I 2018 starter Parker Solar Probe sin historiske rejse mod Solen

NASAs Parker Solar Probe mission er planlagt til opsendelse i sommeren 2018 og vil derefter bruge syv år på gradvist at komme tættere og tættere på Solen, og til sidst nå en bane i yderkanten af Solens atmosfære. Lykkedes det kan det bringe helt ny viden til forståelse af Solen.
Rumfartøjet vil flyve gennem Solens atmosfære med kun 6,2 millioner km til Solens overflade, den nuværende rekordholder er Helios 2 rumfartøj, der kom inden for 43,5 mio. km. i 1976.
Det er betydeligt tættere på Solen end Merkurs bane og mere end syv gange tættere end noget rumfartøj er kommet før. Rumfartøjet vil opnå hastigheder på op mod 700.000 km i timen, hvilket vil gøre det til det hurtigste rumfartøj nogensinde.

At det overhovedet kan lade sig gøre skyldes en nyudviklet varmeskærm der kan modstå temperaturer på op til 1.377 grader C. Rumfartøjets nyttelast vil være nær stuetemperatur.
Varmeskærmen består af et 11,43 cm tykt kulstof-komposit materiale.

Missionens primære formål er at spore, hvordan energi og varme bevæger sig gennem solkoronaen og for at undersøge, hvad der fremskynder solvinden såvel som solenergiske partikler. Forskere har søgt disse svar i mere end 60 år, men undersøgelsen kræver, at der sendes en sonde lige gennem koronaen. Parker Solar Probe vil bære instrumenter designet til at studere magnetiske felter, plasma og energirige partikler, og billeder af soludbrud og solvind.

Jeg håber virkelig det lykkedes, fordi det kan give afgørende ny viden og kan inspirerer til at bygge et rumfartøj der kan rejse til andre solsystemer.

Hvorfor studerer Solen og solvinden?
Parker Solar Probe er en del af NASAs Living With a Star-program der undersøger aspekter af sol-jordsystemet, der direkte påvirker liv og samfund. De skriver bl.a.:

  • Solen er den eneste stjerne vi kan studere tæt på. Ved at studere denne stjerne lærer vi mere om stjerner i hele universet.
  • Solen er en kilde til lys og varme for livet på Jorden. Jo mere vi ved om det, desto mere kan vi forstå, hvordan livet på Jorden udviklede sig.
  • Solen påvirker også jorden på mindre velkendte måder. Det er kilden til solvinden; en strøm af ioniserede gasser fra solen, der strømmer forbi jorden ved hastigheder på mere end 500 km pr. sekund.
  • Forstyrrelser i solvinden ryster Jordens magnetfelt og pumper energi i strålingsbælterne, en del af et sæt ændringer i det nærliggende Jordrum, kendt som rumvejr.
  • Rumvejret kan ændre omdrejninger af satellitter, forkorte deres levetider eller forstyrre indbygget elektronik. Jo mere vi lærer om, hvad der forårsager rumvejr – og hvordan man kan forudsige det – jo mere kan vi beskytte de satellitter, vi er afhængige af.
  • Solvinden fylder også meget af solsystemet, der dominerer rummiljøet langt forbi Jorden. Når vi sender rumfartøjer og astronauter længere og længere hjemmefra, må vi forstå dette rummiljø, lige som tidlige søfarende havde brug for, for at forstå havet.

Læs mere om rumfart i 2018 hos ing.dk og hos videnskab.dk

Reklamer

Om hubertnaur

Særlig interesse i fri og åben adgang til viden
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s