April 2018: Nyt og mere detaljeret stjernekort fra ESAs Gaia mission

Et nyt og meget mere detaljeret stjernekatalog baseret på målinger af næsten 1,7 milliarder stjerner giver enestående detaljer om Mælkevejen. (læs hele historien hos ESA)

De nye data er baseret på 22 måneders kortlægning af himmelrummet (dækker perioden mellem 25. juli 2014 og 23. maj 2016), og omfatter positioner, afstandsindikatorer og bevægelser på stjerner sammen med målinger af asteroider i vores solsystem og stjerner i haloen udenfor vores egen galakse.

Gaia missionen startede for alvor i 2014 og den første dataudgivelse fra det første års observationer, blev offentliggjort i 2016. Den indeholdt afstande og bevægelser på to millioner stjerner. (Se omtale her).
Med de mere nøjagtige målinger over længere tid er det muligt at adskille stjerners parallakse skift – det tilsyneladende skift på himlen forårsaget af Jordens årlige kredsløb omkring solen – fra deres sande bevægelser gennem Galaksen.

Det nye katalog viser korrekt bevægelse for mere end 1,3 milliarder stjerner. Heraf er det muligt for ca. 10 procent at estimere afstande til de individuelle stjerner direkte ud fra parallakse observationer.
Ud over stjernernes bevægelser og positioner, omfatter dataene oplysninger om lysstyrke for alle undersøgte stjerner og farvemålinger på næsten alle, plus oplysninger om hvordan lysstyrken og farven på en halv million variable stjerner ændrer sig over tid. Det indeholder også hastigheder langs synslinjen af en delmængde på syv millioner stjerner, overfladetemperaturerne på omkring hundrede millioner og effekten af interstellart støv på 87 millioner.

Kombinerede observationer gør det muligt for astronomer at skelne mellem forskellige populationer af stjerner i forskellige aldre, der befinder sig i forskellige områder af Mælkevejen, såsom skiven og haloen. Undersøgelse tyder på, at de hurtigt flyvende stjerner, der anses for at tilhøre haloen, omfatter to stjerne populationer, der kan være dannet på forskellig måde. Det vil kræve mere detaljerede undersøgelser at bekræfte den teori.

For en del af stjernerne inden for en afstand af et par tusinde lysår af Solen har Gaia-missionen målt hastigheden i alle tre dimensioner. Disse data har givet indikationer på mønstre i stjernernes bevægelserne passer med andre med tilsvarende hastigheder.
Fremtidige undersøgelser vil bekræfte, om disse mønstre er forbundet med forstyrrelser der udspringer fra bjælken i centrum af vores spiralgalakse, eller ved spiralarm-arkitekturen i Mælkevejen eller ved interaktionen med mindre galakser der fusionerede med Mælkevejen for milliarder af år siden.

Ved Gaias hjælp af præcision er det også muligt at se stjernens bevægelser inden for nogle kuglehobe (stjerneklynger) i Mælkevejens Halo.
Gaia data er blevet brugt til at udlede kredsløbene af 75 kuglehobe og 12 dværggalakser, der bevæger sig i en slags kredsløb om vores galakse.

Flere data udgivelser vil blive udstedt i de kommende år, med det endelige Gaia katalog udgivet i 2020’erne. Dette bliver det endelige stjernekatalog i overskuelig fremtid og spiller en central rolle i en bred vifte af områder inden for astronomi.

Gaia var oprindeligt planlagt til en femårig mission frem til midten af 2019. Men forhåbentlig vil projektet kunne fortsætte med at indsamle data halvandet år mere. Det kommer an på om kvaliteten af data der kommer ind kan opretholdes.

En serie 360-gradersvideoer og VR ressourcer er tilgængelige på http://sci.esa.int/gaia-vr

Begrænsningen på instrumentet er ikke blot den korte tid der er til rådighed – 4 år er ingen ting i astronomisk skala – men det er også at satellitten er i samme kredsløb som Jorden, og det vil sige der er svært at få en nøjagtig position på de lidt fjernere stjerner i galaksen. Dertil kæves et  omløb med en meget større diameter ellers bliver vinklerne (parallakse skift) for små til at de kan måles. Denne del vil antageligt blive løst indenfor overskuelig tid, så der kan komme komplette vinkelmålte positioner, og korrekte bevægelser på op til 1 procent af galaksens 200 mia. stjerner. Det nye kort rummer indtil nu kun disse data fra 130 mio stjerner eller 0,07 procent.

Et andet problem med placeringen er at der er store dele af galaksen der tilsyneladende ligger i bag ved andet materiale, og en fuldstændig opmåling vil derfor kræve en århundreder og sikkert tusindvis af observatorier på rumskibe langt væk fra Solsystemet.

Den amerikanske satellit TESS, der netop er sendt på en mission, er opgaven er søge efter planeter omkring de nærmeste stjerne. Men der vil blive enkelte overlap af data der kan forbedre den samlede viden.

Der arbejdes med at skabe kombinationer af jordbaserede teleskoper, og jeg så fornyelig en virkelig god præsentation af hvorfor og hvordan det virker:

En sjov præsentation af data fra Gaia:

 

Reklamer

Om hubertnaur

Særlig interesse i fri og åben adgang til viden
Dette indlæg blev udgivet i Rumfart og stjerner og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.