Han Solo er en befriende komisk film

Først og fremmest opfylder filmen “Solo: A Star Wars Story” tre store ønsker:

Filmen er bygget op omkring den legendarisk omtalte tur på 12 Parsec = 39 lysår. (Falcon made the Kessel Run in “less than twelve parsecs“. George Lucas stated that ships in the Star Wars universe can’t travel in straight lines while in hyperspace due to collisions with celestial objects. Thus, distance is an important factor in how quickly a ship can get from point A to point B. The Millennium Falcon’s superior navigation computer allowed it to travel shorter distances between points and arrive faster.)

Filmen fortæller hvordan Han Solo vandt The Millennium Falcon, hvordan skibet fik sit navigationssystem, og hvordan Han Solo mødte sine venner. Og som bonus hvad den Kessel Run er i det hele taget.

Der er også meget komik, f.eks. Lando’s totalt seje klædeskab med en kappe til alle lejligheder, og en masse små ubegribelige tvist, hvilket er dejligt efter de seneste film var meget triste. Det er umuligt at sige for mig hvornår den passer ind i Starwars sagaen. Pga. Han Solos alder og andre oplysning er det mest oplagt at filmen ligger lige efter Star Wars: Episode III – Revenge of the Sith, 10-15 år før begivenhederne i Rogue One. På den anden side er der elementer med der er dybt forvirrende i forhold til den tidsramme.
Men filmen levere på alle afgørende punkter. Og jeg kan kun varmt anbefale den.

Reklamer
Udgivet i Film | Tagget , , , | Skriv en kommentar

SpaceX første forsøg med falcon9 opgraderet til at sende mennesker til iss

SpaceX forsøg med at bygge den mest pålidelige raket nogensinde

SpaceX Video har en masse info om den satellit der også var om bord. Men det mest interessante bliver at høre om den nye version af raketten levede op til ambitionerne. Det vil vi sikkert få at vide i løbet af nogle uger.

Opdatering: På et punkt var det ikke den endelige konfiguration af raketten! Så NASA kræver nu at de først vil begynde at tælle 7 opsendelser når den sidste del – en helium tank – er opgraderet, hvilket forventes at være i august 2018. Skriver Spacefilgtnow.

https://arstechnica.com/science/2018/05/block-5-rocket-launch-marks-the-end-of-the-beginning-for-spacex/

Opdatering: TED talk med Gwynne Shotwell fra foråret 2018:

Opdatering: Garrett Reisman bliver professor
https://arstechnica.com/science/2018/06/spacex-crew-director-moves-to-academia-says-company-will-win-race-to-space/

Udgivet i Rumfart og stjerner | Tagget | Skriv en kommentar

Desalination: Gennemgang af metoder til at afsalte havvand

En artikel fornyelig i Nature, om udviklingen i filtre til afsaltning af havvand, fik omtale fordi den gav kredit til Alan Turing. Og jeg kom til at tænke på, at det jo egentlig er underligt at der går så lang tid mellem at der er omtale af udviklingen indenfor dette område, da det jo tilsyneladende ligger lige til højrebenet hvis man gerne vil løse problemer som følge af tørke og mangel på rent vand og mad.

Desværre er den smarte teknologi der bare lige kan fikse verdens vandproblemer, slet ikke klar til at løse den øjeblikkelige krise, det vil kræve en gigantisk ingeniørmæssig bedrift.

De basale metoder indenfor rent vand og afsaltning af havvand er oplistet her:

  1. Indsamle vand fra luften, kondensering ved afkøling eller ved dugfangere.
  2. Koge vandet, eller inddampe salt. Og indfange og kondensere vanddampen.
  3. Filtrerer vandet med speciale membraner der kun lader rent vand slippe igennem.
  4. Kemisk bearbejdelse der udfælder salt. Det bruges hvor vandet også er forurenet.
  5. Elektrolyse systemer der splitter vand op i grundstoffer og samler det igen. Det er gerne brugt i forbindelse med en brændselscelle der bruger brint til at danne elektricitet.
  6. Isdannelse der skubber saltet ud. Dette kendes på fiskefartøjer der bruger is dannet fra havvand.
  7. Særlige centrifuger der udnytter at saltopløsning er en smule tungere end rent vand. Dette bruges gerne i saltværker i Danmark.
  8. Transport af rent vand fra f.eks. floder, Sydpolen eller Ishavet, smelte sne og med skib transporterer vand til tørkeramte områder.

De mange tilgange kan sagtens kombineres, men skal de rigtig op i stordrift er det bedst at afsaltningsanlæg står ret langt ude på havet, fordi der er et forureningsprodukt i den koncentrerede saltlage der er restproduktet. Dele af dette restprodukt kan udnyttes i andre industrigrene, mens kun det rene salt kan ledes ud i havet igen hvis det gøres på tilstrækkelige dybder og over et passende stort område. Så den bedste placering for et sådant anlæg er et godt stykke fra land, med mulighed for tankskibe til at ligge til.

Saltindholdet er et udtryk for flere elementer der er opløst i vandet.
1 kg havvand består typisk af:

Vand: 965 gram
Klorid: 19,25 gram
Natrium: 10,7 gram
Sulfat: 2,7 gram
Magnesium: 1,3 gram
Kalcium: 0,42 gram
Kalium: 0,39 gram
Sporstoffer mv.: 0,25 gram

Det næste er dog at skaffe den nødvendige energi til at sikre en ordentlig produktion af afsaltet vand, og ønsket er vel at kunne kompensere for manglende nedbør på op til 50 mm. om måneden. Energi til at fordampe vandet kan tæt på Ækvator komme fra koncentreret sollys, i kombination med varmepumper, men der vil også blive brug for strøm til pumper mm.. Og membranfiltre og pumper er en langt bedre løsning set ud fra energiforbrug pr. liter, end metoder der indebærer faseskift. Man må forestille sig at det vil kræve en kæmpe havvindmølle at holde et anlæg kørende.

Hvor stort behovet for vand er, er ret forskelligt i verden. Fra turisme områder hvor ferskvand bruges rekreativt, og industriområder hvor vand er en vigtig ingrediens i produktion, eller til køling. Eller ved storbyer hvor det er en vigtig del at saniteten osv.. Det er klart at rigeligt med vand vil være en vigtig faktor for at sikre udviklingen i f.eks. Somalia. Mens andre lande egentlig blot skal skære ned på forbruget og tilpasse sig.

Hvis man ser konkret på behovet i Somalia så er 50 mm vand om måneden jo knap et par mm om dagen, og hele arealet kan derfor klares med omkring 0,5 km3 vand. Et virkeligt intensivt landbrug i den Somaliske varme vil dog nærmere kræve det tredobbelte. Uanset vil det kræve gigantiske installationer, hvis det skal bringes ud i rør. Det er ikke umuligt men det er nok et stykke ude i fremtiden at gennemføre så omfattende projekt. Dansk naturgasproduktion er betydeligt mindre, og det tog mange år at udbygge det ledningsnet selvom det danske samfund er mere udviklet end det Somaliske.

Selv i den bedste verden er det derfor ret utopisk at tro at man kan afsalte så store mængder vand som der er brug for. Tørkeproblemer og vandmangler skal i stedet bekæmpes med en kombination af forskellige teknologier og metoder, der også vil indebære at man skal overveje jordreformer og tiltag der kan sikre at jorden ikke overudnyttes, eller at den bruges på husdyr eller grønsager og blomster til udlandet.

Teknologisk er det vigtigt at samle den nedbør sammen der kommer så kunstvanding kan komme fra vandreservoir. Ligesom det er vigtigt at rense al spildevand og genbruge processeret vand i f.eks. kunstvanding.

Altså spare på vandet og holde på vand og fugtighed, skygge mod udtørring fra sol og vind. Begrænse ørkendannelse ved at stoppe for landbrugstyper der nedbryder naturens egne forsvarsværker, og ved at tilføre fugt med kunstvanding, og jordforbedringsmetoder der reducere sandflugt, men også giver bedre metoder til beskyttelse mod alle mulige andre vejrfænomener, fra tørke til oversvømmelser. Så kan afsaltningsanlæg sikkert være medvirkende til at starte en god udvikling, eller være med til at skabe nødforsyninger til storbyer. Der er i fattige lande i forvejen en udbredt industri der sikrer drikkevand på flasker.

Syv grunde til den globale vandkrise

I den mindre spekulative del af afsaltnings spørgsmålet er at sikre områder mod skovhugst ved at give adgang til elektrificering af samfundet. Lokale elværker med solceller og batterier.

På den anden side kan det ikke afvises at en konstruktion der kan sende blot en lille smule øget vanddamp i atmosfæren kan gavne. Kan det drive ind over land vil det om dagen kunne give en lille smule skygge og om natten give lidt dug og tåge. Det vil sige at selvom man langtfra vil kunne sikre vandforsyning til kompensation for almindelige nedbør, da bør det undersøges om en systematisk vandtåge-produktion kan lade sig gøre og være til nytte i en grad så det står mål med indsatsen. Jeg tænker at det om ikke andet vil været et forsøg værd: konstruktionen skal dels producere rent vand på ren energi, baseret på membran teknologi, og derefter på varme tørre dage når vindretninger er rigtig med en special forstøver sende det rene vand højt til vejrs i en vandtåge der er så fin at den som en sky vil svæve med vinden ind over land… Det er vist foreslået før som en af mange skøre cleantech løsninger på et varmere klima, men jeg har nu også set dem i flere udgaver hvor de bruges mod støvede grusgrave eller i byggebranchen eller ved sportsbegivenheder osv..

Hvis det skal fungere, skal det kunne gøres på en måde så det rent faktisk skygger og ikke blot bliver til let øget fugtighed i luften, fordi det så også kan medvirke til at skabe yderligere global opvarmning. Men at skabe skyer betyder at vanddampen skal danne små dråber, og dertil kræver særlige omstændigheder og sikkert også at der tilsættes mikroskopiske støvpartikler.

Opdatering, ing.dk skriver om en kinesisk variant, hvor man forsøger at sætte tusindvis af små brændkamre op der skal frigive søvioner til luften over det tibetanske plateau for at skabe regn- og snevejr på den side af himalayas.
https://ing.dk/artikel/tusindvis-skorstene-skal-skabe-regnvejr-tibet-212331

Netop lande der oplever tørke problemer har også oplevet det modsatte med alt for meget regn på en gang, hvor ødelægger store områder. https://globalnyt.dk/content/tropisk-storm-oversvoemmer-sultramte-omraader-i-somaliland

 

Udgivet i Videnskab og metode | Skriv en kommentar

April 2018: Nyt og mere detaljeret stjernekort fra ESAs Gaia mission

Et nyt og meget mere detaljeret stjernekatalog baseret på målinger af næsten 1,7 milliarder stjerner giver enestående detaljer om Mælkevejen. (læs hele historien hos ESA)

De nye data er baseret på 22 måneders kortlægning af himmelrummet (dækker perioden mellem 25. juli 2014 og 23. maj 2016), og omfatter positioner, afstandsindikatorer og bevægelser på stjerner sammen med målinger af asteroider i vores solsystem og stjerner i haloen udenfor vores egen galakse.

Gaia missionen startede for alvor i 2014 og den første dataudgivelse fra det første års observationer, blev offentliggjort i 2016. Den indeholdt afstande og bevægelser på to millioner stjerner. (Se omtale her).
Med de mere nøjagtige målinger over længere tid er det muligt at adskille stjerners parallakse skift – det tilsyneladende skift på himlen forårsaget af Jordens årlige kredsløb omkring solen – fra deres sande bevægelser gennem Galaksen.

Det nye katalog viser korrekt bevægelse for mere end 1,3 milliarder stjerner. Heraf er det muligt for ca. 10 procent at estimere afstande til de individuelle stjerner direkte ud fra parallakse observationer.
Ud over stjernernes bevægelser og positioner, omfatter dataene oplysninger om lysstyrke for alle undersøgte stjerner og farvemålinger på næsten alle, plus oplysninger om hvordan lysstyrken og farven på en halv million variable stjerner ændrer sig over tid. Det indeholder også hastigheder langs synslinjen af en delmængde på syv millioner stjerner, overfladetemperaturerne på omkring hundrede millioner og effekten af interstellart støv på 87 millioner.

Kombinerede observationer gør det muligt for astronomer at skelne mellem forskellige populationer af stjerner i forskellige aldre, der befinder sig i forskellige områder af Mælkevejen, såsom skiven og haloen. Undersøgelse tyder på, at de hurtigt flyvende stjerner, der anses for at tilhøre haloen, omfatter to stjerne populationer, der kan være dannet på forskellig måde. Det vil kræve mere detaljerede undersøgelser at bekræfte den teori.

For en del af stjernerne inden for en afstand af et par tusinde lysår af Solen har Gaia-missionen målt hastigheden i alle tre dimensioner. Disse data har givet indikationer på mønstre i stjernernes bevægelserne passer med andre med tilsvarende hastigheder.
Fremtidige undersøgelser vil bekræfte, om disse mønstre er forbundet med forstyrrelser der udspringer fra bjælken i centrum af vores spiralgalakse, eller ved spiralarm-arkitekturen i Mælkevejen eller ved interaktionen med mindre galakser der fusionerede med Mælkevejen for milliarder af år siden.

Ved Gaias hjælp af præcision er det også muligt at se stjernens bevægelser inden for nogle kuglehobe (stjerneklynger) i Mælkevejens Halo.
Gaia data er blevet brugt til at udlede kredsløbene af 75 kuglehobe og 12 dværggalakser, der bevæger sig i en slags kredsløb om vores galakse.

Flere data udgivelser vil blive udstedt i de kommende år, med det endelige Gaia katalog udgivet i 2020’erne. Dette bliver det endelige stjernekatalog i overskuelig fremtid og spiller en central rolle i en bred vifte af områder inden for astronomi.

Gaia var oprindeligt planlagt til en femårig mission frem til midten af 2019. Men forhåbentlig vil projektet kunne fortsætte med at indsamle data halvandet år mere. Det kommer an på om kvaliteten af data der kommer ind kan opretholdes.

En serie 360-gradersvideoer og VR ressourcer er tilgængelige på http://sci.esa.int/gaia-vr

Begrænsningen på instrumentet er ikke blot den korte tid der er til rådighed – 4 år er ingen ting i astronomisk skala – men det er også at satellitten er i samme kredsløb som Jorden, og det vil sige der er svært at få en nøjagtig position på de lidt fjernere stjerner i galaksen. Dertil kæves et  omløb med en meget større diameter ellers bliver vinklerne (parallakse skift) for små til at de kan måles. Denne del vil antageligt blive løst indenfor overskuelig tid, så der kan komme komplette vinkelmålte positioner, og korrekte bevægelser på op til 1 procent af galaksens 200 mia. stjerner. Det nye kort rummer indtil nu kun disse data fra 130 mio stjerner eller 0,07 procent.

Et andet problem med placeringen er at der er store dele af galaksen der tilsyneladende ligger i bag ved andet materiale, og en fuldstændig opmåling vil derfor kræve en århundreder og sikkert tusindvis af observatorier på rumskibe langt væk fra Solsystemet.

Den amerikanske satellit TESS, der netop er sendt på en mission, er opgaven er søge efter planeter omkring de nærmeste stjerne. Men der vil blive enkelte overlap af data der kan forbedre den samlede viden.

Der arbejdes med at skabe kombinationer af jordbaserede teleskoper, og jeg så fornyelig en virkelig god præsentation af hvorfor og hvordan det virker:

 

Udgivet i Rumfart og stjerner | Tagget | Skriv en kommentar

Ambitiøs plan om fuldautomatisk samlebånd hos Tesla er udskudt

tesla

Nyhedskanalen CBS har vist en bunke klip fra Teslas fabrik, og et interview med Elon Musk. En af de ting de kommer ind på er at de har haft mange problemer pga. ny robot teknologi der ikke lever op til forventningerne. Desværre er det ikke et samlet klip, men en masse mindre med en del overlap. Det er sådan kommercielt TV er, gentagelse og små bitte stykker med “vil du se mere, så må du vente til efter denne reklame”. Det som kulturministeren elsker og ønsker sig til Danmark Radio.

Man kan læse CBS intro her: https://www.cbsnews.com/news/elon-musk-tesla-model-3-problems-interview-today-2018-04-13/
(Nederst i denne omtale er der link til bunken af videoer)

Men det korte af det lange er at Tesla, der i en række år har fortalt om deres ambitioner omkring af bygge verdens største og mest moderne fabrikker, er løbet ind i problemer med denne plan.

I juli 2016 ved åbningen af Tesla Gigafactory, fabrikken der producere batterier, forklarede de deres ambitiøse ide om et fuldautomatisk samlebånd. (se video)

De udtaler bl.a. at hele produktionen i deres fabrik er tænkt som en avanceret chip… designet som en samlet enhed. Og det virker som om at de nu trækker dele af denne ambition tilbage og simpelthen kalde mennesker for “underrated”.

Elon Musk: excessive automation at Tesla was a mistake. To be precise, my mistake. Humans are underrated.

Jeg ved ikke helt om man skal glædes eller græmmes. Jeg tror måske begge dele. Jeg ville ønske at de kunne mere, og fremtiden stod for døren. Men det ser nu ud til at de på dette punkt har været for langt fra virkeligheden. Hvilket jo passer meget godt med alle andre futuristiske projekter i verden der heller aldrig går som forventet. De koster mere og virker dårligere, og kræver derfor langt flere mennesker end der er budgetteret med.

At Tesla skulle være ramt af den slags problemer er en ærgerlig streg i regningen. Det virker dog som om at det i første omgang er en indkøringsfase, der kan handle om noget så simpelt som antal bufferzoner eller at få uddannet et tilstrækkeligt stort antal arbejdere. Faglige uddannelse i USA er i høj grad et anliggende som staterne fra frasagt sig, og derfor ligger et sted mellem fagforeninger og internt i de private virksomheder. Og Tesla bryder sig ikke om meget de amerikanske fagforeninger, bl.a. fordi de notorisk har beskyttet benzinbilbranchen. Men også fordi at fagbevægelsen simpelthen nægtede at kæmpe for at bevarer arbejdspladserne i Fremont da krisen ramte i 2009 og da Tesla overtog fabrikken og startede en ny produktion som gav nogle af de samme folk arbejde igen, ønskede arbejderne ikke at organisere sig i den fagforening der havde svigtet dem.

Status pr. første juni: https://m.dailykos.com/stories/2018/5/29/1767826/-The-War-on-Tesla-Musk-and-the-Fight-for-the-Future

En ekstern specialist har lavet en virkelig grundig gennemgang af Model 3 og giver ros og ris i denne video, og en subjektiv vurdering af automatiseringsambitionerne. Detaljer hos Motortrend. se video her:

 

Se hele bunke af CBS videoer her:

Læs resten

Udgivet i Uncategorized | Tagget | Skriv en kommentar

Den virkelige mening af Isaac Asimov three laws of robotics

Forfatteren Isaac Asimov (1920 – 1992) skrev en bunke SF-historier bl.a. om robotter gennem hele hans liv, men allerede en af hans allerførste noveller, “Runaround” der udkom i 1942, indeholdt de såkaldte tre love, og derudover en hemmelig lov der gav anledning til selve plottet og som inspirerede mange andre sidenhen.

Hvis man ser på lovene som udgangspunkt for en regulering af AI i nutiden så er der faktisk god inspiration at hente. Fordi selve problemet vil ikke være maskinerne i sig selv, da de blot vil være maskiner uden anden drivkraft end deres programmering.

A robot may not injure a human being or, through inaction, allow a human being to come to harm.
(En robot må ikke gøre et menneske fortræd, eller, ved ikke at gøre noget, lade et menneske komme til skade)

A robot must obey the orders given it by human beings except where such orders would conflict with the First Law.
(En robot skal adlyde ordrer givet af mennesker, så længe disse ikke er i konflikt med første lov)

A robot must protect its own existence as long as such protection does not conflict with the First or Second Laws.
(En robot skal beskytte sin egen eksistens, så længe dette ikke er i konflikt med første eller anden lov)

Den første lov kan bruges til at regulere at en kunstig intelligens ikke må bruges i krig, heller ikke indirekte ved at gøre soldaterne bedre eller analysere data. Og den må slet ikke blive et våben. Den må heller ikke bruges til at nedbryde infrastruktur eller energiforsyning mm. Og kan godt programes så hjælp med opklaring af ulykker og kriminalitet.

Den anden lov kan bruges til at regulere at der skal være åbenhed om hvordan en kunstig intelligens virker, således at det er muligt for offentlige myndigheder at gennemskue programmering og datasæt. Men også sådan at det er muligt at efterforske hvem der har fiflet med en kunstig intelligens der opfører sig uhensigtsmæssigt.

Den tredje lov kan bruges til at kræve sikkerhed for at software fungere efter hensigten, så det ikke er muligt at kompromitterer en centrifuge til uran med virus (eller en bil osv.) der vil gøre at den stopper med at fungere eller på anden måde ødelækker den.

Opdatering den 11. april. Microsoft Danmark har fået et kommunikationsbureau til at spørge en bunke politikere, og sig selv, om hvordan de selv syns det går med at kunstig intelligens: Læs hvad der kom ud af den markedsførings ide i deres rapport her:

https://news.microsoft.com/uploads/prod/sites/53/2018/04/Kunstig-Intelligens-i-Danmark-potentialer-eller-barrierer.pdf

Lisa Joy fra Westworld holdet er mere reflekteret og nuanceret i hendes svar på disse spørgsmål. Se denne udmærkede debat om det gradvise skift til mere og mere realistiske spil og computerstyrede modstandere. Revenge of the NPC.

Udgivet i AI kunstig inteligens | Skriv en kommentar

50 AI forskere skriver under på åbent brev om boykot af samarbejde med våbenfabrikanter

Som forskere og ingeniører, der arbejder med kunstig intelligens og robotteknologi, er vi meget bekymrede over åbningen af ​​”Forskningscenter for Konvergens af National Forsvar og Kunstig Intelligens” hos KAIST i samarbejde med Hanwha Systems, Sydkoreas førende våbenfirma. Det er blevet rapporteret, at dette center mål er at “Deltage i den globale konkurrence om at udvikle autonome våben, og udvikle teknologier til kunstig intelligens (AI), der skal anvendes på militære våben.”

På et tidspunkt, hvor De Forenede Nationer drøfter, hvordan de kan begrænse truslen mod den international sikkerhed fra autonome våben, er det beklageligt, at en prestigefyldt institution som KAIST ser ud til at accelerer våbenkapløbet om udvikle sådanne våben. Vi erklærer derfor offentligt, at vi vil boykotte alle samarbejder med alle dele af KAIST, indtil KAISTs præsident leverer forsikringer, som vi har søgt om, men ikke modtaget, at centret ikke vil udvikle autonome våben der mangler meningsfuld menneskelig kontrol. Vi vil for eksempel ikke besøge KAIST, være vært for besøgende fra KAIST, eller bidrage til ethvert forskningsprojekt, der involverer KAIST.

Hvis udviklet, vil autonome våben være den tredje revolution i krigsførelse. De vil tillade krig i et højere tempo og i en støre skala end nogensinde før. De har potentiale til at kunne være terrorvåben. Despoter og terrorister kan bruge dem mod uskyldige, fjerne etiske begrænsninger. Denne Pandoras æske vil være svær at lukke, hvis den åbnes. Som med andre teknologier der er blevet forbudt i fortiden – som blændende lasere – kan vi simpelthen beslutte ikke at udvikle dem. Vi opfordrer KAIST til at følge denne vej, og i stedet arbejde på at bruge AI til at forbedre og ikke skade menneskeliv.

https://ing.dk/artikel/internationale-forskere-boykotter-universitet-frygt-kaploeb-draeberrobotter-211502

https://futureoflife.org/2018/04/04/ai-and-robotics-researchers-boycott-kaist/

As researchers and engineers working on artificial intelligence and robotics, we are greatly concerned by the opening of a “Research Center for the Convergence of National Defense and Artificial Intelligence” at KAIST in collaboration with Hanwha Systems, South Korea’s leading arms company. It has been reported that the goals of this Center are to “develop artificial intelligence (AI) technologies to be applied to military weapons, joining the global competition to develop autonomous arms.”

At a time when the United Nations is discussing how to contain the threat posed to international security by autonomous weapons, it is regrettable that a prestigious institution like KAIST looks to accelerate the arms race to develop such weapons. We therefore publicly declare that we will boycott all collaborations with any part of KAIST until such time as the President of KAIST provides assurances, which we have sought but not received, that the Center will not develop autonomous weapons lacking meaningful human control. We will, for example, not visit KAIST, host visitors from KAIST, or contribute to any research project involving KAIST.

If developed, autonomous weapons will be the third revolution in warfare. They will permit war to be fought faster and at a scale greater than ever before. They have the potential to be weapons of terror. Despots and terrorists could use them against innocent populations, removing any ethical restraints. This Pandora’s box will be hard to close if it is opened. As with other technologies banned in the past like blinding lasers, we can simply decide not to develop them. We urge KAIST to follow this path, and work instead on uses of AI to improve and not harm human lives.

 

Opdatering: En grupper forskere er gået sammen om at kritisere at EU bruger penge på foskning i autonome våbensystemer og militær i det hele taget. https://researchersforpeace.eu/form/researchers-pledge-form

Udgivet i AI kunstig inteligens | Skriv en kommentar