordi der er plads til hele kollektivet af karakterer for lov til at udvikle sig… Det er ikke i Marvel/Disney superhelte filmserie af universet, her ser ingen ud til at lære noget – ikke noget fornuftigt i hvert fald. Anbefaling af geeks guide om superhelte film peek, en god pointe er at de burde gå helt væk fra film og fokusere på TV-serier. Dog er jeg ret glad for dr. Strange, tju bang eventyr film, den er langt bedre og sjovere end traileren, og den indgår på en eller anden måde i Marvels Infinity Stones absurd meningsløse fortællinger. Apropos sjove film: Guardians of the Galaxy vender tilbage sommeren 2017.

The 5th Wave er en ret simpel alien film – de vil have planeten og helst helt uden mennesker. Der bliver ikke vist nogen “aliens” og det hele er en lidt akavet teenager udgave af klodernes kamp med Kick-Ass barnestjernen som ung heltinden i hovedrollen. Dog er det ikke nogen særlig morsom eller børnevenlig film den er nærmere trist og tragisk. Det bliver hurtigt lidt kedeligt, som om en eller anden der har udtænkt en tv-serie og tænkt at den skulle starte med en film. Det er heller ikke vist noget fremtids agtigt teknologi. Og eneste der er lidt overnaturligt er en alien der ligner en herretøjsmodel har en slags superkræfter.

Reklamer

Om hubertnaur

Særlig interesse i fri og åben adgang til viden
Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s