Batterierne har vundet – så hvorfor er der ingen der fejre det

Det er gennem de senere år blevet helt tydeligt – for alle – at batterier, og her tænkes på lithium-ion, vil være centrum i alle forhold der har med energi at gøre. Om det er biler eller mobiler eller højhuse.

I denne stribe videoer er der dels en gennemgang af den nyeste udviklinger af selve batteriet der bruges hos Tesla. Og der er en gennemgang af økonomien omkring råmaterialer til batterier. Og der er en gennemgang af skalerings projektet ved Tesla, hvor de har sat en fuldautomatisk fabrik op der kan producerer batterier i meget stor skala.

De kommer bl.a. ind på batteriernes holdbarhed: Altså hvor mange gange kan de genoplades og i hvor mange år kan batterier genoplades og hvor meget mister de af deres kapacitet inden de dør fuldstændigt. Og hvad er på den ideelle størrelse eller formfaktor der skal til for at understøtte lang levetid og samtidig stabil vedvarende kapacitet.

Pointen er at alt strøm i fremtiden vil blive produceret af sol og vind, og der er rigeligt til alle behov, og det kommer til at hænge sammen fordi alle tage vil få solceller og alle bygninger vil få batterier. Og traditionelle kraftværker vil forsvinde i deres nuværende former også varme og transportbehov vil blive løst elektrisk. Og kun fordi Danmark ikke har nogen planer om at udbygge med batterier, i samme takt som der udbygges med sol og vind, vil den udvikling strække sig 30 år frem, der kunne gøres på 10. Tilgengæld er der nye investeringer i Nordsøen og i gasledningerne og penge der skal forrentes til ågerpris i kraftvarmeværker og strøm er blevet super dyrt. Mens vindmøllerne nogle gange må standses fordi der er for meget strøm.

Der gives i samme åndedrag en række fine pointer om forskning i almindelighed.

ØV MIT har skjult den første video, men læs om foredraget her: https://electrek.co/2017/05/09/tesla-battery-lifetime-double/

Udgivet i Videnskab og metode | Tagget | 1 kommentar

Rumfart burde være civil

Det er ikke så mange år siden at vi nåede rummet, og vores tvillingplanet månen. Siden er alle kendte objekter i Solsystemet besøgt, og det står ganske snart på nye bemandede flyvninger til Månen og måske Mars – eller i hvert fald rundt om månen. Jeg er naturligvis begejstret for alle der hjælper denne udvikling fremad.

Men det gør militært isenkram i rummet altså ikke, det kan godt være at GPS og klima observatorier også har en militær gren, men det er jo ganske som med alt andet fra broer til el-værket. Det der er tosset er at sende dedikerede militære satellitter op i rummet. Det at det er militært, betyder at det er hemmeligt hvad det kan, og om det virker, og at det er et krigsmål, og det kan falde ned i hovedet på os, der bor her nedenunder.

PS: en lang artikel om nogle danske NASA-fans. Der deltager i første runde af NASAs Space Apps Challenge.

Derfor er det også åndssvagt at SpaceX har engageret sig med militæret. Hvad skal det nytte, er det en vej frem eller tilbage?

The U.S. military does not release orbital data on classified satellites owned by the United States and its allies.

Most NRO missions launch on ULA’s Atlas 5 and Delta 4 rockets, and SpaceX will be eligible to win more NRO satellite deployment contracts later this year. The Air Force is managing head-to-head competitions between ULA and SpaceX for the rights to national security launches, and six upcoming flights with NRO payloads are to be competed in the next two years, along with seven Air Force missions.

I et interview fornyelig forklare Elon Musk til sidst om projekt Mars er sat til 2015-2027 hvis alt går vel. Hvad jo nok nærmere betyder 2032-34. Og selv om det under alle omstændigheder er om relativt kort tid, tror jeg at deres projekt kan nå at ændre sig mange gange. En Mars koloni er heller ikke et fornuftigt projekt at bruge tiden på sålænge tørke er et reelt problem.

Udgivet i Uncategorized | Tagget | Skriv en kommentar

#marchforsciencedk opråb fra videnskaben

Det var en fin samling af flinke mennesker der idag var mødt frem til march for science i Århus. Der var heldigvis andre end politikere til at holde tale og sætte lidt humør i forsamlingen.

Det at disse folk overhovedet er kommet ud på gaden er i sig selv en bedrift, synes jeg.

Man kan finde flere billeder via deres hjemmeside: http://www.marchforscience.dk

Lørdag den 29. april er der en ny mulighed: https://www.klimamarchkbh.com/

PS: nu kan man snart set en globus i stor størrelse på havnen i Århus, og indenfor vil der blive vist globus med en special skærm som viser liver optagelser fra satellitter. http://climateplanet.org/

PPS: dr.dk sendte den udmærkede dokumentar Time to Choose, så den kan i øjeblikket ses på https://www.dr.dk/tv/se/afgoerelsens-time/-/temaloerdag-afgoerelsens-time

MV5BNzQwOTk2OTI1N15BMl5BanBnXkFtZTgwNTIyMjU3ODE@._V1_SY1000_SX675_AL_

Udgivet i Videnskab og metode | Tagget | Skriv en kommentar

Hjerne halløj og Neuralink

De senere år er hjernen kommet på mode, og det i en grad så gamle fantasier om at forbinde hjernen med en maskine er blevet helt rigtig forskning.

Og metoden med at forbinde sig direkte med en computer er bl.a. blevet fremhævet af Elon Musk som den eneste fornuftige måde at bevare sin relevans som art – altså den eneste måde at menneskeheden kan overleve fremtiden på. Nogenlunde ligesom læsebriller og høreapparater mm. hjælper til at ældre kan blive på arbejdsmarkedet… Vil en indbygget computer sikre at man kan finde et arbejde som ikke allerede er taget af en maskine.

I Science fiction findes der flere mere eller mindre hyggelige varianter:
– En sammenbygning der forbedre hjernen, både bedre blodomløb og bedre hukommelse og overblik og motorik..
– En computer som man på en eller anden måde kan kommunikere med ved tankens kraft. Det er beskrevet i forskellige varianter.
– En kombination, der samtidig har en direkte overtagelse af tale og motorik.

Men alle disse fantasier har det tilfældes at der endnu ikke er en komplet forståelse af hjernen. Og derfor er det altså umuligt at vide hvad der reelt er muligt. Det giver plads til meget vås f.eks. en slagside til en religiøs forestilling om hjerne med sjæl – og andet en slagside til en uorganisk mekanisk forståelse, eller en ‘hjerne = computer’ ideer.

Læs om Neuralink projektet her: http://waitbutwhy.com/2017/04/neuralink.html

Our non-understanding of the brain

You know, the whole “if understanding the brain is a mile, we’re currently three inches in” thing. Flip weighed in on this topic too:

If it were a prerequisite to understand the brain in order to interact with the brain in a substantive way, we’d have trouble. But it’s possible to decode all of those things in the brain without truly understanding the dynamics of the computation in the brain. Being able to read it out is an engineering problem. Being able to understand its origin and the organization of the neurons in fine detail in a way that would satisfy a neuroscientist to the core—that’s a separate problem. And we don’t need to solve all of those scientific problems in order to make progress.

If we can just use engineering to get neurons to talk to computers, we’ll have done our job, and machine learning can do much of the rest. Which then, ironically, will teach us about the brain. As Flip points out:

The flip side of saying, “We don’t need to understand the brain to make engineering progress,” is that making engineering progress will almost certainly advance our scientific knowledge—kind of like the way Alpha Go ended up teaching the world’s best players better strategies for the game. Then this scientific progress can lead to more engineering progress—the engineering and the science are gonna ratchet each other up here.

Altså hvad de dybest set siger er at, ja de ved godt at de ikke ved hvad de finder på rejsen, men at forbedre teknikken for kommunikation med hjernen på forskellige planer det vil i sig selv være en god ting, og det vil samtidig give mere viden om hjernen hen ad vejen. (læs også hjernekort)

Opdatering: Omkring AI chip fabrikanter og deres kapløb om at bygge den intelligente personlige computer der er uafhængig af netforbindelsen. https://www.wired.com/2017/04/race-make-ai-chips-everything-heating-fast/

Opdatering: polemik og hallucinationer

På den anden side af vejen hos en helt anden gruppe:

Jeg tror ikke det er muligt at stoppe de vrangforestillinger som mere eller mindre religiøse snakkehoveder vælter ud over os. Men her er en komplet samling af vås fra en TED talk

1. “man ved ikke hvad der sker i et neuralt netværk” FORKERT. Der er et program som er ganske nemt at forstå.

2. AI skaber ting som intet menneske ville kunne have kunnet, FORKERT. De har endnu ikke vist en ting som et menneske ikke ville kunne. Og måske mere væsentligt: Maskiner er netop bygget af mennesker og er derfor hverken mere eller mindre end et redskab..

Så er det bedre at læse Alastair Reynolds og Ian M. Banks. Læs resten

Udgivet i AI kunstig inteligens | Tagget , | 1 kommentar

Hvordan man knækker koden for det talte sprog

Det er måske nok en gentagelse af tidligere brok, men jeg begriber ikke at det går så langsomt med at lave ordentlige digitale stemmer til oplæsning og hvorfor der endnu ikke er bedre oversættere.

Jeg ved godt det er et komplekst område, men sagen er også at de få virksomheder der arbejder indenfor genkendelse af talte ord, tale til computer systemer, og de der arbejder med oversættelser, og de der arbejder med ordbøger og korrekt grammatik, og de der arbejder med oplæsning. De virksomheder er meget lukkede omkring deres tilgang.

Og på det seneste er det kommet frem at TV og telefon virksomheder og de apparater som der nu kan købes som “assistenter” som amazon echo, gerne optager alt hvad der sker i hjemmet og sender det tilbage til virksomhederne. Det virker derfor som om den rigtige vej er at gå væk fra den tilgang der sender sender ord til “skyen”, det må istedet kunne løses lokalt: off the grid.

Den videnskabelige tilgang må handle om at bygge en stemmeanalysemaskine – i første omgang uden sammenhæng til noget sprog. Altså alle de fonetiske elementer som kommer ud fra den talte menneskestemme i dens mange varianter. Så kan der udbygges med sang og råb til sagte nynnen, til hele molevitten af dyr og babylyde.

Det talte sprog er opbygget af en bunke lyde, læs mere om fonetik her og en computer skal kunne reproducere alle disse elementer til lydskrift “lydsprog” på samme måde som en videnskabelig tilgang. Men der findes ikke endnu en universel standard der kan tage alle talte sprog og dialekter. Ikke at det ikke er forsøgt, men det er vanskeligt. Og det der gør det særligt vanskeligt er når en del af den viden der er på området holdes strengt privat i lommen hos Adobe, Apple og Microsoft, og Samsung og Google. Mens de største hemmeligheder er hos verdens efterretningstjenester som NSA, der ikke vil fortælle hvor langt de er med genkendelses teknologi.

Med en universel lydskrift, er kun en del af analysen mulig, fordi en videnskabelig tilgang til det talte ord vil desuden bemærke at der er tydelig forskel på f.eks. alder af den der taler, og der er tydelig forskel på køn, og der kan høres nuancer i forhold til humør eller sygdom eller om man er træt eller bange osv.. Det er her forudsat at man taler sit modersmål, men både lokale dialekter og accent kan også høres.

Det talte rummer også en rytmik og en melodi der understøtter dels den betydning som vedkommende der taler vil havde frem, og dels mere eller mindre bevidst den følelse som personen er i. Eller hvis det er en skuespiller den følelse som der skal formidles sammen med ordene. Det er altså et ret komplekst lag af der kan ligges ovenpå den første analyse. Og i mange sammenhænge kan analysen foretages adskilt, både i selve fonetikken og i betoninger osv. er der universelle elementer som ikke er afhængige af hinanden.

Ny app vil løse transcribtopgaver.

Når disse analyser er foretaget, så kan man genkende hvilket sprog der tales, og ca. alder og køn på den der taler, samt få en ide om vedkommende der taler f.eks. er glad. Det er endnu før at vi rent faktisk har forstået hvad der blev sagt.

Men ved at spore os ind på hvor vi er og hvem der taler, kan computeren nu fortsætte analysen af det talte til at reproducerer det:
– dels som oplæst, ved at bruge den lydskrift der er produceret, kan det gentages. Og det at ændre en lydfil til en matematisk formel vil fylde relativt mindre, også selv om alle ting som egentlig henføres under rytme tone og melodi mm. tages med.
– dels som skrevne ord, hvis der er tale om et sprog der også har et skriftsprog.
– dels som “betydning sprog”…

Og det er også et element der mangler at komme en samlet videnskabelig tilgang til, altså hvad er det der menes med det der siges eller skrives. Det er der er arbejdet med i årtusinder, så det er ikke et nemt område. Men skal det lykkedes at få et computerprogram til “at forstå” hvad der siges er det nødvendigt at gå utroligt systematisk til værks og kunne oversætte det talte til et betydningssprog, der er computerens “Esperanto” altså et kunstigt sprog der gør et computerprogram istand til at forbinde alle talte sprog til én database. Det er f.eks. navne og ting der giver problemer, fordi der i det talte sprog kan være ganske store forskelle på udtale, også selvom navne staves ens og der meget ofte bruge omskrivninger, kælenavne, eller unøjagtige beskrivelser fordi der traditionelt ikke bruges en fuld komplet beskrivelse i det talte sprog, der forudsættes en bunke viden. De tilgange med maskiner der gentager og spørger ind til ting der er uklare, og som oplæres konkret, vil derfor være en de bedste i praksis.

Det er af flere omgange blevet forsøgt og det ender altid med at tage udgangspunkt i de fem-seks største sprog, og så går der kuk i alle detaljerne, fordi dem der har en økonomisk interesse synes det burde fokuserer på at forstå virksomhedsjura, eller lignende og de glemmer helt hvad sådan et projekt egentligt burde have for ambitioner.

Det er heller ikke fornuftigt at starte uden at have i baghovedet at det skal kunne bruges til at formidle spørgsmål indenfor alle samfundslivets kringelkroge, så matematik og landbrug og alt muligt, fag- og skønlitteratur, rim og remser. Det vil på et tidspunkt blive opløst og kategoriseret. Det nytter bare ikke at starte med det, det handler om at sprog og formidling er en organisk og derfor skal selve det program der skrives – også være et der har indbygget at ting kan skifte betydning eller have mange betydninger. Mens forståelsen af Jura, ofte har som ambition at være entydigt. I virkeligheden er sproget organisk og udvikler sig hele tiden, sammen det underforstået lag af samfundsstruktur og klasser med generationers traditioner og kultur og teknisk udvikling.

Det er muligt at det først vil blive muligt at bygge den slags om 20 år når videnskaben er nået til at hjernen og resten af menneskekroppen er opmålt, og hjemmecomputeren igen er kommet til hæder og værdighed, men det der bremser arbejdet lige nu er kommercielle interesser.

Opdatering:

https://www.wired.com/2017/05/surprising-repercussions-making-ai-assistants-sound-human/

http://videnskab.dk/kultur-samfund/ugens-podcast-vores-dialekter-sladrer-om-samfundet

Se også denne opdatering af nogle af nyere programmer og AI i det hele taget:

Udgivet i AI kunstig inteligens, Videnskab og metode | Skriv en kommentar

Valerian and the City of a Thousand Planets

På det danske forlag Cobolt har man genudgivet den komplette samling på 21 hæfter af Linda og Valentins Eventyr. Det er nogle ret interessante historier og de kan godt anbefales som en samlet “Space Opera”, se oversigt. Det er måske en lidt overvældene investering hvis man kun er nysgerrig, men med lidt held kan de findes på et bibliotek – skulle du bo i en by med sådan et. Det var ihvertfald sådan jeg stiftede bekendtskab med denne serie i 80erne. Serien var i første omgang planlagt til at slutte i 1985, men forsatte og blev ‘endelig’ afsluttet med en trilogi hvor sidste bind udkom i 2010. Hele universet er dog ikke helt dødt der er nye tegnere og forfattere der har taget det som udgangspunkt for nye selvstændige historier.

Den nye trailer til filmversionen kom også med en lille bitte introduktion til historien, der vel mere eller mindre passer på alle gode rumeventyr:

In the 28th century, Valerian (Dane DeHaan) and Laureline (Cara Delevingne) are a team of special operatives charged with maintaining order throughout the human territories. Under assignment from the Minister of Defense, the two embark on a mission to the astonishing city of Alpha—an ever-expanding metropolis where species from all over the universe have converged over centuries to share knowledge, intelligence and cultures with each other. There is a mystery at the center of Alpha, a dark force which threatens the peaceful existence of the City of a Thousand Planets, and Valerian and Laureline must race to identify the marauding menace and safeguard not just Alpha, but the future of the universe.

Udgivet i Film | Skriv en kommentar

Mørk og dystopisk reboot af Ghost in the shell

Første indtryk af den nye variant i Ghost in the shell franchisen: Langt det meste fungere fantastisk godt. Fra det visuelle, til historie, og aktion, illusionen bliver vagt til live. Og samlet synes jeg derfor den er seværdig.

Også en fin introduktion til den oprindelige tv animations serie. Og ikke mindst animationsfilmen fra 1995. Og til cyperpunk Science Fiction i almindelighed.

Det er en meget tæt adoption af hele det grafiske dystopiske landskab, og vel… det er nogle steder lidt mærkeligt fordi der jo er ting der virker uddaterede, her er især skraldebilen, men også sektion 9 bilerne, håbløst umoderne.

Historien er ny, og genbruger kun elementer fra de andre film. Så det er langt fra blot et nostalgitrip for en fanbase, der er lagt mange kræfter i at gøre live action versionen balanceret. Så den både vil føles genkendelig og så den indeholder helt nye ting og variation.

Det jeg ikke bryder mig så meget om er at det er en meget amerikansk version, forstået på den måde at der bliver overforklaret – nogle steder. Det er som om at der har været samme diskussion i studiet som op til lanceringen af Blade Runner og så er det endt med voice over. Og så er der en sproglig ting som er akavet, med en ”Nikita del” og en mor med stærk accent der måske er en plejemor i stedet. Og en mærkværdig “I Robot” scene med en indsprøjtning nanorobotter der dog fungere – der dog igen er en variant fra “Stand Alone Complex Episode 25”, så sådan går inspirationen i ring.

Den mystiske terrorist historie fungerer nogenlunde. Der bliver gjort plads til et forsøg på at udrede det komplicerede tankesæt der ligesom sætter handlingen i gang, og denne forestilling om at løfte sindet ud af kroppen og ind i nettet. Men det er dog meget mørkt, og i det hele taget er det en film uden meget humør.

Det at de har taget hunden med fungerer fint. Lidt synd at så få karakterer når at blive introduceret ordentligt.

Og der kunne også sagtens være noget mindre maskinagtigt over hendes gang. Det er akavet at se på. Der var også en unødvendig scene med en pige, det var uklart om det skulle bygge op til at hun skulle kunne mindes en romance.

Glæder mig til directors cut variation. Og gerne en hvor alle stemmer er dubbet til japansk. Den kommer helt sikkert på DVD.

Troldspejlet Interview med den danske skuespiller Pilou Asbæk der spiller Batou.

Lidt mere baggrund på cyper punk i SF-Film 2017.

Her er lidt flere anmeldelser:
http://www.pitch.com/arts-entertainment/movies/article/20856869/ghost-in-the-shell-is-minor-scarlett-johansson
https://www.wired.com/2017/04/thanks-twitter-ghost-shell-never-stood-ghost-chance

Udgivet i AI kunstig inteligens, Film | Tagget , , | 2 kommentarer