Novelle – Familien venter på Mars

Artist's_concept_of_collision_at_HD_172555

Hvem gider at rejse til Mars når det kommer til stykket, uanset er det jo flere år af dit liv… Jeg mener om du rejser i dvale eller med Expressen, så vil du jo ikke være her, og det du kan udrette som nybygger og forsker på Mars, hvad tæller det når du vender tilbage? Fordi – se det i øjnene – det er det alt til syvende og sidst handler om, at komme hjem og vise hvad man har udrettet.

De mange diskussioner vente af og til tilbage og genudspillede sig, og kun frisk luft på en god travetur kunne sætte det hele lidt i perspektiv.
Der var jo ingen der direkte havde sagt at Mars var uopnåelig, selvom det var det der lå som en difus grundtone i det jeg havde fået sagt.

Mars blev på et tidspunkt i Jordens tidlige rumalder sat som et slags fikspunkt for den generation der skulle taget springet for menneskeheden til at blive en multi-planet-race.
Alene salgsargumenter var nok til at forstå det handlede om sælge et ekstremt dyrt projekt til drømmere – Ingen gider at rejse til Mars og da slet ingen gider at blive boende!
Jeg taler til mig selv igen, billig vin og tropenætter med evig støj fra gadens ungdomsfester og idiotiske småskænderier er måske netop det jeg hader så meget ved Denne planet at jeg selv føler mig fristet ved udsigten til det store tyste rum.

Multiplanetrace! Helt sikkert er det at jeg aldrig ville komme tilbage. Jeg ville ændre kurs og flyve så tæt forbi Mars at jeg kunne vinke til det hundehoved og så ellers fortsætte og ikke se mig tilbage.
Det vil umuligt kunne være mere ensomt end nu.

Jeg så i nyhederne den anden dag at der vil blive gjort alvor af at udbygge på Månen, det er drømmen om at bygge et dobbeltplanet system hvor Jorden skal kredse i evig dans med sin nye søsterplanet og rejsen mellem dem kun vil tage få timer. Og man kan holde telefonkontakt i det mindste.
Byggematerialet skal komme fra asteroidebæltet og det vil kun tage et par århundrede før månen langsomt men sikkert vil få lidt mere rotation og blive udbygget nok til at holde fast i en atmosfære og flydende vand.
De folk har set for mange gamle TV shows det er helt sikkert.

Telefonen ringer og afbryder den meditative misantropi, der er intet så påtrængende som en verden befolket med mennesker.

Det er fra Mars, et langdistance opkald med en båndet besked.

Hej, jeg ved godt vi har talt om det, men hør mig til ende, det er sådan at vi har gravet os ned til nogle af de smukkeste huler og har fundet vand og vigtigst af alt: der er varmt og fri for støv, der er plads til flere tusinde og vi kan opbygge en selvstændig levedygtig by… Jeg kommer ikke tilbage jeg bliver her i den nye verden.
Men der er også brug for dig, du vil elske det her, vi kan selv brygge vin, …
jeg er klar til at starte en familie med dig nu – hvis du vil.

Det er forbandet med de båndbeskeder. Det var under alle omstændigheder meningsløst at gøre modstand. Jeg begyndte at pakke.

Flere måneder senere fra en tryg afstand af alt. Vi og mange andre sad på den store lukkede terrasse med hjemmebrygget vin i glas af smeltet marssand, da vi så ulykken på den fjerne blå planet og dens måne entreprenører. Det blev ikke i denne omgang at menneskeracen blev multiplanetarisk.

HB 31-05-2016

Foto er lånt fra ing.dk

Mars er tæt på Jorden 30. maj