Hvad ESA Mars mission kan lære os

fallo-informatico-schiaparelli-770x470I en nylig pressemeddelelse fra ESA fremgår det at man har fundet ud af årsagen til at ExoMars Schiaparelli ikke landende som den skulle på Mars, i efteråret.

I følge den foreløbige rapport skriver de at det var stykke software der ikke i stand til at vurdere alle de målinger den havde adgang til, en defekt måler fik derfor computeren til at crashe. Det er i hvert fald lykkedes at genskabe problemet her på jorden, og det plejer at være gode tegn på at de har fundet fejlen.

Men hvem har lavet måleren, og hvem har lavet software og hvem har lavet den computer det kørte på. Og hvordan kan det være at man efterfølgende kan genskabe det. Det tyder jo på at en korrekt udført stresstest før afgang også ville kunne have fundet problemet før man kom afsted.

Disse absurde softwarefejl der dukker op på ubelejlige tidspunkter, kan godt få hele min tro på at kunstig intelligens til at styrte.

Se også denne historie fra iss om kuk i strømforsyningen.

Jeg ser masser af den slags selv de små systemer som jeg kender, hvor en helt almindelig ventilations styring blot skal vise tal der er hentet ned, det fejler konstant selvom det er helt igennem ubegribeligt simpelt programmeret. Faktum er at der er stort set ingen fremskridt sket i programmeringen af maskiner og små industrianlæg siden 80erne. Selvom der er sket meget med hensyn til følere og grafisk præsentation. Det er stadig meget langt fra at moderne plc eller cts systemer kan noget som helst, simpelthen fordi deres programmering, og datahåndtering, og dataudveksling er katastrofalt ringe.

Og det bygger igen på at der er manglende åbne standarder og manglende støtte til projektor som http://www.openplcproject.com/ opensoftware i systemer til styringer.

Men ESA har måske svært ved Mars af en helt grund… Mars vil måske slet ikke have besøg fra EU lande. Løsningen på ESAs mangler i afprøvninger og kuk i software kan også simpelt hen føres tilbage til de mærkværdige udbudsregler og til svag overordnet styring.

https://www.terma.com/space/exomars/

Se også den nyeste rapport fra 100 års komiteen i standford.

Advertisements

Om hubertnaur

Særlig interesse i fri og åben adgang til viden
Dette indlæg blev udgivet i AI kunstig inteligens, Videnskab og metode. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s